Du er her
TEMA
|
08. sep 2017

Lærere er ikke i tvivl: Nedskæringer giver dårligere undervisning

Lærere er ikke i tvivl: Nedskæringer giver dårligere undervisning
Nedskæringerne har tydelige konsekvenser ude på skolerne. Et stort flertal af lærerne mener, at rammerne for at kunne levere kvalitet i deres undervisning er blevet forringet i de sidste to år. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse.
Af: Johan Rasmussen og Tina Rasmussen

Nedskæringerne på gymnasierne har sat sine tydelige spor ude i klasselokalerne og går nu ud over kvaliteten i undervisningen.

Det mener lærerne, som leverer undervisningen til de cirka 150.000 elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse.

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, svarer hele 81 procent af lærerne, at de vurderer, at rammerne for at kunne levere kvalitet i deres undervisning er blevet dårligere eller meget dårligere i forhold til for to år siden.

For to år siden meddelte regeringen, at der skulle skæres ned på uddannelse, og siden 2016 er det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent om året blevet en del af hverdagen på skolerne. Stx og VUC er ovenikøbet blevet ramt af yderligere nedskæringer, og alene i 2017 har de almene gymnasier mistet 5,7 procent af budgettet.

45 procent af lærerne mener direkte, at kvaliteten af deres egen undervisning er blevet dårligere i dag i forhold til for to år siden.

I spørgeskemaundersøgelsens kommentarfelt giver flere af lærerne en forklaring på, hvordan det kan være, at 81 procent vurderer, at rammerne for at levere kvalitet er blevet dårligere, når ”kun” 45 procent mener, at deres egen undervisning er blevet dårligere.

Hovedparten skriver, at de simpelthen løber stærkere og arbejder mere, end de reelt skal for at kunne holde kvaliteten nogenlunde på status quo.

De lærere, der svarer, at deres undervisning er blevet dårligere, peger især på to årsager: De har mindre tid til forberedelse, og de har flere hold – hvilket jo ofte hænger sammen.

Mindre tid til feedback, variation i undervisningsformerne og undervisningsdifferentiering nævner lærerne også som årsag til, at kvaliteten er dalet.

Ud af de lærere, der mener, at deres undervisning er blevet dårligere, siger hver femte, at de helt har mistet motivationen og arbejdsglæden.

Mindre tid til forberedelse
Line Ladekjær Gravesen er htx-lærer i dansk og kommunikation og it på Aarhus Tech. Hun fortæller, at hun i år har seks hold, mens hun for to år siden havde fire hold. Hun har flere C-hold i år, så holdene er ikke helt sammenlignelige, men ligesom sine kolleger har hun mere at lave nu på grund af nedskæringerne.

”I dag har jeg oftere følelsen af at være bagud, og jeg kommer oftere ind i klassen uden helt at vide, hvad jeg skal lave med dem. Jeg har mindre tid til at forberede mig, og det betyder, at der er mindre tid til at lave undervisningsdifferentiering og variation i undervisningen,” siger Line Ladekjær Gravesen.

Hun mener, det går ud over kvaliteten af hendes undervisning, fordi den bliver mere kedelig, og hun oftere kommer til at stå og forelæse for eleverne.

”Eleverne er ikke modne til forelæsning, og de har brug for anderledes øvelser, så de får stoffet ind på forskellige måder og deltager mere i undervisningen,” siger Line Ladekjær Gravesen.

Jens Rolighed, der underviser i dansk og billedkunst på VUC Fyn i Svendborg, har også fået flere hold og mindre tid til forberedelse. Også han mener, at det er gået ud over undervisningskvaliteten.

”Det er ikke lysten til at lave spændende undervisning, der mangler, men tiden til det. Jeg vil rigtig gerne arbejde med synlig læring, formativ evaluering, innovativ undervisning, tolærerordning, kollegial supervision og så videre. Men det er alle de ting, der bliver spændt ben for, når vi får mindre tid til forberedelse,” siger Jens Rolighed.

Travlheden gør, at han oftere bruger materiale og undervisningsforløb fra tidligere.

”Variationen forsvinder. Det bliver kedeligere at være lærer – og kedeligere at være elev,” siger Jens Rolighed.

Han oplever, at nedskæringerne både rammer de svage elever, midtergruppen og de stærke elever.

”Med mindre tid til forberedelse er der slet ikke tid til at planlægge differentieret undervisning,” lyder det fra den fynske VUC-lærer.

Det kan Brian O’Brien Grønvold nikke genkendende til. Han underviser i samfundsfag på Ørestad Gymnasium. Også han fortæller, at han har fået flere opgaver, og at han skal arbejde hurtigere, hvis han ikke skal arbejde gratis.

”Det betyder, at noget af min kreativitet ryger, og min undervisning bliver mindre sjov og interessant. Der er mindre tid til at lave gode pædagogiske løsninger og tænke over, hvad der vil passe bedst til den enkelte klasse. Jeg bliver i højere grad fokuseret på at nå pensum,” siger Brian O’Brien Grønvold.

En stakket frist
Undersøgelsen viser dog også, at 44 procent af lærerne synes, at deres undervisning er lige så god, som før nedskæringerne ramte gymnasiesektoren.

Sådan har Christina Høier Ricke det. Hun underviser i biologi på Birkerød Gymnasium, er tidligere forsker og har en ph.d.

Hun mener, hun leverer den samme kvalitet i den daglige undervisning, på trods af at hun har fået flere opgaver. Men det bliver ikke ved på den måde.

”Jeg går ind og leverer et professionelt arbejde og trækker på den store viden, jeg har på området. Men der er ikke længere så meget tid til at sparre med kolleger, afprøve nye forsøg og blive opdateret på den nyeste viden, eksempelvis inden for stamcelleforskning.

På et tidspunkt vil det betyde, at jeg ikke kan levere den samme kvalitet som i dag,” siger Christina Høier Ricke.

Hun tilføjer, at der allerede nu er sket et kvalitetsfald i forhold til elevernes skriftlige arbejde.

”Der er mindre tid til at give skriftligt feedback til eleverne nu. Det betyder, at de får færre rapporter for, og at jeg retter anderledes i de rapporter, de skriver,” siger hun.  

Også Torben Nybo Steffen-Nielsen, der underviser i engelsk og historie på Christianshavns Gymnasium, synes, at han stadig kan levere den samme kvalitet. Men han forudser ligeledes, at det er en stakket frist.

”Fra det her skoleår har vi fået en besparelse på forberedelsen på fem procent, så vi skal til at løbe lidt hurtigere, plus at vi er blevet pålagt ekstra opgaver. Derfor er der blandt andet lavet fælles undervisningsforløb i faggrupperne. Men det går ud over den enkelte lærers frihed og motivation,” siger Torben Nybo Steffen-Nielsen og tilføjer:

”Det er meget nemmere at fange eleverne, når de kan mærke, at man selv er begejstret.”

Det gør det ikke nemmere, at der lige nu også er en ny gymnasiereform, der skal implementeres, påpeger han.

”Vi skal undervise på nye måder og sætte os ind i helt nye ting, men har mindre tid til det. Jeg frygter, at det får konsekvenser for kvaliteten,” siger Torben Nybo Steffen-Nielsen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.