TEMA

Lærer: Det går ud over kvaliteten

Landet over bliver der fyldt flere og flere elever ind i 1.g-klasserne. Men hvordan er det at skulle undervise mere end 30 elever? Vi fulgte matematiklærer Kim Askgaard og 1.w på Borupgaard Gymnasium.

30. august 2011 af Tina Rasmussen

Klokken er 11.50 på lærerværelset på Borupgaard Gymnasium. Matematiklærer Kim Askgaard er færdig med at spise frokost. Om 10 minutter skal han undervise 1.w for første gang. Der er 31 elever i klassen. Selvom han er en erfaren lærer og vant til store klasser, lægger han ikke skjul på, at det er en udfordring.
"Det er langt mere stressende, når der er så mange elever i en klasse. Der er mindre tid til hver elev, og det er svært at nå rundt og sikre sig, at alle har forstået tingene," siger Kim Askgaard, inden han hanker op i sin taske og bevæger sig op mod lokalet på første sal.

Mens han visker tavlen ren for den foregående times religionsnoter, finder de fleste af eleverne deres pladser. De sidder i en stor hestesko med tre rækker borde i midten. Der er høj snak, grin og stoleskrammel. Flere af eleverne har spørgsmål til deres lommeregner, og en dreng i grå shorts og slidte Allstars minder om, at der er fest hos Lukas på fredag.

Kim Askgaard kigger på uret. Roen sænker sig så småt i klassen. To drenge kommer lidt for sent og får et "prøv at møde til tiden fremover" med på vejen. Timen er i gang.
"Nogle har opdaget, at jeg har lagt jeres første hjemmeopgave i Lectio. Den er til næste mandag, men det er en god ide at gå i gang nu," siger Kim Askgaard. Og så skriver han dagens første regnestykke på tavlen.
"Det har I lige et halvt minut til at regne."

Eleverne roder i taskerne og finder blyant og viskelæder frem. En af pigerne bliver bedt om at vise på tavlen, hvordan hun har gjort.
"Godt Cecilie, der er sådan, man laver mellemregninger."

Han tager kridtet og skriver flere regnestykker. Nu med parenteser. Eleverne skal lære om regningsarternes hierarki. Der er nogenlunde ro i klassen, eleverne koncentrerer sig. Nu er det to andre, der skal op til tavlen.

Svært at aktivere alle
Regnestykkerne viskes ud og erstattes af latinske betegnelser. Eleverne skal blandt andet lære, at det hedder addition, når man lægger to tal sammen. Og så skal der regnes igen. Nu er der både bogstaver og parenteser at holde styr på. Kim Askgaard går rundt i klassen for at sikre sig, at alle er nogenlunde med. Samtidig øver han sig på de 31 nye navne, som ikke sidder fast endnu, selvom han har øvet sig ved at kigge på billeder af eleverne.

Halvdelen af modulet er gået. Der er fem minutters pause. Kim Askgaard åbner med det samme et vindue.
"Luften bliver hurtigt tung, når vi er så mange," siger han.

Stod det til ham, var der kun 24 elever i klassen. Det ville give en anden dynamik og bedre muligheder for at differentiere undervisningen, forklarer han.
"Det går ud over kvaliteten i undervisningen, når der er så mange i klassen som her. Det bliver mere forelæsningsagtigt. Jeg prøver at aktivere alle, men det er svært og lykkes ikke altid. Det er især de svage elever, det går ud over," siger Kim Ask­gaard.

1.w er ikke den eneste af de nye klasser på gymnasiet i Ballerup, hvor eleverne kæmper om lærerens opmærksomhed. I skolens 12 1.g-klasser sidder der enten 30, 31 eller 32 elever.

Fodbold, fester og Facebook
De fem minutter er gået. Kim Askgaard må tysse på eleverne for at få dem til at runde frikvarterssnakken af.
"I lærer ikke så meget om brøker i grundskolen, så det må vi lige have rettet op på," siger han og skriver hurtigt et brøkstykke på tavlen. Han har kun lige lagt kridtet, da den første finger kommer i vejret.
"Kim, må jeg godt lige spørge dig om noget," siger en lyshåret pige. På bagerste række er der også brug for hjælp til at få knækket regnestykket. Kim Askgaard gør, hvad han kan for at nå rundt til alle. ??Oppe ved tavlen summerer han regnereglerne for brøker op.
"De står i øvrigt på side 18 i jeres bog," siger han.

Elevernes småsnak, der for et kort øjeblik siden handlede om brøkerne på tavlen, drejer sig nu pludselig om fodbold, fester og Facebook. Og den breder sig hurtigt. Kim Askgaard må hæve stemmen:
"Patrick, følg lige med. Det er måske nemt nok for dig, men ikke for alle andre."

Der falder igen ro på klassen. Nye brøkstykker står allerede på tavlen. Modulet er snart slut. Halvanden time er gået, og Kim Askgaard forlader eleverne med et "tak for i dag".

 

FAKTA: Klassekvotienter stiger fortsat
Antallet af elever i 1.g-klasserne på de almene gymnasier fortsætter med at stige. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har lavet. Sidste år var der 32 elever eller flere i 89 af landets 1.g-klasser på stx. I år er tallet steget til 133.

Martin Schäfer, der er formand for DGS, kalder tallene foruroligende. "Når der sidder så mange elever i klasselokalet, skader det den enkeltes uddannelse. Læreren har mindre tid til at vejlede og hjælpe den enkelte elev, og indeklimaet i lokalet bliver uudholdeligt," siger han.

Der er tale om såkaldte planlægningstal, da DGS har indsamlet tallene, inden eleverne tog hul på det nye skoleår. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil ligesom de foregående år indsamle klassekvotienterne fra de nystartede klasser på alle fire gymnasiale uddannelser per 5. september.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.