TEMA

Lærere er usikre på krav om innovation

Undervisningen i gymnasiet skal styrke elevernes innovative evner. Men mange lærere ved ikke, hvad det præcist betyder, lyder det fra både lektor på Syddansk Universitet og Fonden for Entreprenørskab.

20. april 2012 af Tina Rasmussen

Undervisningen i gymnasiet skal udvikle elevernes kreative og innovative evner. Det står der i bekendtgørelserne for alle fire gymnasiale uddannelser. Men kravet bliver ikke defineret nærmere. Derfor er det i høj grad op til lærere og ledelse på den enkelte skole at finde ud af, hvad man forstår ved innovation, og hvordan man skal gribe undervisningen an i de forskellige fag for at styrke elevernes innovative kompetencer.

Men det er ikke nogen let opgave, mener Michael Paulsen, der er lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet (SDU).
"Det er mit indtryk, at man på mange gymnasier ignorerer kravet. Man har måske nok set, at der står noget om innovation i formålsparagraffen, men man ved ikke, hvad det præcist betyder," siger Michael Paulsen.

Heller ikke i læreplanerne kan man se, hvordan det skal forstås. Derfor bør man overveje at uddybe kravet i læreplanerne i de fag, hvor det giver mest mening at arbejde med elevernes innovative evner, mener han. Men ord på papir gør det ikke alene. Den enkelte skole er også nødt til selv at sætte emnet på dagsordenen.
"Det er vigtigt, at man på skolerne får diskuteret, hvordan man kan tænke innovativt og kreativt, så det giver mening i undervisningen - ikke mindst inden for de forskellige studieretninger," siger Michael Paulsen.

Nogle steder er debatten allerede i fuld gang. Det er blandt andet tilfældet på de gymnasier, der i de sidste tre år har været med i projektet Innovationskraft og entreprenørskab, som Region Hovedstaden står bag. Det har netop haft til formål at give skolerne redskaber til at virkeliggøre de lovfæstede mål om, at elevernes kreativitet og innovative evner skal udvikles. Lærere og ledere er blevet uddannet i innovative og kreative undervisningsmetoder, og hver skole har lavet en handlingsplan for arbejdet med innovation.

Michael Paulsen har sammen med to kolleger fra SDU fulgt projektet tæt og blandt andet kigget på den måde, som de otte gymnasier, der har været frontløbere i projektet, har valgt at forstå begrebet innovation på. Og konklusionen er klar: På handelsgymnasier (hhx) og tekniske gymnasier (htx) kombinerer man typisk en markedsrettet innovationsforståelse med en alment orienteret forståelse, mens man i det almene gymnasium (stx) foretrækker kombinationen af en fagfaglig og alment orienteret innovationsforståelse.
"Det er helt legitimt, at hhx og htx fokuserer på, hvordan fag og viden kan bruges i erhvervslivet, mens stx fokuserer på fagene og viden som mål i sig selv," siger Michael Paulsen, der kalder alle tre innovationsforståelser for fornuftige og vigtige.

Men ingen af dem kan stå alene, understreger han.
"Hvis man skal konkurrere på det internationale marked i dag, er man nødt til at være kreativ. Men samtidig har vi for eksempel klima- og sundhedsmæssige problemer, der går over landegrænser, og som ikke kan løses ved, at man kun tænker på at forbedre den enkelte virksomheds omsætning. Derfor er den almene forståelse vigtig. Man skal kunne se tingene i et større perspektiv."

Skal det for alvor lykkes at få studenter med innovative evner, skal aspektet skrives ind i eksamenskravene, fastslår Michael Paulsen.
"Hvis der er krav om bestemte former for innovation til eksamen, vil det smitte af på læreplaner og undervisning. Først der rykker det."

Skal give værdi for andre
I Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise, der har til opgave at sikre, at flere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i innovation og entreprenørskab, sidder Beate Laubel Boysen. Hun er leder af det team, der beskæftiger sig med ungdomsuddannelserne. For hende og fonden er definitionen på entreprenørskab, når "der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og når de bliver omsat til værdi for andre". Værdien kan både være af økonomisk, kulturel og social art.
"Vi vil gerne gøre de unge i stand til at starte deres egen virksomhed, men vi arbejder i lige så høj grad på at gøre dem til kompetente medarbejdere, der kan bidrage med innovative idéer i både det private erhvervsliv og det offentlige system," forklarer Beate Laubel Boysen og understreger, at det både handler om idéer til produkter og processer.

