TEMA

Lærerne ved bedst

Lærerne er blevet en del af hinandens efteruddannelse på VUC & HF Nordjylland. Skolen har startet læringscirkler op for at få et fælles kompetenceløft.

11. december 2013 af Malene Romme-Mølby

Det er dem, der arbejder med problematikkerne i undervisningen, som kan definere, hvad de reelle problemer er, og hvordan de løses – altså lærerne. 
Det er en af tankerne bag VUC & HF Nordjyllands kompetenceudviklingsprojekt kaldet læringscirkler, fortæller forstander Svend Madsen. 
Sidste år tog alle medarbejdere hul på et projekt, der skal sikre deres kontinuerlige kompetenceudvikling. Allerede et par år før var medarbejderne til nogle pædagogiske dage blevet enige om, at de nye kursisttyper har skabt et behov for ny pædagogik og en udvikling af lærernes kompetencer. Inspirationen fandt de på nordiske universiteter og uddannelsesinstitutioner, hvor de har gjort en del erfaringer med at bruge forsknings- og læringscirkler i kompetenceudviklingsforløb for ansatte. 
“Hele idéen med, at lærerne fortæller, hvad problemerne er, og hvordan man løser dem, passer godt til undervisningsområdet. Det giver et mærkbart engagement, når lærerne driver de pædagogiske tiltag i den retning, de ønsker, og selv vurderer, om forløbet har rykket ved noget,” siger Svend Madsen. 
VUC & HF Nordjylland er dermed en del af en tendens med skolebaseret efteruddannelse. I en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet, svarer 30 procent af lærerne, at al deres efteruddannelse i det sidste skoleår er foregået på skolen. 
VUC & HF Nordjylland består af fem afdelinger med omkring 370 medarbejdere, der alle valgte sig ind på en af de ni tematiske læringscirkler. Temaerne var blandt andet nye målgrupper og didaktiske overvejelser, kultur og læringsmiljø, lærerkompetencer – lærerrolle og læring samt modstand og motivation. Læringscirklerne er selvstyrende, og hver cirkel bestemmer selv, hvilken ekspert eller anden vidensperson de vil bruge til sparring. Lærerne får tildelt 20 timer hver til at deltage.  

Løsningen fundet i fællesskab
Kemilærer Sara Fehrmann valgte læringscirklen naturvidenskab som andet sprog.
“Vi står med rigtig mange elever, der har store problemer med at læse en naturfaglig tekst. De forstår simpelthen ikke sproget,” fortæller Sara Fehrmann.
En læseforsker blev valgt som sparringspartner, og hun forklarede de naturfaglige lærere om læsning, og hvor de naturfaglige tekster ofte volder problemer for de unge læsere.
“Det var faktisk en slags danskundervisning, hvor vi lærte meget om, hvordan teksterne er bygget op, og hvordan de læses. Vi fik nogle værktøjer til at hjælpe vores kursister til at knække den naturfaglige læsekode,” siger Sara Fehrmann.
Lærerne i læringscirklen afprøvede forskellige læsetekster og fik blandt andet produceret et nyt kompendium om vand, hvor de også koblede læsetræning til.
“Vi var meget i tvivl om, hvorvidt det blev for pædagogisk, men vi har kun fået positiv feedback. Så håber vi bare, at man også kan se fremskridt til eksamen. Det tror jeg nu også,” siger Sara Fehrmann og fortsætter:
“Jeg har lært en masse og fået meget ud af læringscirklen. Kursisternes problemer med naturfaglige tekster har vi kendt til længe, vi har bare ikke vidst, hvad vi skulle gøre for at løse det. Løsningen har vi fundet i fællesskab og med lidt viden udefra.”
Sara Fehrmann har nydt at være en del af en læringscirkel, der har afprøvet ting, delt materiale og idéer med hinanden.
“Når vi har fundet frem til noget, der virker, har vi sendt det rundt i læringscirklen. Der er ingen grund til, at hver lærer skal opfinde alt,” siger Sara Fehrmann.

