Du er her
Nyhed
|
12. sep 2017

Lærere kritiserer forbud mod internet til eksamen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har besluttet at afskaffe adgang til internettet til eksamen i gymnasierne.

Foto: 
(Arkiv)
Afskaffelsen af internettet til eksamen er stik imod intentionen om at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, mener flere faglige foreninger.
Af: Johan Rasmussen

Gymnasielærere tror ikke på, at en afskaffelse af brugen af internettet til eksamen vil forhindre snyd.

Men selv hvis det teoretisk set kunne lade sig gøre at stoppe snyd med internettet, mener flere faglige foreninger, at det er en helt forkert at afskaffe internetadgangen til de skriftlige eksamener.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttede i sidste uge at suspendere adgangen til internettet til eksamen i de danske gymnasier ifølge hende selv for at forhindre snyd.

Formanden for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud, Gitte Lautrup er forundret over, at internettet forsvinder som værktøj til eksamen. Hun mener, at det harmonerer dårligt med kravet om større fokus på digitalisering i undervisningen i den nye gymnasiereform.

“Eleverne skal mestre digital dannelse, og internettet kan være med til at kvalificere deres besvarelse til eksamen," siger Gitte Lautrup.

Hun nævner selve skrivesituationen som en væsentlig årsag til at bibeholde netadgangen.
"Hvem skriver i den virkelige verden uden at gå på nettet?” spørger Gitte Lautrup retorisk med henvisning til, at vi alle er vant til at tjekke oplysninger løbende, når vi skriver.

Eksamen påvirker undervisningen
Gitte Lautrup fortæller, at lærerne underviser i og taler med eleverne om, hvordan de skal bruge og ikke bruge internettet til eksamen. Hele mediesituationen indgår som en naturlig del af den undervisning, der foregår i dansk på eksempelvis htx, og eksamensformen påvirker, hvad der undervises i.

21 eksamener med netadgang:

 

I dag kan eleverne bruge internettet som fagligt hjælpemiddel til 21 eksamener. I de fleste fag er det en forsøgsordning, men i Dansk A og Engelsk A på hhx og htx er internet til eksamen skrevet ind i læreplanerne. 

 

I de fleste fag, hvor det er muligt at bruge internet til eksamen, er det en forsøgsordning, som skolerne kan vælge til, men for Dansk A på htx og hhx har det været en fast ordning i over fem år.

Gitte Lautrup nævner også flere praktiske udfordringer og dilemmaer, når eleverne ikke længere kan bruge internettet til eksamen. For eksempel bruger mange dansklærere hjemmesiden forfatterweb og andre læringssider på internettet i undervisningen.

“Et forbud mod at bruge disse sider til eksamen kommer til at udfordre skolerne også i forhold til at købe nye materialer,” siger Gitte Lautrup.

Anderledes type eksamen
I Kemi A har det også som forsøgsordning været muligt at bruge internettet til eksamen. Ifølge formanden for Kemilærerforeningen, Lis Hjæresen, har det givet mulighed for at stille en anderledes type spørgsmål. Eleverne kan for eksempel få til opgave at konstruere et NMR-spektre, som bruges til at vurdere molekylers struktur.

“Det findes programmer på nettet, hvor eleverne kan lave den slags opgaver, og dermed kan eleverne arbejde mere med stoffet. På den måde kan vi også lære eleverne at bruge internettet til noget fornuftigt,” siger Lis Hjæresen.

Hun erkender, at man stadig kan lave gode kemieksamener uden brug af internettet.

“Det handler mere om, at det er et forkert princip over for eleverne, at fordi få snyder, så bliver der forbud for alle,” siger Lis Hjæresen.

Brev til ministeren
Bestyrelsen for Dansklærerforeningen for stx og hf har skrevet et brev til undervisningsminister Merete Riisager, hvor de skarpt tager afstand fra beslutningen om at afskaffe internettet til eksamen.

“Opgøret med adgangen til nettet under eksamen harmonerer usædvanlig dårligt med læreplanens (dansk stx og hf) krav om, at vi skal gøre eleverne i stand til “som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund”, skriver bestyrelsen.