Det er hendes indtryk, at mange gymnasielærere er usikre på, hvad "innovative evner" egentlig vil sige, og derfor famler lidt i blinde. Men hun ser fortrøstningsfuldt på fremtiden.
"Der er en kulturændring i gang på de gymnasiale uddannelser. Vi kan se, at underviserne begynder at forstå, at værdiskabelse handler om meget andet end penge, og derfor arbejder med innovation på en anden måde," siger Beate Laubel Boysen.

Inden for det sidste par år er der især sket noget på stx, lyder hendes vurdering. Mens det for lærerne på hhx og htx - der i forvejen har fokus på erhvervslivet og produktudvikling - har "ligget lige til højrebenet" at få innovation ind i undervisningen, har man på stx måttet kæmpe lidt mere for at få det til at give mening. Men den indsats begynder altså nu at give resultater.
"Vi har på det sidste set flere eksempler på stx, hvor det er lykkedes. En del skoler har for eksempel arbejdet med humanitære projekter," fortæller Beate Laubel Boysen.

Hun er enig med Michael Paulsen fra SDU i, at man først for alvor får styrket gymnasieelevernes evne til at få idéer, være kreative og skabe værdi for andre, hvis de også bliver testet i det til eksamen.
"Når det ikke er relevant i forhold til eksamen, så mangler lærerne et incitament. Så er det kun ildsjælene, der arbejder med det," siger Beate Laubel Boysen.

Skuespil og blå bolde
Michael Thing underviser i innovation og erhvervsøkonomi på Københavns åbne Gymnasium og Marie Kruses Skole. Han har tidligere coachet undervisere på Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet i, hvordan de får innovation og entreprenørskab ind i deres eget fag. I løbet af foråret skal han på to efteruddannelseskurser lære 70 gymnasielærere det samme.
"Jeg tror, at mange lærere føler, at de er på glatis. Men det kan sagtens lade sig gøre at tænke det innovative aspekt ind i alle fag, så det giver mening," siger Michael Thing, der selv har været iværksætter. I 18 år drev han sit eget skirejsebureau.

Men formålet med innovation i gymnasiet er ikke, at eleverne skal lære at starte en virksomhed eller skrive en forretningsplan. I første omgang skal de lære at udvikle deres egne idéer og tage noget initiativ, understreger han. Det er nemlig afgørende, hvis de skal kunne begå sig på arbejdsmarkedet, der er i konstant forandring.

Men ifølge Michael Thing er der et godt stykke vej, før landets gymnasier kan hævde, at de arbejder målrettet med at udvikle elevernes innovative evner. Dels er det på mange skoler kun noget, man arbejder med i forbindelse med tværfaglige forløb et par gange om året, dels ligger vægten et forkert sted.
"Man bruger meget tid på skuespil og øvelser med blå bolde, der skal gøre eleverne kreative, men ingen af de iværksættere, jeg kender, bruger tid på at være kreative. De prøver derimod nogle ting af, snakker med kunden og retter til. Den proces tvinger én til at tænke nyt. Man kan ikke lave innovation på et område, hvis ikke man har en viden om området. Derfor er kontakten med omverdenen meget vigtigere end kreative øvelser," siger Michael Thing, der definerer innovation som "noget nyt, der giver værdi for andre".
"Mange lærere tror, at de skal finde på noget nyt i selve faget, men det skal de ikke. Det handler om at finde et lille hjørne af noget innovation, som ens fag kan bidrage med."

Som eksempel nævner han et forløb om hjemløshed, han netop har lavet. På nettet stødte han på en hjemløs, der har lavet et plasticrør, som han sætter ned over en af byens varmluftskanaler for at holde varmen om natten.
"Her kan man i matematik udregne, hvor stort røret skal være, i kemi kan man undersøge, om der er skadelige stoffer i luften, og i dansk kan man arbejde med, hvordan man kommunikerer idéen videre til potentielle investorer," forklarer Michael Thing.

 

Fakta: Det siger formålsparagraffen
§ 1, stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Ordlyden er den samme i bekendtgørelserne for alle fire gymnasiale uddannelser.

Fakta: Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise har til opgave at sikre, at flere elever på alle uddannelsesniveauer introduceres for undervisning i entreprenørskab. Fonden kom på finansloven under den tidligere regering. Desuden står en lang række private sponsorer bag. Fonden udvikler blandt andet undervisningsmateriale og afholder kurser og seminarer for lærere. Læs mere på www. ffe-ye.dk.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.