Nyhed

Lærere får hjælp til at tackle ensomme unge

I hver gymnasieklasse sidder en eller to elever, der føler sig ensomme. Disse unge overvejer i langt højere grad at droppe ud end deres klassekammerater. Nu er der hjælp på vej til lærerne, så de bliver bedre til at spotte de unge, der mistrives, og hjælpe dem videre.

24. august 2010 af Tina Rasmussen

Landets gymnasier kan blive bedre til at hjælpe ensomme elever og forebygge, at problemet i det hele taget opstår.

Det mener den frivillige organisation Ventilen, der derfor har sat gang i et toårigt projekt, som skal give lærere og vejledere en række redskaber og metoder, så de bliver bedre rustet til opgaven. Samtidig vil man undersøge, hvad sådan en indsats betyder i forhold til at fastholde eleverne i gymnasiet.

Projektet, der har titlen Netværk ud i livet, skal styrke fællesskabet i klasserne og øge fokus på, at det ikke kun er den enkelte elev, der har et trivselsproblem, men at rummelighed og et godt sammenhold er hele klassens ansvar. Og så skal der fokus på, at sammenholdet i en klasse ikke altid er nok. Der vil være elever, der har så kronisk en ensomhed, at de har brug for supplerende hjælp.

»Projektet skal klæde lærerne bedre på til at se de ensomme unge, tage kontakt og hjælpe dem videre, og de skal indse, at de har et særligt ansvar for at gøre det. I dag er det min oplevelse, at lærerne generelt synes, det er svært, og typisk ser elevernes forældre ikke problemerne, fordi de ikke ser den unge i relation til andre unge og derfor ikke kan se, at de falder udenfor,« siger projektleder Lene Lykkegaard fra Ventilen.

Projektet, der bliver skudt i gang med et seminar i begyndelsen af det nye år, er et tilbud til alle gymnasier i Region Hovedstaden. Ventilen, der har fået penge til projektet fra satspuljen, håber senere at kunne udvide initiativet til hele landet.

Efter seminaret, hvor lærerne bliver introduceret til en række redskaber og metoder - bl.a. samtaleteknikker - skal de planlægge og sætte gang i et forløb på deres egen skole. En lærervejledning og en rapport om emnet skal hjælpe dem yderligere i gang.

Ensomhed blandt gymnasieelever er et reelt problem. En landsdækkende undersøgelse fra sidste år, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra godt 1.000 elever, viser, at der i hver eneste gymnasieklasse sidder en eller to elever, der er ensomme og mistrives. De føler, at de hverken har et netværk af venner eller familie, de kan støtte sig til. Ifølge cand.psych., ph.d. Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen, er tallet med stor sandsynlighed endnu højere, da der i den type undersøgelser er en betydelig risiko for underrapportering.

Ud over at det er en svær situation og et reelt problem for den enkelte, viser undersøgelsen, at det også kan have samfundsmæssige konsekvenser. Der er en tydelig sammenhæng mellem ensomhed og andre trivselsproblemer - ikke mindst overvejelser om at droppe ud af uddannelsen. Næsten hver fjerde elev i undersøgelsen fortæller, at de overvejer at stoppe deres uddannelsesforløb. De unge, der overvejer at droppe ud, giver udtryk for markant mere ensomhed end de unge, der ikke overvejer at afbryde deres uddannelse.

Kultur er ved at vende
Som uddannelsesinstitution har gymnasiet først og fremmest en faglig opgave, men at den faglige trivsel hænger tæt sammen med den sociale trivsel, og at frafaldsproblematikken altså har en social dimension, er et faktum, lærere og rektorer bliver nødt til at tage alvorligt, mener Lene Lykkegaard, der vurderer, at udviklingen går den rigtige vej.

»Tidligere har gymnasielærere først og fremmest betragtet sig selv som faglærere. Det med det sociale måtte andre tage sig af. Den kultur er ved at vende, og den udvikling vil vi rigtig gerne være med til at bakke op om med det her projekt.«

Hun erkender, at ensomme unge kan være svære at få øje på, fordi de typisk ikke selv beder om hjælp, men tværtimod har en tendens til at gemme sig. Lærerne bør bl.a. holde øje med elever, der er generte, har lavt selvværd og generelt har svært ved social kontakt. Dem, der følger efter de andre uden rigtigt at være en del af gruppen. Dem, der afleverer flotte skriftlige opgaver, men aldrig rækker hånden op i timerne. Dem, der efter timen søger kontakt med læreren uden egentlig at have nogen konkrete spørgsmål.

Det er hendes oplevelse, at ensomme gymnasieelever både har svært ved at forholde sig til det sociale som fester og fredagscaféer og det faglige som gruppearbejde og fremlæggelser i klassen. Har man som lærer set noget eller har mistanke om noget, skal man gå til eleven og sige, hvad det er, man oplever. Eller måske bare sige: Jeg har tænkt på dig, hvordan har du det egentlig? Også selvom man synes, det er svært, fastslår Lene Lykkegaard. Man kan måske ikke løse problemet, men man kan vise, at man har set den pågældende elev og måske få henvist vedkommende til studievejlederen eller en psykolog. Nogle gange tager man måske fejl, men den risiko må man løbe. Andre gange bliver man måske afvist i første omgang, men så må man tydeligt signalere, at man altid er parat til at lytte.

»Jeg har talt med flere lærere, der har haft lidt berøringsangst. Men gør man det på en pæn måde, kan det aldrig skade eleverne at blive spurgt om, hvordan de har det.«

Tyvstart på ­makkerskaber
Selvom pilotprojektet først for alvor går i gang, når seminaret finder sted til januar, har to gymnasier allerede taget hul på et par af metoderne til at skabe et godt sammenhold i klasserne. I to 1.g-klasser på Ordrup Gymnasium og i samtlige 1.g-klasser på Høje-Taastrup Gymnasium er der netop lavet såkaldte makkerskabsgrupper. Lærerne har på forhånd sat eleverne sammen to og to. Det første par uger skal man sidde ved siden af sin makker. Man skal lave gruppearbejde sammen og ringe til sin makker, hvis man ikke kommer i skole. Er ens makker ikke kommet, skal man ringe for at høre, om han eller hun er okay, og man skal give sine noter videre til makkeren. Eleverne skal desuden lave klasseregler. Det skal ske på baggrund af forskellige cases, så de bliver tvunget til at få snakket en række forskellige situationer igennem.

På Ordrup Gymnasium glæder Elisabeth Lollike, der underviser i historie og samfundsfag og er teamleder i den ene 1.g-klasse, sig til at afprøve de nye metoder.

»På skolen arbejder vi allerede meget med klasserumskulturen, fordi vi jo ved, at det sociale og det faglige hænger nøje sammen. Et trygt læringsmiljø gør indlæringen større. Men makkerskabsgrupperne er nyt for os, og jeg tror, det vil give et mere forpligtende fællesskab i klassen, så der ikke er nogen, der kommer til at hænge i yderkanten,« siger Elisabeth Lollike.

Hun er også studievejleder og nikker genkendende til, at der i hver klasse sidder en eller to elever, der føler sig ensomme.

»Det stemmer meget godt med det billede, vi får, når vi undersøger elevernes trivsel i 2.g. De siger ikke selv, at de føler sig ensomme, men formulerer det anderledes, f.eks. at de føler sig udenfor eller ikke har nogen tætte venner.«

Derfor er hun også positiv over for den del af »Netværk ud i livet«, der skal hjælpe lærerne til bedre at kunne spotte de ensomme elever.

»Det kan kun gavne. Som lærere har vi brug for at kunne læse vores elever,« siger Elisabeth Lollike.

På Høje-Taastrup Gymnasium finder Katrine Brøgger Speldt, der underviser i dansk og dramatik og sidder i skolens introudvalg, det helt naturligt, at skolen er med i projektet. Flere af skolens lærere har allerede arbejdet med både makkerskabsgrupper og klasserumskultur, men hvor det tidligere har været op til den enkelte teamleder, er det nu organiseret systematisk fra introudvalgets side, så det er et fast element i introforløbene for samtlige 1.g'ere.

»Vi er et vestegns-gymnasium, og for mange af vores elever er skiftet til gymnasiet større end for elever, der er opvokset i Nordsjælland. Derfor har vi et større frafald. Det kan man forsøge at mindske på flere måder. Vi tror, at den bedste måde er at skabe et godt socialt rum i klassen lige fra starten,« siger Katrine Brøgger Speldt.

Hun regner med, at lærerne i introudvalget og sandsynligvis også andre af skolens lærere vil deltage i seminaret til januar og kalder det meget positivt, at projektet også giver lærerne redskaber til at kunne tackle de ensomme elever.

»Det tror jeg helt klart, at der er behov for.«

 

 

Fakta om Ventilen

Ventilen er en frivillig ungdomsorganisation, der arbejder med ensomme unge. Organisationen blev stiftet i 1999 og driver i dag mødesteder i 13 byer landet over. Ud over de konkrete aktiviteter for ensomme unge arbejder Ventilen også for at skabe viden og debat om ensomhed og unges sociale trivsel og afholder konferencer og debatarrangementer. Ventilen har bl.a. udgivet Mathias Lasgaards undersøgelse af ensomhed i gymnasiet. Læs mere om organisationens arbejde på www.ventilen.dk

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.