Nyhed

Lærere skal lære elever bedre at kende

God klasseledelse kræver, at lærerne interesserer sig meget mere for eleverne både fagligt og socialt, siger Dorte Ågård, ph.d.-stipendiat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

4. april 2013 af Malene Romme-Mølby

Eleverne beder om hjælp. De er ikke glade for ansvar for egen læring. Derfor skal lærerne have fokus på klasseledelsen, fortæller Dorte Ågård, ph.d.-stipendiat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Er læreren ligeglad?
Hvis lærerne ikke har fokus på klasseledelse, kan konsekvensen være, at eleverne oplever det som om, at lærerne er ligeglade. Det giver demotiverede elever, siger Dorte Ågård.

Hun er i øjeblikket ved at færdiggøre sit ph.d.-projekt, der undersøger, hvilken betydning relationen mellem lærer og elever har for elevers motivation og læringsudbytte.
I forbindelse med forskningsprojekt har hun blandt andet observeret og interviewet gymnasieelever.

”Det er ikke gratis ikke at gøre noget. Det er et gennemgående træk i interviewene med eleverne, at de ikke er glade for ansvar for egen læring, fordi de ikke magter ansvaret,” siger Dorte Ågård, der er tidligere lektor og uddannelsesleder fra flere almene gymnasier.
I interviewene fortæller eleverne om nogle lærere, som de oplever som ligeglade med, om eleverne laver noget andet i timerne. En elev siger om læreren:
”Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning.”

Elever føler sig alene
God klasseledelse kræver blandt andet, at lærerne lægger vægt på nærværsdimensionen, fortæller Dorte Ågård. Lærerne skal vise eleverne, at de interesserer sig for eleverne og tale meget mere med dem om undervisningen og deres læringsproblemer, lyder hendes anbefaling.
”Eleverne oplever sig meget alene med ikke at slå til i undervisningen,” fortæller hun.
En elev udtrykker det sådan:
"Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig."

Empati 
"Vi skal lære eleverne meget bedre at kende for at ramme dem. Overvær undervisning af jeres egne hold i kollegers timer. Ikke for at kigge på kollegaen, men for at sidde på sidelinjen og lære jeres elever bedre at kende," siger Dorte Ågård, der også anbefaler at bruge supervisionsteknik.

Det går igen i hendes projekt, at de lærere, der møder eleverne med empati og forståelse, også er de lærere, som eleverne godt kan lide.
"Kan eleverne godt lide læreren og lærerens fag, så gør de sig også mere umage," understreger hun.

Flyt rundt
Den gode klasseleder bør også arbejde med at ”genetablere det fysiske rum," foreslår Dorte Ågård. Det er der ifølge hende behov for, fordi klasserummet er blevet opdelt i 30 små private zoner, der er afgrænset af computerne. Det går ud over det fælles fokus og dialogen i klassen.

Flyt rundt på borde og stole. Placer eleverne hensigtsmæssigt. Overvej grundigt gruppedannelser. Styr brugen af computere. Etabler gode adfærdsregler, lyder hendes anbefaling.
Mange ting kan gøres bedre, hvis man overvejer, hvorfor man gør sådan og ikke bare gør, som man plejer, siger hun.
For eksempel bliver gruppearbejdet anderledes, når der er pædagogiske overvejelser med i gruppesammensætningen.

Læreren snakker med sig selv 
God klasseledelse hænger også sammen med pædagogisk udvikling generelt, fortæller Dorte Ågård.
"Mange lærere taler rigtigt meget, også mere end vi tror. Mange lærere taler meget længere, end eleverne kan holde til. Vi tror, at vi er kommet langt med elevaktiverende arbejdsformer, men det er vi ikke. Hvis vi skal holde dem til ilden, skal vi involvere og aktivere dem mere," siger Dorte Ågård.

Eller som en elev udtrykker det:
"Det er meget sjovere at være på Facebook i stedet for at lytte til en lærer, der står og snakker med sig selv."

Klasseledelse kræver god ledelse
Men den enkelte lærer kan ikke stå alene med at udvikle klasseledelsen, påpeger Dorte Ågård.
"Den gode klasseledelse starter hos læreren. Men det kræver, at ledelsen interesserer sig for klasseledelse, sætter den på dagsorden og støtter teamene," siger hun og fortsætter:
"Det er meget lettere at arbejde med ændring af klasseledelsen, hvis eleverne oplever, at flere af deres lærere gør det sammen. Koordineret og inspireret i teamene så kan man sætte en kulturændring i gang."   

 
  

 

 

Klasseledelse eller klasserumsledelse?

  • Begrebet Classroom Management er oprindeligt importeret fra engelsktalende lande bl.a. USA.
  • I Danmark bruges klasserumsledelse, læringsledelse og klasseledelse om det samme.
  • Umiddelbart virker begrebet klasseledelse som det mest udbredte i Danmark.

Klasseledelse

I den næste tid tid kigger gymnasieskolen.dk nærmere på klasseledelse med en serie artikler med forskere og praktikere. 

Kommentarer

søn, 07/04/2013 - 08:44
Gode bemærkninger!
Det er sjovt og interessant at læse de punkter, som du nævner i din artikel, for du har efterlyst enorme vigtige punkter. For min vedkommende anvender jeg begreberne nærvær, tilgængelighed både fagligt og socialt i vores daglige dage ifm. klasseledelsen. De har betydning for elevernes indlæring og mig som lærer i midten af klassen, vi føler, vi har det godt og sjovt sammen, når vi mødes, læring er nogle gange gensidige, vi lærer fra hinanden, det skal der også være plads til. Det støtter/forstærker båndet mellem lærer og elev hen mod motivation i klassen for begge parter. Hilsen Nader Kheirieh Euc syd Htx-Aabenrå nk@eucsyd.dk

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.