Formand Birgitte Darger uddyber brevet over for gymnasieskolen.dk.

“Jeg har svært ved at se en eksamensvirkelighed i fremtiden uden internettet. Vi kan dårligt lave en eksamen, hvor den eneste troværdige faglige viden er den, som er trykt i en bog, når vigtig opdateret viden findes på nettet,” siger Birgitte Darger.

Hun fortæller, at mange dansklærere arbejder med, at eleverne opbygger vidensbanker, hjemmesider og fælles dokumenter som for eksempel Google Docs. Nogle af de redskaber kan eleverne ikke længere bruge til eksamen, men de har en stor værdi til at bidrage til elevernes digitale kompetencer.

Birgitte Darger mener, der måske hos nogle mennesker uden for uddannelsessystemet er en forestilling om, at eleverne kan google sig frem til svarene og derefter lave en god eksamen.

“Men det er ikke virkeligheden. Eleverne skal lave deres egne tekstanalyser, og hvis du ikke er god til faget, så kan du heller ikke finde den relevante viden, som kvalificerer og perspektiverer besvarelsen,” siger Birgitte Darger.

Internettet gør ikke besvarelsen bedre
Formanden for Foreningen af lærere i samfundsfag, Jørgen Lassen, er dog ikke ked af, at Merete Riisager slukker for internettet, når kommende elever skal sidde og svede over den skriftlige eksamen.

“Som eksamen er udformet i dag, er det sjældent en fordel for eleverne at bruge internettet. Mange sidder og bruger en halv eller en hel time på at søge på internettet og bruger derefter en artikel, de finder, eller en statistik, som de klipper ind i opgaven, uden at den bliver bedre af det,” forklarer Jørgen Lassen.

Ifølge ham er der rigeligt med bilag i opgavesættet, som eleverne skal forholde sig til og lave beregninger på, og for de fleste elever er det derfor nærmere en ulempe at bruge tid på at søge efter yderligere information.

Han siger, at hvis man for alvor skulle bruge internettet til eksamen, skulle eleverne testes i, om de er i stand til finde statistik i databaser og bruge den selvstændigt. Han mener dog ikke, det er nødvendigt at teste elevernes digitale evner.

“Vi bruger internettet ofte i undervisningen, og det skal vi selvfølgelig også, men vi behøver ikke teste eleverne i alt. De skal også lære innovation, men det tester vi dem jo heller ikke i til en skriftlig eksamen i en gymnastiksal,” siger Jørgen Lassen.

Forkert vej at gå
Morten Olesen, som er Formand for Matematiklærerforeningen, mener, det er en forkert vej at gå at forbyde internettet til eksamen.

“I forbindelse med de nye læreplaner var der lagt op til, at forsøgsordningen med internet til eksamen skulle gøres permanent, og nu bliver den afskaffet,” siger Morten Olesen.

Han mener, at forbuddet mod internettet ikke hjælper mod snyd, snarere tværtimod. Hans pointe er, at hvis eleverne har adgang til alle hjælpemidler inklusiv internettet, så er opgavekommissionen tvunget til at lave opgaver, hvor elever ikke kan google sig frem til hjælp og svar.

“Med internet til eksamen laver man meget specifikke opgaver, som kun tester det, eleverne kan i matematik, og ikke hvad de kan finde på nettet,” siger Morten Olesen.

Ifølge ham vil elever stadig snyde og gå på nettet for eksempel via en telefon. De elever vil i højere grad være fristet af at bruge internettet for at finde hjælp, når internettet ikke længere er et tilladt hjælpemiddel til eksamen, pointerer Morten Olesen.

“I stedet for at forbyde internettet, mener jeg, der i stedet skal bruges hårdere sanktioner over for snyderne,” siger Morten Olesen.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Nikolaj Elfs billede

Nikolaj Elf

Som forsker i gymnasiepædagogik med særlig interesse for digitalisering kan jeg kun være enig med de forskere, fagpersoner og politikere der opfordrer Undervisningsminister Merete Riisager til at genoverveje beslutningen om forbyde adgang til internet ved eksamen i de gymnasiale uddannelser.

