Nyhed

Lærere er engagerede – men anerkendelsen mangler

13 gymnasier har brugt GL’s nye værktøj til at måle skolernes professionelle kapital. Både ledere og lærere har en arbejdsopgave foran sig, hvis kvaliteten af undervisningen og lærernes trivsel skal vokse, siger arbejdsmiljøekspert.

21. januar 2015 af Tina Rasmussen

Gymnasielærerne er engagerede og føler i høj grad, at deres arbejde giver mening. Men samtidig oplever de en stor konflikt mellem arbejde og privatliv og har problemer med at sove om natten. Og anerkendelse er der ikke meget af – hverken fra kolleger eller ledelse.

Sådan ser det generelle billede ud på de 13 testskoler, der som de første har brugt det nye spørgeskema til at afdække professionel kapital, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udviklet.

GL har udarbejdet spørgeskemaet i samarbejde med Tage Søndergård Kristensen, en af landets førende arbejdsmiljøforskere.

Han mener, at resultaterne giver anledning til bekymring. Også selvom det ikke er et repræsentativt udsnit af landets gymnasier, der har medvirket i testfasen.

”Generelt er skolernes professionelle kapital lav. På flere punkter ligger næsten alle skolerne dårligere end landsgennemsnittet. Det burde ikke være tilfældet,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Professionel kapital er et begreb, der består af tre elementer: social kapital, human kapital og beslutningskapital. Social kapital, som handler om tillid, samarbejdsevne og retfærdighed, anses for at være det væsentligste parameter.

Forskning viser, at høj professionel kapital på en arbejdsplads – uanset branche – blandt andet giver øget kvalitet i kerneydelsen og øget trivsel blandt medarbejderne.
Med andre ord vil en højere professionel kapital på et gymnasium betyde bedre undervisning og større arbejdsglæde.

Anerkendelse halter
Resultaterne fra de 13 skoler, der indtil videre har fået deres professionelle kapital afdækket, viser blandt andet, at få lærere får anerkendelse fra deres kolleger.

I spørgeskemaet skal lærerne forholde sig til knap 50 spørgsmål. På hvert spørgsmål kan man få en score på 0 til 100 point. På spørgsmålet om anerkendelse fra kolleger har lærerne i gennemsnit scoret 61 point ud af 100.

I tilsvarende landsdækkende undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der omfatter alle typer arbejdspladser i Danmark, er pointtallet 75, når det gælder anerkendelse fra kolleger. Dermed ligger gymnasielærerne altså markant under landsgennemsnittet.

Også anerkendelse fra ledelsen halter. Her scorer gymnasielærerne 56 point ud af 100 mulige, mens landsgennemsnittet er 64 point.  

Manglende anerkendelse er et stort problem, påpeger Tage Søndergård Kristensen. Flere danske undersøgelser har inden for de sidste 5-10 år vist, at det er en af de største indikatorer på dårligt arbejdsmiljø.

”Medarbejdere, der ikke bliver anerkendt, trives rigtig dårligt. Det går blandt andet ud over deres engagement og loyalitet,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Berøringsangst
At gymnasielærere ikke er særligt gode til at anerkende hinanden, skyldes ifølge arbejdsmiljøeksperten blandt andet, at de i høj grad er ”lonely riders” i forhold til mange andre faggrupper.

”Når to lærere går ud i hvert sit klasselokale og underviser og bagefter mødes på lærerværelset, ved de jo ikke, hvad den anden har foretaget sig. Inden for mange andre brancher er det meget lettere at se, hvad ens kollega laver,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Og det har desværre ikke den store effekt, at lærerne i dag arbejder mere i team i forhold til tidligere, påpeger han.

”Undersøgelser viser, at lærerteam i meget ringe grad forholder sig til undervisning og læring. Man snakker mere om, hvorvidt forløbet gik godt. Hvordan de andre i teamet underviser, ved man ikke meget om.”

Den manglende anerkendelse skyldes også en berøringsangst blandt lærerne, mener Tage Søndergård Kristensen.

”I det øjeblik, man anerkender en kollega, gør man sig også til dommer over, hvad vedkommende gør. Så vidt jeg kan se, er den rolle slet ikke en del af lærerkulturen.”

Man taler ikke om kerneopgaven
Et andet fællestræk i resultaterne fra de 13 testskoler er, at lærerne ikke oplever en særlig høj kvalitet i kerneopgaven
– altså undervisningen. Det punkt får kun 62 point ud af 100. På landsplan er tallet 70, så også her ligger gymnasielærerne dårligere.  

Det skyldes, at skolerne ikke har en tradition for at have kerneopgaven i centrum, og det er problematisk, siger Tage Søndergård Kristensen.

”Ledere og lærere taler alt for lidt om undervisningen, og hvordan man måler, om kvaliteten er i orden. Det burde jo være centralt for en skole at tale om, hvad der går godt og skidt, og om man opnår det, man gerne vil med de ressourcer, man har,” siger han.

Tallene fra testskolerne viser imidlertid, at der generelt er en høj human kapital og en høj beslutningskapital. Det er et godt udgangspunkt for at udvikle samarbejdet om kerneopgaven, påpeger han.

Savner gennemskuelighed
Tallene fra skolerne afslører også, at det flere steder står skidt til, når det handler om tillid og retfærdighed – to altafgørende faktorer for at opnå en høj professionel kapital.  

