Blogindlæg

Kvindelige gymnasielærere får lavere livsindkomst

19. april 2017 af Helene Caprani

Planerne for næste skoleår er ved at blive lagt, og vi overvejer, hvad og hvor meget vi gerne vil lave i ’17-’18. Nogle overvejer at gå på deltid, og de fleste er formodentlig kvinder. Der er nemlig stor forskel på kønnene, hvad angår gymnasielæreres arbejdstid.

I dette skoleår er 12 procent af GL’s medlemmer på deltid, og tre ud af fire på deltid er kvinder. Det er en væsentligt større kønsforskel end på hele det danske arbejdsmarked, hvor cirka dobbelt så mange kvinder (35 procent) som mænd (16 procent) er på deltid. Og det er et ligestillingsproblem, fordi vi kvinder ender med en lavere livsindkomst og ringere karrieremuligheder.

Der kan være mange årsager til at ville gå på deltid. Nogle vælger det endda for at redde en stilling på skolen, når der skal fordeles færre timer end året før. Det er sympatisk, men efter OK13’s opgør med de centrale akkorder - og det efterfølgende opskruede tempo - så accepterer vi med den løsning blot en lavere løn for at løse de samme opgaver som tidligere. Man kan selvfølgelig også gå på deltid ud fra et ganske legitimt ønske om at bruge mere af sit liv på noget andet end arbejde - familie, frivilligt arbejde og så videre. Men det er ikke det, de fleste deltidsansatte gymnasielærere angiver som årsagen.

En nylig GL-undersøgelse viser, at hele 60 procent går på deltid på grund af arbejdspresset. Deraf lægger hver tredje endda uregistrerede, ulønnede timer oven i hatten! Det er absurd, at man skal gå ned i tid på papiret for at kunne passe sit arbejde i virkeligheden. Det skál være muligt – og normalt – at arbejde fuld tid som gymnasielærer uden at knække nakken på det, og samtidig kunne stå ved sin indsats. Det er ikke astrofysik at regne ud, hvad tallene skyldes; 1000 færre gymnasielærere siden OK13 uden en reduktion i elevtallet, kombineret med en årligt tilbagevendende trussel om fyringer, er en gusten cocktail. At Gymnasieskolen ikke kunne få en eneste af de gymnasielærere, der angav arbejdspresset som årsagen til at gå på deltid, til at stille op til interview, vidner om en uhyggelig tavshedskultur på vores skoler.

Læs: Stort arbejdspres tvinger mange lærere på deltid

De 60 procent med arbejdspres-deltiden gemmer på endnu et gab mellem kønnene; cirka dobbelt så mange kvinder som mænd angiver ’for stort arbejdspres’. Hvad kan det skyldes? Er det mon kvindens famøse dobbeltarbejde i hjemmet, der skaber det ekstra pres? Jeg ved det ikke. Men vores køn spiller tydeligvis en rolle. Det kunne passende være en opgave for GL at grave videre i.

At gå på deltid har store økonomiske konsekvenser. Overvægten af kvinder blandt deltidslærerne skaber ikke blot et umiddelbart løngab, men også et pensionsgab, og dermed en endnu større forskel i livsindkomst. Danske kvinders pensionsopsparing er hele 25 procent lavere end mændenes, hvilket skyldes lavere løn, deltidsansættelser og barsel. For os gymnasielærere er det primært de to sidste, der påvirker størrelsen af pensionen. Vi hár ganske vist et mindre lønefterslæb, men det kan forklares med de naturvidenskabelige fagtillæg, som primært tilfalder mænd. Bortset fra det er der naturligvis ligeløn blandt gymnasielærere, så længe vi da arbejder lige meget. Men deri ligger jo problemet.

I MP Pension har de kvindelige medlemmer indbetalt 14,7 procent mindre i pension end mændene, svarende til over 300.000 kroner i gennemsnit. Det skyldes blandt andet barsel. Ikke alene koster selve barslen lønkroner, den smitter også af på pensionen. To barsler koster typisk en MP-kvinde 2,4 procent i pension, fordi der ikke opspares pension på barselsdagpenge – og danske kvinder tager stadig knap 90 procent af barselsdagene. Den skævvridning forsvinder ikke af sig selv, og det er svært at få øje på andre effektive metoder end (mere) øremærket barsel til mænd. Den er hermed givet videre til OK18-forhandlerne.

Deltid og barsel kan også påvirke lokallønnen og mulighederne for avancement. I takt med at flere lokallønsaftaler sløjfer anciennitetsbestemte kvalifikationstillæg, betyder kvindernes færre arbejdstimer og dermed mindre erfaring, at vi kommer længere bagud i køen til ikke blot de eftertragtede tillæg, men også lederstillingerne. Pædagogiske ledere ansættes mig bekendt ikke på deltid.

Der er mange gode individuelle grunde til at gå på deltid. Men vi har en strukturel udfordring som gymnasielærerstand, når arbejdspresset er den primære anledning, når tre gange så mange kvinder som mænd vælger deltid, og når det har så store konsekvenser for kvinderne.

Læs: Kvindelige lærere vælger deltid for at redde familielivet

(Tallene stammer fra GL, MP og Danmarks Statistik)

 

 

Helene Caprani

  • Født 1978. Gift og har et barn.
  • Underviser i historie, spansk, samfundsfag, AP og AP latin.
  • Lektor og PR-formand ved Midtsjællands Gymnasium, medlem af bestyrelsen i Spansklærerforeningen.

Primære interesser: Arbejdsvilkår, gymnasiefremmede, ligestilling, solidaritet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.