Set fra et reformperspektiv fremstår beslutningen meget overraskende, og det er forståeligt at partier i forligskredsen reagerer afvisende over for ideen. I forligskredsens aftaletekst står der jo blandt andet følgende om det centrale begreb digitale kompetencer:

"Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer."

Pointen er at alle fag er forpligtet til at integrere og udvikle elevers digitale kompetencer i deres undervisning med henblik på reformens mere overordnede mål om en "styrkelse af digitaliseringen". Det er svært at se at dette mål vil kunne opfyldes på tilfredsstillende vis hvis der nu lukkes for adgang til internettet ved skriftlig eksamen.

Går vi tættere på problemet, har jeg lyst til at sige som udgangspunkt at det er klart at man ikke kan acceptere snyd ved eksamen. Historier i medierne om at der rent faktisk foregår snyd for næsen af lærere og ledelse, er uholdbart. Som sådan kan man godt forstå at ministeren føler et ansvar for at gøre noget ved internetproblemet. Generelt skal man være kritisk ved hele it-hypen. It kan både have meget negative konsekvenser. Nogle af dem har jeg kommenteret i det nyeste nummer af tidsskriftet GymPæd 2.0 (www.sdu.dk/gp2), hvor Syddansk Universitets følgeforskningsprojekt om Gymnasiereformen 2017 præsenteres. Så det er klart man skal være kritisk overfor it-brug.

Omvendt må man også være kritisk over for ikke at kunne se potentialet ved inddragelse af it, herunder internettet, i undervisningen og til eksamen. Og hvad angår snyd, må vel først undersøges og dokumenteres grundigt hvor stort omfanget er. Jeg har ikke adgang til sådanne undersøgelser. De tal man kan læse sig til på offentlige nyhedsmedier, tyder på at én promille af alle elever snyder. Det er selvfølgelig én for mange og noget man skal forsøge at modvirke. Men i det store billede er de positive gevinster ved at lade elever få adgang til internettet langt, langt større, som jeg vurderer det. Det hænger ikke mindst sammen med den globaliserede, kommunikative, netværksbaserede virkelighed vi lever i.

Faglig viden er i stigende grad distribueret i globale digitale fællesskaber. Ved at give adgang til internettet, får eleverne mulighed for at blive prøvet i at kunne orientere sig og udnytte disse faglige digitale fællesskaber og de vidensressourcer der ligger i dem. Hvis man lukker for den adgang, er man henvist til de begrænsede vidensressourcer man kan medbringe som elev i en gymnastiksalsprøve medbringende bøger og filer på computeren - med mindre ministeren da vil tilbage til den helt analoge udgave af eksamen med inspirationshæfte, skriveredskab og papir?

Hvad der nok er endnu mere problematisk, er at dét at lukke ned for internet til eksamen formentlig vil have store negative konsekvenser for fagkulturen og mere generelt for synet på undervisningen og elevernes deltagelse i undervisningen. For ved at lukke ned for internet ved eksamen, aktiveres den såkaldte washback-effekt: Prøver og eksamener er stærkt styrende for hvordan der undervises. Så hvis det fremover ikke anerkendes at brug af digitale ressourcer på internettet er en del af fagenes faglighed, som der prøves i til eksamen, vil det formentlig få konsekvenser for undervisningen til daglig.

