Lærerlivet starter med flere vikariater

29 procent af nye lærere er ansat som vikarer, viser en undersøgelse fra Gymnasieskolen.
39 procent af vikarerne svarer, at deres stilling er blevet forlænget mindst én gang på samme skole, mens 45 procent svarer, at de også har arbejdet som vikar på andre skoler.

Det er helt uacceptabelt, mener formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

”Når man bliver ansat på en skole, skal man have pædagogikum. Vi hører fortællinger fra nye lærere, der forklarer, hvordan det er at starte uden den nødvendige hjælp og med den usikkerhed, der følger med stillingen. De får bare et skema og skal klare sig på egen hånd,” siger hun.

Mangler objektiv begrundelse
På stx og hf skal der ifølge GL-overenskomsten være en objektiv begrundelse for vikaransættelse. Det mener Annette Nordstrøm Hansen ikke altid, der er.

”Det er selvfølgelig fornuftigt, at man ansætter en vikar for en medarbejder, der for eksempel er gået ned i tid eller er gået på barsel. Men vi ved fra vores årlige vikarundersøgelser, at mange ikke vikarierer for nogen. Der er ansat en hel del vikarer, som burde være i faste stillinger,” siger hun.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne Birgitte Rasmussen, mener, at man er nødt til at se på det positive i en ansættelse.

”Det er positivt, at man er rent faktisk blevet ansat og har fået et job. Så skal vi sørge for så hurtigt som muligt at få de unge mennesker i pædagogikum gennem en fastansættelse. Det, tror jeg, alle arbejder på,” siger hun.

Dræber motivationen
Casper Christiansen har været vikar i tre et halvt år. To år på Hvidovre Gymnasium og HF mens han studerede. Da han blev færdiguddannet, fik han et kort barselsvikariat på Roskilde Gymnasium og har derefter i halvandet år vikarieret på Vordingborg Gymnasium og HF. Fra august har han fået et nyt vikariat på VUC Hvidovre-Amager.

”Det er frustrerende, at jeg aldrig ved, om jeg er købt eller solgt. Det kan dræbe motivationen i forhold til det kollegiale, og det er ærgerligt,” siger han.

Til jul skal Casper Christiansen igen finde ud af, om han kan blive, eller om han skal søge noget nyt. Han føler, han bliver sat lidt på prøve, når han aldrig bliver tilbudt en fastansættelse.

”Mit indtryk er, at skolerne bruger årsvikarer til at se dem an. Jeg føler både, skolerne er usikre på en som underviser og usikre på deres egen fremtid. Det er dårlig stil, for det udskyder det tidspunkt, man kommer i pædagogikum på,” siger han.

Ikke i overensstemmelse med reglerne
Annette Nordstrøm Hansen forstår godt, at man som ny føler sig på prøve, når man flere gange bliver ansat som vikar. Og det er ikke i overensstemmelse med reglerne, pointerer hun.  

”Jeg hører gentagne gange, at nye lærere oplever, skolerne lige skal se en an, inden de laver en egentlig ansættelse. Men hvis man ikke vikarierer for nogen, skal man fastansættes,” siger hun.

Anne Birgitte Rasmussen er uenig i, at det er sådan, det foregår på skolerne. Men hun mener, man skal tage det som en kompliment, hvis man får sin stilling som årsvikar forlænget.

”Når man får forlænget sin stilling som årsvikar, er det jo grundlæggende, fordi man gør et godt stykke arbejde. Det er et udtryk for, at man fungerer godt, og at man sikkert vil få en god fremtid som gymnasielærer,” siger hun.

Casper Christiansen har søgt stillinger over hele Sjælland. Men det er grænser for, hvor længe han kan blive ved, erkender han.

”Jeg gider ikke blive ved med det her de næste fem år. Jeg mangler pædagogikum, og jeg føler mig nogle gange holdt lidt for nar,” siger han.