TEMA

Lærernes dom: Både godt og skidt

Lærerne fra Espergærde Gymnasium og HF har mange meninger om reformen. Spansklæreren efterlyser sproglig mangfoldighed, matematik­læreren mener, at politikerne bruger matematik som en ”bøhmand”, og uddannelseslederen er bekymret for det korte grundforløb.

22. august 2016 af Johan Rasmussen

46 sider fylder aftalen om den nye gymnasiereform. Nogle af siderne får betydning for alle lærere, mens nogle afsnit og passager kun vedrører bestemte faggrupper.

Det er derfor heller ikke overraskende, at de tre lærere Pernille Garbers, Niels Leifer og Thomas Danielsen på Espergærde Gymnasium og HF hæfter sig ved forskellige aspekter af reformen. Og de er heller ikke nødvendigvis enige.

Det sidste gælder for eksempel for almen studieforberedelse (AT), som politikerne med reformen lægger i graven.

Matematik- og fysiklæreren Thomas Danielsen er ”godt tilfreds med”, at han kun har et år tilbage med AT.

”AT har aldrig fungeret for naturvidenskab, og mange lærere har ikke vænnet sig til faget. Jeg mener ikke, faget bidrager med at forberede eleverne til at tage en naturvidenskabelig videregående uddannelse,” siger Thomas Danielsen.

Pernille Garbers, som underviser i dansk, tysk og idræt og er uddannelsesleder på gymnasiet, har det lige omvendt. Hun mener, at afskaffelsen af AT er et tilbageskridt mod et gymnasium med mindre tværfagligt samarbejde, som det var inden den seneste reform i 2005.

”Afskaffelsen af AT kan betyde, at eleverne bliver dårligere til at se på et emne fra flere sider. Det er et tab og gør gymnasiet mindre studieforberedende,” siger Pernille Garbers.

Kort grundforløb
Den nye gymnasiereform betyder også, at grundforløbet skæres ned til cirka tre måneder, og at eleverne ikke fra starten placeres i klasser efter deres foretrukne studieretning.

Pernille Garbers mener, at ideen både er god og dårlig.

”Det er godt, at vi kan få udfordret eleverne i deres valg af studieretning, og at de får øjnene op for flere muligheder og fag – for eksempel sprog eller musik,” siger hun.

Men hun er bekymret for, at eleverne ikke fra begyndelsen får en stamklasse, de kan blive ved med at gå i.

”Nogle elever er ikke særlig robuste, og for dem er det vigtigere, hvilke venner og veninder de har, end hvilken studieretning de vælger,” siger Pernille Garbers.

Færre sprog
Niels Leifer underviser i spansk og samfundsfag. For ham har den altoverskyggende nyhed været, at begyndersprogene bliver nedprioriteret til fordel for fortsættersprog.

”Det er et stort tab for mangfoldigheden, at unge kommer til at tale færre sprog,” siger Niels Leifer.

Spansk bliver godt nok oprettet som fortsættersprog, men det tager sin tid, før lærerne på gymnasiet kan sige ”hola” til de første fortsætterelever, da spansk jo ikke hidtil har været udbudt i folkeskolen.

Niels Leifer håber derfor, at flere elever vil vælge en studieretning med tre forskellige sprog, så den sproglige mangfoldighed bevares.

Det er ikke umuligt, at det sker. I dag har kun fire procent af eleverne tre fremmedsprog, og det er politikernes erklærede mål at få det tal til at stige.

Samme politikere er blevet enige om, at elever, som vælger tre fremmedsprog, ikke behøver at have matematik B og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det er et krav for alle andre elever.

”Det er glædeligt, hvis flere vælger sproglige studieretninger, men lidt ærgerligt, hvis valget af flere sprog handler om at vælge matematik og naturvidenskab fra,” siger Niels Leifer.

Matematisk bøhmand
Matematiklæreren Thomas Danielsen mener, det er en dårlig idé, at næsten alle elever skal have matematik på B-niveau.

”Matematik B er meget abstrakt i forhold til matematik C. Faget stiller større krav til for eksempel bevisførelse, noget, som rigtig mange elever i forvejen har meget svært ved,” siger Thomas Danielsen, som også peger på, at mange elever ikke skal bruge faget til noget.

Han spekulerer på, om politikernes egentlige formål er at bruge matematikken til at ”skræmme” flere elever fra at vælge gymnasiet.

”Det virker, som om matematikken bliver brugt lidt som en bøhmand, man holder op foran eleverne,” siger han.

I reformen står der også, at matematikfaget skal anvendes i tæt samarbejde med andre fag, for eksempel samfundsfag og naturvidenskab, og at der skal være mere praktisk anvendelse.

Thomas Danielsen mener, at det lyder nemmere på papiret, end det er i virkeligheden.

”Jeg ved for eksempel ikke meget om økonomi  i forhold til at koble matematik til samfundsfag på A-niveau,” siger han.

Tema: Gymnasiereformen

Om et år skal gymnasiet se helt anderledes ud.
Hvad siger lærere, uddannelsesforskere, universitetet og erhvervslivet til de nye tiltag?
Vi tager temperaturen.

Det mener lærerne også:

Thomas Danielsen

Godt med natur­videnskab på B-niveau
Thomas Danielsen, underviser i matematik og fysik

”Det er glædeligt, at eleverne igen skal vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det er først på B-niveau, at vi kommer godt ned i stoffet.”



Niels Leifer

Pas på markeds­diskursen
Niels Leifer, underviser i spansk og samfundsfag

”Retorikken om gymnasiereformen har båret præg af en markedsdiskurs. Det er væsentligt, at gym­nasiet gør de unge til tænkende mennesker og ikke blot dygtige og kompetente medarbejdere.”



Pernille Garbers

Ærgerligt med mindre idræt
Pernille Garbers, underviser i dansk, fysik og idræt og er uddannelsesleder

”Det er en katastrofe, at idræt forsvinder som obligatorisk fag på hf. Og det er trist, at idræt forsvinder fra studieretningerne på stx.”

Ligestilling mellem blå og røde studenterhuer

Reformen er også et forsøg på at gøre op med ”hierarkiet” mellem stx og erhvervsgymnasierne, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Et vigtigt skridt, mener skolerne.
 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.