Et sandsynligt fremtidsscenario er en snævrere og mere reduceret tilgang til relevante vidensressourcer. Denne udvikling risikerer at føre til den opfattelse at eleven alene eller først og fremmest skal orientere sig mod læreren som vidensautoriteten. Også i det 21. århundrede tyder al forskning på at læreren fortsat er en central videnressource i undervisningen; bøger som videnskilde er formentlig aktuelt underudnyttet i dagens skole; men med internettet er lærerens og bøgers autoritet altså blevet kraftigt udfordret, og man må i stigende grad anerkende at viden kan komme fra andre og flere kilder. Læreren kan næsten umuligt følge med i alle relevante faglige udviklinger og informationer sådan som de vokser frem på internettet. Derfor er der god mening i at lære elever hvor og hvordan man kan indhente og bruge relevant fagligt indhold. Det kræver undervisning i faglige søgeprocesser og mere generiske kompetencer i at kunne læse nettekster. Et væsentligt aspekt af denne undervisning, som pointeres med reformen 2017, handler om kritisk at kunne diskutere og vurdere fagligt relevante ressourcer - ikke mindst i tider med fake news etc. Men i sidste ende skal undervisningen faglige søgekompetencer og mange andre aspekter af digitalisering gerne føre til at eleverne vil være stand til i en prøvesituation at inddrage internetressourcer på en fagligt kompetent måde. Det vil forhåbentlig og formentlig også forberede dem til at agere i et videns- og netværkssamfund hvor den slags kompetencer er uomgængelige. På det akademiske niveau er det naturligvis en forventning at studerende på egen hånd kan søge efter og kritisk vurdere relevant faglig viden. Det er denne digitale kompetenceudvikling som adgang til internet giver mulighed for at prøve i et fagligt perspektiv. Ved at lukke for adgang til internet er denne digitale faglige kompetenceudvikling i fare for at blive modarbejdet og nedvurderet.

Jeg er enig i at man ikke nødvendigvis til alle prøver skal have adgang til internet; ligeså lidt som vi i alle situationer har adgang til internet, eller tid til at inddrage det, når vi skal håndtere udfordringer. Det har de nye læreplaner for fagene da også medtænkt. Ser man eksempelvis på læreplanen for dansk på stx, har man adgang til internet ved skriftlig eksamen, men ikke til mundtlig eksamen. Ved mundtlig eksamen i dansk prøver man altså den individuelle elevs beredthed til at kunne forholde sig til en danskfaglig problemstilling uden internetressourcer (men andre ressourcer) og derved uden at man behøver at lade sig informere eller distrahere af nettet. Ved den skriftlige eksamen med adgang til internet prøver man andre kompetencer, der også omfatter viden om, færdighed og refleksion over digitale ressourcer og fællesskaber. Disse to forskellige typer prøver afspejler den mangfoldighed og kompleksitet der knytter sig til faget. Det er en mangfoldighed som er udviklet over mange år af fagkonsulenter, lærere, fagdidaktiske forskere med flere, og som de står inde for som væsentlig at uddanne gymnasieelever i.

Som det fremgår af aftaleteksten, er ambitionen med reformen er at udvikle elevers digitale kompetencer. Det må ske ved at adressere indhold-, form- og brugsaspekter knyttet til digitalisering i alle fag og i et studieforberedende og almentdannende perspektiv. I sidste ende må et sådant arbejde bidrage til elevers udvikling af almendannelse. Noget tyder på at denne ambition med reformen modarbejdes, hvis ikke umuliggøres, med ministerens pludselige tiltag.
Man kan ikke lade være med at få den tanke at ministeriet på dette punkt må være et hus i splid med sig selv. Meget tyder på at der i ministeriet og mere bredt i forligskredsen er meget forskellige opfattelser af og visioner for hvilken fremtid gymnasieelever skal uddannes til, hvordan det skal, hvorfor, og gennem hvilket indhold. For nylig var jeg til et møde i ministeriets forskernetværk for pædagogisk it. Her tænkes der mange spændende tanker, der i høj grad handler om at skrue op for teknologiforståelse og teknologideltagelse både i bestemte fag og i hele fagrækken. Mange fagprofessionelle embedsmænd i ministeriet har i mange år arbejdet med at integrere digitalisering i fagene på en måde, der i sidste ende har haft som ambition at bidrage positivt til elevers dannelse og det danske samfunds positive udvikling - og de har gjort dette med stærk opbakning fra en bred politisk kreds. Dette udviklingsarbejde har ført til en unik udvikling af den danske uddannelsessektor, som resten af verden kigger med stor interesse på. Det er noget vi er kendte, ja, næsten berømte for i udlandet - og det er noget man gerne vil lære af og høre mere om. Men den udvikling kan meget vel blive sat tilbage hvis ministerens ide bliver til virkelighed.

Derfor må man opfordre til at ministeren genovervejer sin beslutning.