Nyhed

Lærere: I-bøger er for dårlige

Det kunne være så smart med digitale bøger, men mange i-bøger udnytter ikke det digitale univers’ potentiale, lyder kritikken fra lærere og forsker.

16. december 2014 af Malene Romme-Mølby
I-bøger udnytter ikke fordelene ved digitale læremidler.
Shutterstock

Skal man vælge den tunge papirbog med høj faglig kvalitet, eller i-bogen, der skåner elevernes rygge, men som man er nødt til at finde supplerende litteratur til.
Dilemmaet er klassisk for mange lærere - også for Anne Boie Johannesson, der underviser i kemi og dansk på Køge Gymnasium.

Da hendes 1.g-klasse havde afsluttet grundforløbet, stod hun igen og vurderede fordele og ulemper.

”Jeg har både klassen i dansk og kemi, så det påvirker også mine overvejelser,” siger hun.
Klassen er forsøgsklasse med fokus på it, så hun vil meget gerne finde digitale undervisningsmidler.
Men den i-bog, hun fandt i kemi, burde slet ikke kaldes en i-bog, mener Anne Boie Johannesson.

”Det var blot en papirbog, der var lavet til en pdf. Det har jo intet at gøre med en digital bog,” siger hun og tilføjer:
”Der er ingen pointe i at vælge digitale læremidler, hvis de ikke bidrager med noget ekstra digitalt. For ren tekst er da meget lettere at læse i en bog end på skærmen.”
Valget faldt derfor på en tung papirbog til kemi.

Svært at finde én grundbog
Derefter kunne Anne Boie Johannesson fortsætte sine grublerier om klassens danskbøger. Igen var det digitale undervisningsmateriale af meget svingende kvalitet.

”Vi har ikke råd til at købe mange digitale bøger, så jeg skal helst finde én grundbog, der dækker faget grundigt,” fortæller Anne Boie Johannesson.

Valget stod blandt andet mellem en papirbog, der var layoutet flot og overskuelig at læse. Desværre manglede bogen centrale dele af danskstoffet, så hun selv skulle til at supplere. Der var også en i-bog, men den var svær at navigere i og meget teksttung.
Anne Boie Johannesson besluttede sig dog for den sidstnævnte, men er stadig i tvivl, om hun har truffet det rette valg.

”Jeg må prøve at hjælpe eleverne igennem den teksttunge i-bog. Jeg kunne selvfølgelig også godt have valgt papirbogen, men når nu jeghavde jeg jo valgt en tung kemibog, så er der grænser for, hvor meget jeg vil belaste elevernes rygge,” siger Anne Boie Johannesson, der halvdelen af sin arbejdstid arbejder med it-didaktik som gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler UCC.

Didaktiske fordele ved i-bøger
Generelt synes Anne Boie Johannesson, at det digitale undervisningsmateriale er for dårligt. Mange i-bøger er blot som en papirbog på en skærm.

”Et digitalt læremiddel skal give mere og noget andet, som man ikke kan opnå ved en papirbog. Men forlagene udnytter ikke fordelene ved de digitale læremidler, og det er en skam, for hvis det digitale univers bliver brugt optimalt, kan det have mange didaktiske fordele,” siger Anne Boie Johannesson.

Det er lærer Natalia Auer enig i. Hun underviser på Vestegnen VUC og HF og er samtidig ved at færdiggøre sin ph.d. om læsestrategier på tablets på Institute of Learning Innovation, University of Leicester.
En af fordelene ved de digitale bøger er, at de kan have forskellige medier, så eleverne for eksempel både får stoffet visuelt og skriftligt, fortæller Natalia Auer.

”Derved skabes der flere spor i hukommelsen, og forskningen viser netop, at elever husker bedre, jo flere spor der er,” siger Natalia Auer.

Læring foregår med andre
Men mange i-bøger udnytter slet ikke hele det digitales potentiale, mener Natalia Auer.

”De bedste af i-bøgerne inkorporerer forskellige medier, lyd, billeder og interaktive øvelser, men det er ikke nok, da det kun afspejler kognitiv individuel læring, hvor man betragter læring som en individuel proces,” siger Natalia Auer og uddyber:

“Ifølge socialkonstruktionistiske teorier har god læring en social dimension. Det vil sige, læring foregår gennem interaktion mellem mennesker.”

Natalia Auer savner i-bøger, der har fokus på den sociale dimension.

”I i-bøgerne mangler der en interaktion mellem eleverne og læreren. Derudover savner jeg også, at eleverne bliver introduceret for læsestrategier til teksten. Begge ting ville fremme refleksion over det læste hos eleverne,” siger Natalia Auer, der understreger, at det er vigtigt at lære eleverne, hvilke læsestrategier de skal bruge til at læse den digitale tekst, fordi de ellers blot vil læse teksten som en bog.

Læs: Forsker: Vi skal lære eleverne at læse digitalt.

Det undrer Natalia Auer, at de digitale i-bøger ikke er bedre.

”Jeg tror, at forlagene har viden om det, for de udgiver bøger om digital faglig læsning, men de bruger ikke deres viden i praksis, når de producerer digitale lærebøger,” siger hun.

 

 

I-bøger skal have mere end tekst


"Der er ingen pointe i at vælge digitale læremidler, hvis de ikke bidrager med noget ekstra," siger Anne Boie Johannesson, kemi- og dansklærer, Køge Gymnasium.

Husk det sociale i læringen


"God læring har en social dimension. Men den mangler i i-bøger," siger Natalia Auer, spansklærer, Vestegnen HF og VUC.

Digital læsning

Gymnasieskolen zoomer ind på digital læsning: fordele, ulemper, erfaringer og forskning.
Se mere på gymnasieskolen.dk under digital læsning.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.