Tage Søndergård Kristensen har besøgt mange skoler for at hjælpe dem videre i arbejdet med professionel kapital. For ham er det tydeligt, at en stor del af problemerne bunder i, at lederne ikke har meldt klart ud, hvordan man efter OK 13 fordeler arbejdsopgaverne.

”Skal lærerne føle en højere grad af tillid og retfærdighed, skal ledelsen tydeligt melde ud, hvilke kriterier man fordeler opgaverne efter. Det er det, der mangler i dag. Medarbejderne savner gennemskuelighed og transparens,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Han oplever, at der på mange skoler kører en slags dobbeltspil. Man siger, at man ikke kører efter akkorder. Alligevel er det akkorder, der ligger til grund for fordelingen af arbejdsopgaverne.

”Når lærerne så i løbet af året melder ind, hvor mange timer de har brugt, opstår der problemer. Hvad gør man for eksempel med to lærere, der på papiret har den samme arbejdsbyrde, men hvor den ene har brugt fem timer mere om ugen end den anden?”

Hans råd til lederne er derfor: Væk med skjulte skufferegnskaber. Meld jeres fordelingskriterier ud – alle skal kunne se dem.

Mens lederne mangler at levere gennemskuelighed, mangler lærerne at levere legitimitet, fastslår Tage Søndergård Kristensen.

”Lærerne skal til gengæld anerkende, at OK 13 er en kendsgerning, og at den er legitim,” siger han.

Arbejdsmiljøeksperten peger desuden på, at oplevelsen af uretfærdighed mange gange skyldes, at lærerne har en misforstået opfattelse af, hvad retfærdighed er.

”Skal man behandle medarbejdere retfærdigt, skal man behandle dem forskelligt. En ny lærer skal måske have færre undervisningstimer end en erfaren lærer og så videre,” siger Tage Søndergård Kristensen.  

Snak om det
Kasper Bøcher, der er formand for GL’s arbejdspladsudvalg, glæder sig over, at de 13 testskoler har været glade for processen.

”Evalueringerne viser, at lærerne virkelig har fundet arbejdet med professionel kapital relevant,” siger Kasper Bøcher.

Når han kigger på resultaterne fra testskolerne, hæfter han sig især ved den manglende anerkendelse af kolleger.

”Jeg kan godt genkende, at vi ikke anerkender hinandens arbejde særlig meget,” siger han.

Kasper Bøcher opfordrer lærerne på skolerne til at sætte sig ned og få snakket om, hvorvidt det er et problem, og hvordan man i givet fald kan blive bedre til at anerkende hinanden.

Han mener, at man godt kan anerkende hinanden, selvom man ikke ved, præcis hvordan ens kolleger underviser.  

”For mig at se handler det også om, hvordan man taler til hinanden, samarbejder og reagerer, hvis en kollega fortæller om problemer med en klasse,” siger Kasper Bøcher.

Han er enig i, at lærerne generelt ikke snakker meget om selve kerneydelsen. Det kan også være en af grundene til, at det halter med anerkendelsen, vurderer han.

”Tit kommer teamarbejdet jo til at handle om administrative funktioner, fraværssamtaler og så videre,” siger han.

Selvom der er klare fællestræk, viser resultaterne også, at der er stor forskel på skolernes professionelle kapital.

Det stemmer ifølge Tage Søndergård Kristensen overens med flere forskningsresultater, der viser, at selv på ”ens” arbejdspladser, der er underlagt de samme vilkår – for eksempel folkeskoler i samme kommune – kan der være ekstremt stor forskel på den professionelle kapital.

”Det viser, at man ikke kan skyde skylden på lovgivningen, strukturerne eller overenskomsten. Det er ledelseskvaliteten på den enkelte arbejdsplads, der er afgørende. Arbejdspladser med god ledelse og et godt samarbejde har altid en høj professionel kapital,” siger han.

Gymnasier får nyt redskab

GL har fået udarbejdet et spørgeskema, så gymnasierne kan måle deres professionelle kapital. En høj professionel kapital på en arbejdsplads kræver blandt andet tillid, samarbejde og retfærdighed.

Læs mere om professionel kapital her

Hvad er professionel kapital?

• Professionel kapital er et begreb, der består af tre elemeter: social kapital, human kapital og beslutningskapital.
• Social kapital – der er det vigtigste parameter – handler om tillid, samarbejdsevne og retfærdighed i forhold til kerneopgaven.
• Human kapital handler om personlig viden, færdigheder og kompetencer.
• Beslutningskapital handler om evnen til at træffe fagligt velbegrundede professionelle valg i komplicerede situationer.
• Undersøgelser dokumenterer, at høj professionel kapital på en arbejdsplads blandt andet giver øget kvalitet i kerneydelsen, bedre trivsel, mindre stress, bedre samarbejde og øget arbejdsglæde – uanset branche.
• Begrebet professionel kapital er udviklet af de amerikanske forskere og universitetsprofessorer Andy Hargreaves og Michael Fullan.

Det viser resultaterne fra de 13 testskoler

Her ligger gymnasierne bedre end danske arbejdspladser generelt:
• Mobning
• Mening i arbejdet
• Engagement i arbejdet
• Loyalitet.

Her ligger gymnasierne dårligere end danske arbejdspladser generelt:
• Anerkendelse fra kolleger
• Anerkendelse fra ledelsen
• Konflikt mellem arbejde og privatliv
• Søvnbesvær.

Kilde: Resultaterne fra de 13 testskoler og landsdækkende undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.