Forskellige forventninger
Historie- og samfundsfagslærer Rasmus Mikkelsen har ikke det samme positive indtryk af læringscirklen. Han meldte sig til læringscirklen nye målgrupper og didaktiske overvejelser. Det var der mange, der gjorde – lidt for mange – hvis man spørger Rasmus Mikkelsen. Han har lidt besvær med at huske alle deltagere i læringscirklen, men sjusser sig frem til mindst 14 lærere.
“Jeg tror simpelthen, at det, der gik galt, var, at cirklen var for stor til, at vi kunne nå til nogen form for enighed,” siger Rasmus Mikkelsen og uddyber:
“Vi gik også ind i cirklen med vidt forskellige forventninger til, hvad den skulle munde ud i.”
Han tilhører den del af læringscirklen, der gerne vil finde på nye opgavetyper, der bedre kan inddrage og inspirere de kursisttyper, der normalt ikke er så aktive i timerne.
“Andre ville hellere lave en form for lektiefri undervisning, og det var slet ikke, hvad vi havde i tankerne. Derfor havde vi også svært ved at blive enige om en sparringsperson, så vi fik aldrig en,” siger Rasmus Mikkelsen med ærgrelse i stemmen. Han kan høre på sine kolleger, at der er en del, der har fået meget viden og faglig sparring ud af læringscirklerne.
Hvor Sara Fehrmanns læringscirkel kun bestod af naturvidenskabelige kolleger, var det faglige spektrum bredt ud i Rasmus Mikkelsens læringscirkel. Men det oplever han ikke som en hindring.
“Jeg tror såmænd godt, det kunne have ladet sig gøre tværfagligt. Det største problem var som sagt vores forskellige forventninger. Vi skulle nok bare have splittet gruppen op, men det indså vi for sent,” siger han.
Svend Madsen genkender de forskellige erfaringer.
“De to opfattelser viser meget godt, at det er et projekt, hvor vi gør os en masse erfaringer, men også hvordan cirklerne er afhængige af, at de, der driver dem, er bevidste om og enige i, hvilken kurs de vil tage,” siger han.
Hele projektet følges også af en forsker fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, der evaluerer projektet.

Skal understøtte skolens strategi
Fællestillidsrepræsentant Jesper Nødgaard er enig i, at der helt naturligt har været nogle førstegangsvanskeligheder.
“Vi har gjort os nogle gode erfaringer, som vi kan lære af. Der er forskel på, hvor meget de forskellige læringscirkler og afdelinger har fået ud af det. Men nogle har virkelig lært meget,”siger han og fortsætter:
“Jeg tror, at selve metoden er god til løbende kompetenceudvikling på arbejdspladsen – hvad enten man ønsker en strategisk udvikling fra ledelsen, eller hvis der er noget mere konkret pædagogisk, som mange medarbejdere skal lære.”
Rasmus Mikkelsen understreger dog, at det er vigtigt, at læringscirklerne ikke erstatter klassisk faglig efteruddannelse.
“Jeg har hørt flere kolleger været bekymrede for, at faglig efteruddannelse bliver nedprioriteret. Jeg ved, at der er nogle, der føler, at de har et efteruddannelsesefterslæb,” siger han.
Svend Madsen forsikrer, at de ikke har noget at frygte, og Jesper Nødgaard supplerer:
”Det handler ikke kun om økonomi, når der ikke har været så mange på efteruddannelse under projektet. Det drejer sig også om, hvor meget energi og tid lærerne har haft.”
Det er planen, fortæller Svend Madsen, at læringscirklerne i fremtiden ikke skal være et projekt, men en del af institutionens drift. Faglig efteruddannelse fortsætter som en del af hver af de fem afdelingers budgetter.
I projektet var temaerne bestemt af ledelsen, men allerede næste år, hvor sidste del af projektet kører, er det institutionens pædagogiske udviklingsforum, der finder temaerne. Sådan vil det også være i fremtiden, fortæller Svend Madsen.
“Der vil selvfølgelig ikke være fuldstændigt frit slag. Læringscirklerne skal understøtte skolens strategiske arbejde. I år er det fastholdelse, og næste år bliver det måske vejledning. Men det er ikke besluttet endnu,” siger Svend Madsen.  
 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.