Du er her
Interview
|
21. apr 2017

Lærerstafetten: Alle elever kan være med i debatten om fosterdiagnostik

Foto: 
Alle har enten en holdning for eller imod abort. Derfor kan alle elever bidrage i debatten om fosterdiagnostik - uanset deres faglige niveau, mener biologilærer Henrik Venzel Pedersen.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller
I Lærerstafetten får lærerne mulighed for at række hånden op og stille spørgsmål til kollegerne. Her kan de blive lidt klogere på hinandens fagligheder.

I sidste udgave af Lærerstafetten sendte historielærer Thomas Brinkmann stafetten videre med et spørgsmål til en biologilærer.

“Hvor meget og hvordan undervises der i fosterdiagnostik? Hvilken holdning har eleverne, og ændrer de deres holdning efter forløbet?“ spørger Thomas Brinkmann, der er historielærer på Oure Gymnasium.

Henrik Venzel Pedersen, der er biologilærer på Hjørring Gymnasium og HF, svarer på spørgsmålet.

Fosterdiagnostik er altid et godt emne
“Uanset niveau underviser jeg i emnet, da det er et vigtigt emne. Alle kommer til at blive påvirket af det på den ene eller anden måde, da alle enten har familie eller venner, der skal tage stilling til brugen af diagnostik. Flere og flere har problemer med at blive gravide, og derfor bliver fosterdiagnostik en øget del af samfundsdebatten. Det bliver normen, fordi der er flere fejl og problemer.”

“I en naturvidenskabelig sammenhæng er det altid rart at se engagerede elever, og alle elever kan være med i debatten, uanset hvor de ligger rent fagligt. De skal have en holdning til fosterdiagnostik og brugen af den, og den skal de kunne forsvare. Derfor vil jeg altid tage debatten op om det. Desværre bliver der ikke meget tid til at fokusere på emnet på C-niveau med reformen, hvor der puttes mere på kernestoffet, og vi samtidigt bliver skåret i tid.”

“Jeg har ofte brugt emnet i et eksamensspørgsmål, og det er også et godt tværfagligt emne - der er altid en diskurs, en debat, noget etisk og uenigheder.”

Hvor går grænsen for liv?
“Jeg starter med barnets udvikling fra den enkelte celle til et egentligt individ, hvilket er det essentielle i min undervisning. Jeg synes ikke, at man kan tage stilling til prøvetagning og de etiske aspekter af fosterdiagnostik, inden man ved, hvordan fysiologien fungerer. Det bunder i, at en del af argumenterne i debatten om brugen af fosterdiagnostik er fysiologisk begrundet. Abortgrænsen i 12. uge er omdrejningspunktet for stor diskussion. En stor del af kroppen er udviklet på det tidspunkt og skal bare finpudses.”

“Under fosterets forskellige udviklingsstadier bliver der taget forskellige tests, herunder blandt andet blodprøver, fostervandsprøver og nakkefoldsscanning, men nogle gange får man først et resultat om kromosomfejl og andre problemer langt efter abortgrænsen. Man kan få dispensation afhængigt af fejlens alvor, men der vil altid ligge en diskussion om, hvor grænsen egentlig går for fravalg af liv. Hvornår er noget et liv - er det en baby, eller er det bare en klump celler?”

“Det giver altid stor debat og meget aktivitet i klasserne at diskutere, om abortgrænsen skal flyttes frem eller tilbage. Nogle elever mener, at der stadig er lang vej igen, før man kan kalde fosteret et menneske, hvor andre mener, at det er et menneske, så snart fosteret har arme og ben. Alt efter hvilken studieretning eleverne har, kan man gøre diskussionen mere eller mindre filosofisk, men etikken skal diskuteres uanset studieretning og fagligt niveau.”

Der er ikke noget facit
“Et af nøgleelementerne i min undervisning af emnet er, at der i den etiske debat ikke er en facitliste udover den givne abortgrænse. Eleverne har meget varierede meninger, som ofte har baggrund i deres egen eller familiemedlemmers historik.”

”Det er ikke meningen, at det skal ændre elevernes holdninger, men det skal udfordre dem, og de skal kunne forsvare dem. Mit job er ikke at få dem til at ændre holdning, men at belyse de forskellige aspekter. Det er i orden at have en holdning enten for eller imod aborten på baggrund af fosterdiagnostikken, men eleverne er nødt til at forholde sig til andres mening og komme med argumenter for og imod.”

“Der er selvfølgelig nogle, der ændrer holdning, men de fleste elever bibeholder den, de allerede har. Det, at de får vendt argumenterne i hovedet, er med til at få dem til erkendelsen af, at den anden godt kan have ret, uden at de to holdninger er ens. To holdninger behøver nemlig ikke at udelukke hinanden.”

Et spørgsmål til en samfundsfagslærer
Henrik Venzel Pedersen sender stafetten videre med et spørgsmål til en samfundsfagslærer. Hør spørgsmålet i videoen nedenunder:

Lærerstafet: Henrik Venzel Pedersen

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer