Du er her
Nyhed
|
02. dec 2016

Kun syv gymnasier må lave lokal studieretning

Foto: 
54 gymnasier har netop fået nej fra Undervisningsministeriet til at udbyde en lokal studieretning. Flere ledere kritiserer nu den stramme kurs.
Af: Tina Rasmussen

Kun syv af landets gymnasier får lov til at udbyde en lokal studieretning, når den nye gymnasiereform træder i kraft til august.

Resten af gymnasierne må holde sig til de studieretninger, der er centralt fastsat af Undervisningsministeriet.

På Gefion Gymnasium i København har man fået grønt lys til en studieretning med engelsk A, samfundsfag A og billedkunst A.

”Vi er superglade for, at det er lykkedes. Vi har søgt, fordi vi har haft stor succes med en studieretning med billedkunst på B-niveau. I tilknytning til den har vi fået et virkelig velfungerende samarbejde med Statens Museum for Kunst, Den Frie Udstillingsbygning og Arkitektskolen, og det, tror jeg, har hjulpet os,” fortæller rektor Birgitte Vedersø.

Skuffelse på mange skoler
Men på mange andre gymnasier er der skuffelse.

I alt har 61 af landets gymnasier søgt om dispensation hos Undervisningsministeriet til at udbyde en lokal studieretning. 54 har altså fået afslag.

Det gælder blandt andet for Rødkilde Gymnasium i Vejle. Skolen havde søgt om dispensation til at fortsætte med en marinbiologisk studieretning med biologi A, matematik A og fysik B.

Fremover må stx kun udbyde en studieretning med biologi A, hvis den også indeholder kemi B.

”Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige,” lyder det fra vicerektor Peter Wriedt.

Undrer sig over afslag
Ifølge Undervisningsministeriet er begrundelsen for de syv dispensationer, at de pågældende skoler har ”særlige faglige miljøer”, som dels er skabt af undervisere med ”særlige faglige kompetencer”, dels af ”lokale samarbejdsaftaler med eksterne parter indenfor det konkrete fagområde”.

På Rødkilde Gymnasium undrer Peter Wriedt sig over afslaget.

”Jeg mener helt klart, at vi lever op til kravet om et særligt fagligt miljø. Vi har marinbiologer ansat og samarbejder blandt andet med Syddansk Universitet og Vejle Kommune. Men det er åbenbart ikke tilstrækkeligt,” siger han.  

Skolen vil nu forsøge at putte mange marinbiologiske aktiviteter ind i en studieretning med biologi A og kemi B.

Politisk styring
På skolerne var det ventet, at der kun ville blive givet dispensation i begrænset omfang. Det blev blandt andet understreget i et informationsbrev, som Undervisningsministeriet sendte til rektorerne i slutningen af august.

Men at man har lagt en hård linje overrasker. Gymnasieskolen.dk har talt med flere ledere, der beklager, at så få skoler har fået dispensation.

Også ledere på skoler, der er sluppet gennem ministeriets nåleøje, er kritiske overfor den stramme kurs.

”Jeg synes, det er problematisk, at færre elever får mulighed for at beskæftige sig med det, de måske er allermest motiveret for. Det er et politisk forsøg på at styre eleverne mod bestemte fag,” siger Frantz Visti Hansen, der er uddannelsesleder på Slagelse Gymnasium.

Her har man fået ministeriets accept til at udbyde en studieretning med samfundsfag A, matematik B og idræt A.

At man er gået sammen med naboskolen Selandia, der har hhx og htx, og Slagelse Kommune om at skabe et talent- og elitecenter er ”nok det ekstra”, der har gjort, at skolen har fået et ja, vurderer Frantz Visti Hansen.

Synd med ensretning
Også Lars Erik Nielsen, der er vicerektor på Morsø Gymnasium, hvor man har fået ja til en studieretning med engelsk A og dramatik A, er kritisk.  

”Det er synd, at det er blevet så ensrettet. Der er mange gode lokale tilbud. Jeg synes især, det er ærgerligt, at idræt B ikke længere må være studieretningsfag,” siger Lars Erik Nielsen.

Han mener, det er forkert at kalde gymnasiernes nuværende studieretninger for en jungle, sådan som politikerne ofte har gjort.

”Det kan godt være, at der på stx findes omkring 200 studieretninger på landsplan, men den enkelte elev har jo typisk kun skullet forholde sig til omkring 10.”

Afslag havde gjort det svært
En vis opstramning er udmærket, men når kun syv skoler må lave alternative studieretninger, er man gået for vidt, mener Lars Erik Nielsen.

”De lokale frihedsgrader burde være større. Det er blevet for svært at få godkendt en særlig profil,” siger han.

Det er netop en særlig studieretning at profilere sig på, nogle gymnasier har brug for i kampen om elever. Derfor bør ministeriet huske at kigge på, hvilke skoler der er mest udfordret, når de fremover giver dispensationer, mener han. 

”Nu kommer vi til at tiltrække elever, fordi vi er det eneste sted i landet, hvor man kan få dramatik som studieretningsfag. Havde vi fået afslag, ville vi på sigt få det meget svært,” siger Lars Erik Nielsen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer