Nyhed

Lærere får hjælp til at skabe godt klassemiljø

Et godt fællesskab i klasserne og hjælp til at spotte ensomme elever. Det er udbyttet for de gymnasier, der er med i projekt Netwerk. Både elever og lærere er positive.

21. november 2012 af Tina Rasmussen
Modelfoto
Mike Kollöffel

Siden august har mere end 200 lærere på 17 af landets gymnasier gjort en ekstra indsats for at skabe et godt fællesskab blandt eleverne i 1.g. Eleverne er blandt andet blevet inddelt i såkaldte makkerskabsgrupper. Det gør, at alle lige fra første skoledag har en bestemt klassekammerat at sidde ved siden af, lave gruppearbejde med og låne noter af, hvis man har været syg.

De 17 gymnasier er med i et projekt med titlen Netwerk, som Mary Fonden og den frivillige organisation Ventilen, der driver mødesteder for ensomme unge, står bag. Formålet er at forebygge ensomhed på ungdomsuddannelserne.

”Tilbagemeldingerne fra både lærere og elever er rigtig positive. Mange af lærerne har fremhævet, at projektet er let at gå til og tænkt ind i en gymnasiehverdag,” siger Rillo Snerup Rud, sekretariatsleder i Ventilen.

Betydning for frafald
Ensomhed blandt unge er et reelt problem. Seks procent af eleverne i gymnasiet føler sig tit eller altid ensomme, viser den seneste danske undersøgelse på området, som cand.psych. Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet lavede i 2009. Det betyder, at der i hver gymnasieklasse sidder en eller to elever, der er ensomme og mistrives. Undersøgelsen viser også, at ensomme unge i langt højere grad overvejer at droppe ud end deres klassekammerater.

”Det er vigtigt, at eleverne trives. Det øger den faglige indlæring og mindsker risikoen for frafald. Og det giver et behageligere arbejdsmiljø for den enkelte lærer. En klasse, der har det godt sammen, er en meget nemmere gruppe at håndtere,” siger Rillo Snerup Rud. 

Mathias Lasgaard følger Netwerk og kommer med sin evaluering af projektet til februar. Men allerede nu er den generelle holdning blandt lærerne ikke til at tage fejl af.

”De synes, at det er ressourcerne og tiden værd, og det tager vi selvfølgelig som udtryk for, at metoderne virker,” siger Rillo Snerup Rud.  

Bredt ud til flere
Netwerk er en udløber af pilotprojektet Netværk ud i livet, som Mary Fonden og Ventilen også stod bag. Det var kun møntet på gymnasier i Region Hovedstaden og blev afsluttet foråret 2011. Det er metoderne og værktøjerne fra dengang, de to organisationer nu har videreudviklet og bredt ud til gymnasier over hele landet.

Metoderne til at skabe et godt miljø i klasserne har lærerne fået indblik i på et halvdagsseminar inden sommerferien. Udover idéen med makkerskabsgrupperne har de fået konkret input til fem lektioner i de første to uger i 1.g. Her skal de blandt andet snakke med eleverne om ensomhed og trivsel generelt, og eleverne skal skrive en stil om, hvordan de har det i klassen.

”Jo mere eleverne ved om ensomhed, jo mindre føles problemet for den enkelte, og jo bedre kan de blive til at hjælpe sig selv og hinanden,” fortæller Rillo Snerup Rud.

Lærerne skal desuden snakke med eleverne om, hvad det vil sige at have en god klassekultur. Diskussionen skal munde ud i et sæt klasseregler for, hvordan eleverne skal opføre sig over for hinanden.

Mere trygge
Helle Jeppesen underviser i engelsk og idræt på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus på Frederiksberg. Hun har arbejdet med makkerskabsgrupper i 1.j, hvor hun er klasselærer, og er meget begejstret.

”Det har en fantastisk virkning. Eleverne føler sig mere trygge, fordi de har en at holde sig til i starten. Det giver dem et andet ansvar for hinanden,” siger Helle Jeppesen.

Klassen har også lavet regler, der skal give et godt arbejdsmiljø. Også på det punkt er hendes erfaringer gode. Eleverne har blandt andet besluttet og skrevet ned, at de vil respektere hinanden ved at være stille og lytte til hinanden, hilse på alle om morgenen, tale pænt om andre, være aktive og ansvarlige i gruppearbejde og rose hinanden.

”Det er elevernes trivsel, der er i fokus. Men i sidste ende kommer det forhåbentlig til at betyde mindre fravær og frafald,” siger hun.

Helle Jeppesen og flere af hendes kolleger har arbejdet med lignende metoder før, men ikke så systematisk som nu, hvor Netwerk-projektet er blevet en del af introforløbet i alle skolens nye klasser.  

”Fordi alle lærere nu er med og bakker op om det, og det er støttet af ledelsen, har det en større gennemslagskraft end tidligere,” siger Helle Jeppesen, der er sikker på, at skolen vil fortsætte med at bruge metoderne.   

Tag kontakt
I næste uge skal lærerne på endnu et seminar. Her skal de lære at spotte de ensomme elever og tage kontakt til dem. Ifølge Rillo Snerup Rud vil mange lærere gerne hjælpe de elever, der har det svært, men de føler ikke, de har redskaberne til det og er bange for at gøre noget forkert.

”Vi forsøger at klæde lærerne på, så de tør tage kontakten. Man kan aldrig gøre noget værre ved at spørge. Lærerne skal ikke yde terapi eller rådgivning, men de skal kunne se den unge og hjælpe den unge videre,” forklarer Rillo Snerup Rud.   

Lærerne har rigtig gode muligheder for at opdage de elever, der er ensomme, fordi de ser dem i nogle situationer, som forældrene ikke gør, understreger hun.

”Lærerne kan se, hvem det er, der aldrig er med i en gruppe, og hvem der aldrig tør række hånden op i timerne. Derfor er det også vigtigt, at de tør følge op og sige: For mig ser det ud som om, du ikke har det så godt. Har du lyst til at tale om det?”   

Ud over de 17 gymnasier bliver Netwerk også afprøvet og evalueret på tre erhvervsskoler. Fra august næste år håber Mary Fonden og Ventilen at få endnu flere skoler med i projektet, og senest fra august 2014 håber man at kunne brede projektet ud til alle interesserede gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser.

 

 

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.