Nyhed

Lærere skifter holdning til mentorordning

Mange lærere på Faaborg Gymnasium var kritiske, da ledelsen i sidste skoleår indførte obligatoriske vejledningssamtaler for alle 1.g’ere. Nu har ordningen bredt sig – og stemningen på lærerværelset er en anden.

19. november 2014 af Tina Rasmussen
Mentorordningen på Faaborg Gymnasium omfatter både svage og dygtige elever.
Shutterstock

Fokus burde kun være på de svage elever. Eleverne bliver ikke selvstændige, når man ”nurser” dem.

De skeptiske udmeldinger var i flertal blandt lærerne på Faaborg Gymnasium, da ledelsen i sidste skoleår besluttede, at der nu også skulle stå ”mentor” på lærernes to-do-liste.

Fremover skulle alle 1.g’ere – uanset fagligt niveau – have fem tvungne vejledningssamtaler med en lærer om året, lød det fra ledelsen.

Tillidsrepræsentant Malene Bech Sørensen kan godt huske utilfredsheden på lærerværelset.

”Mange syntes, at det virkede som en stor investering tidsmæssigt i forhold til, hvad der eventuelt kunne komme ud af det. Man havde svært ved at se, hvorfor ordningen skulle gælde alle,” siger Malene Bech Sørensen.

Del af hverdagen
Men nu er de kritiske røster i mindretal på det sydfynske lærerværelse, fortæller tillidsrepræsentanten.

”Ordningen er blevet en del af hverdagen. Efterhånden som der sker en tilvænning, forsvinder en del af diskussionerne. Det har også haft en effekt, at langt de fleste elever synes, at de får noget ud af samtalerne,” siger Malene Bech Sørensen.

Hun ser de færre diskussioner som udtryk for, at de fleste lærere efterhånden har fået passet opgaven som mentor ind i deres andre opgaver.

”I starten gik noget af frustrationen på, at der var en del logistik i få samtalerne placeret i løbet af skoledagen. Det et er mit indtryk, at det går lettere nu,” fortæller Malene Bech Sørensen og tilføjer:

”Men der er stadig nogle, der tvivler på, om det er den bedste måde at bruge lærernes ressourcer på.”

Dygtige skal også træne
Mentorordninger på gymnasier og hf-kurser er typisk møntet på de svage elever. Men på Faaborg Gymnasium er samtalerne obligatoriske for alle elever. Her er indstillingen, at alle elever kan blive bedre, hvis de får det rigtige skub. Samtidig vil man have eleverne til at indse, at det kræver noget at gå i gymnasiet.

”Vores mål er at få alle elever til at bruge deres potentiale optimalt. En fodboldtræner siger jo heller ikke til de dygtigste spillere på holdet, at de ikke behøver at træne,” siger Birgitte Veje Bredahl, der er uddannelsesleder på Faaborg Gymnasium.

Hun mærker også den ændrede stemning blandt lærerne.

”Måden, de første mentorer har talt om ordningen på, har betydet meget. Der har været knaster, men de er gået til opgaven med oprejst pande. Det er i høj grad deres positive indstilling, der har smittet af på resten af lærerkollegiet.”

Usikre lærere
Birgitte Veje Bredahl kan godt forstå, at nogle lærere følte sig usikre i starten.

”Jeg oplevede, at de var usikre på, hvordan de skulle gribe opgaven an, og om de ville havne i nogle situationer, som de ikke følte sig klædt på til,” siger hun.

Det gjorde det ikke bedre, at det første hold mentorer ikke havde nået at få efteruddannelse, inden de begyndte på arbejdet, erkender Birgitte Veje Bredahl.

Det har de lærere, der er startet som mentorer i år, understreger hun.

Ifølge Malene Bech Sørensen rammer efteruddannelsen, der foregår i flere omgange, dog ikke alle lige godt.

”Nogle føler, at de har fået nogle redskaber for sent. Det afhænger jo af, hvor man er henne i samtalerunderne,” siger hun.

25 lærere er med
I første omgang gjaldt mentorordningen kun 1.g’erne, og det var frivilligt for lærerne, om de ville påtage sig opgaven. 15 lærere sagde ja. I år er 2.g’erne kommet med. Nu er 25 lærere mentorer. Hver lærer er mentor for 10-12 elever. Mentoropgaven er en del af lærernes arbejdsportefølje.

I år har ledelsen måttet prikke til et par lærere for at få dem til at være mentorer, men ingen har ifølge Malene Buch Sørensen følt sig tvunget.

Næste skoleår skal mentorordningen foldes helt ud og gælde for alle elever. Med mindre nogle lærere tager en ekstra portion samtaler, skal alle i lærerkollegiet derfor være mentorer.

Malene Bech Sørensen er usikker på, om det vil skabe problemer. 

”Hvis nogle virkelig føler sig ’prikket’, kunne der godt opstå en diskussion. Omvendt plejer vi jo at have en fornuftig dialog med ledelsen om opgaverne,” siger hun.

Elever føler sig set
Evalueringer viser, at størstedelen af eleverne er glade for ordningen. De føler sig set og lyttet til, og flere synes, det har været godt at få tænkt igennem, hvorfor de egentlig går i gymnasiet, og hvad deres mål er. Enkelte – især dygtige elever – synes ikke, at de umiddelbart har brug for en mentor.

”Men 10- og 12-tals elever har også godt af at blive skubbet til. De kan sætte sig mere langsigtede mål og for eksempel reflektere over, hvad de vil efter gymnasiet,” siger Birgitte Veje Bredahl.

Hun understreger, at samtalerne ikke kun handler om karakterer, men også om trivsel.

”Mange elever har godt af at snakke om, hvordan de prioriterer deres tid, så de både har overskud til skolearbejdet og fritidslivet. Vi ser jo desværre en del dygtige elever, der arbejder så hårdt, at de går ned med flaget i 3.g,” fortæller Birgitte Veje Bredahl.

 

Elevsamtaler på Faaborg Gymnasium

Lærerne på Faaborg Gymnasium tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad er dit mål med gymnasiet?
  • Hvor er du stærkest/svagest i øjeblikket?
  • Hvilke standpunktskarakterer er du mest opsat på at forbedre?
  • Har du talt med din lærer om, hvad der skal til, hvis du skal hæve dit niveau?
  • Hvordan er din balance mellem skolearbejde og fritidsaktiviteter?
  • Mærker du faglige fremskridt i øjeblikket?
  • Hvad skal du efter din egen opfattelse arbejde mest med i den kommende måned?
  • Hvad har du helt konkret gjort, når vi ser hinanden næste gang?

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.