Nyhed

Kort grundforløb er en succes i Silkeborg

Det styrker fagligheden og klassemiljøet. Sådan lyder det fra Silkeborg Gymnasium, hvor man har skåret grundforløbet ned til tre måneder – præcis som regeringen nu foreslår.

20. april 2016 af Tina Rasmussen
Et kortere grundforløb øger fagligheden i gymnasiet, siger uddannelseschef Brian Krog Christensen og tillidsrepræsentant Helle Risvig Nielsen fra Silkeborg Gymnasium. Foto: Jesper Voldgaard.

Først var det seks måneder ligesom på landets øvrige gymnasier. Men i de sidste tre år har man på Silkeborg Gymnasium kørt med et grundforløb på blot tre måneder. Herefter begynder eleverne på deres studieretning.

”Både fagligt og socialt har vi rigtig gode erfaringer med det korte grundforløb,” siger Brian Krog Christensen, der er uddannelseschef på Silkeborg Gymnasium.

Lærerne er også begejstrede for det kortere grundforløb. 

”Da det blev indført, var vi ret skeptiske. Vi troede, det ville blive for kort og for hektisk for eleverne. I dag tror jeg ikke, jeg kan finde én eneste på lærerværelset, der vil tilbage til et langt grundforløb,” fortæller tillidsrepræsentant Helle Risvig Nielsen.

”Endelig lytter man”
Står det til regeringen, skal modellen fra Silkeborg Gymnasium fremover bredes ud til hele landet. ”Grundforløbet skal være et cirka tre måneder langt afklaringsforløb", hedder det i regeringens udspil til en ny gymnasiereform.

Det er man glade for på Silkeborg Gymnasium.

”Det er det bedste punkt i udspillet og det eneste, hvor jeg tænkte: Yes, endelig lytter man til nogle, der har gjort sig nogle gode, konkrete erfaringer,” siger Helle Risvig Nielsen.

Eleverne kan også godt lide det korte grundforløb, viser skolens evalueringer.

”Siden vi forkortede grundforløbet, er elevernes tilfredshed steget. I dag er 92 procent af eleverne positive eller meget positive,” siger Brian Krog Christensen.

Langt de fleste af eleverne siger, at de ikke har brug for et halvt år for at vælge studieretning, uddyber Helle Risvig Nielsen. 

Elever gik i stå
Gymnasiet i Silkeborg valgte at forkorte grundforløbet, fordi man oplevede, at mange elever gik i stå i slutningen af grundforløbet.

”Da eleverne foretog det endelige valg af studieretning i november, så vidste mange jo, at de snart skulle over i en ny klasse. Det gav noget dødvægt i klasserne,” fortæller Helle Risvig Nielsen.

Brian Krog Christensen tilføjer:

”Det gik både ud over det faglige og sociale, at de i tankerne allerede var et andet sted.”

Gymnasiet fik lov til at ændre grundforløbets længde i forbindelse med et af Undervisningsministeriets rammeforsøg.

Med den nye model foretager eleverne deres endelige valg af studieretning et par uger inden efterårsferien. Efter efterårsferien begynder studieretningerne.

Ændret indstilling
Uddannelseschefen og tillidsrepræsentanten er enige om, at det korte grundforløb har flere fordele.

For det første styrker det fagligheden, fordi eleverne hurtigere kommer i gang med deres studieretninger. For det andet styrker det lærernes muligheder for at få opbygget en god studie- og klassekultur, fordi eleverne hurtigere kommer ud i deres ”rigtige klasse”, fortæller de.

”Tre måneder ekstra til studieretningerne betyder meget. Det er ikke kun den konkrete tid, det handler om. Der sker også noget med elevernes indstilling,” forklarer Helle Risvig Nielsen.

Introtur efter efterårsferien
Fordi grundforløbet er blevet beskåret, har skolen flyttet flere elementer over i studieretningerne. For eksempel starter de naturvidenskabelige fag nu først efter grundforløbet.

”Det giver god mening, fordi fagene dermed står på ryggen af naturvidenskabeligt grundforløb (NV) – og ikke kører samtidig med NV,” siger Brian Krog Christensen.

1.g’ernes introtur er også skubbet til efter efterårsferien, hvor eleverne begynder i den studieretningsklasse, de skal blive i resten af gymnasietiden. Det samme gælder for prøverne i NV og almen sprogforståelse (AP).

Overbelastede lærere
Når NV og AP skal afvikles i løbet af tre måneder, betyder det mange undervisningstimer for de lærere, der står for forløbene. For eleverne er det en fordel med komprimerede forløb, men for lærerne kan det være en udfordring, siger Helle Risvig Nielsen.

”Det første år havde vi helt klart et problem med lærere, der blev overbelastede,” fortæller hun.

Skolen besluttede derfor at tynde ud i skemaerne hos lærerne på grundforløbet, og allerede andet år gik det bedre.

”Vi skubber for eksempel nogle af old- og latintimerne til senere, fordi de old-lærere, der også har latin, er meget involveret i AP,” fortæller Helle Risvig Nielsen.

Bliver det korte grundforløb en realitet på alle landets gymnasier, har hun et godt råd til ledelserne:

”Det er vigtigt, at de er opmærksomme på tiltag, så enkelte lærergrupper ikke overbelastes.”

Godt med sent valg
Regeringen foreslår også, at fremtidens gymnasieelever ikke allerede skal vælge studieretning i folkeskolen, men først efter grundforløbet.

Den idé bakker Brian Krog Christensen op om. Han mener ikke, at det vil skabe planlægningsmæssige problemer for skolen.

”Men nu er vi jo også vant til, at mange elever skifter studieretning. Hos os vælger 40 procent om. Sådan var det også, da grundforløbet var på et halvt år. Vi har hele tiden været en skole, der har givet eleverne et reelt studieretningsvalg,” siger han og tilføjer:

”Men sådan er det ikke på alle skoler, og dér vil den foreslåede ændring blive mere besværlig.”

Helle Risvig Nielsen tror, at regeringens forslag vil kvalificere elevernes valg af studieretning.

”Nogle elever vælger studieretning efter, om de synes, de er i den rigtige klasse eller ej. Hvis alle skal skifte klasse, bliver mindsettet et andet,” siger hun.

Det vil regeringen ændre på grundforløbet

  • Grundforløbet på stx, hhx og htx skal skæres ned fra seks til tre måneder.
  • Forløbet skal introducere eleverne til studieretningernes fagområder og til de typer af videregående uddannelser, som den enkelte retning er rettet mod.
  • Eleverne skal først vælge studieretning, når de har gennemført grundforløbet.
  • Der skal indføres en obligatorisk evalueringssamtale undervejs i grundforløbet. Samtalen skal afdække elevens faglige niveau og ønsker til videre uddannelse.
  • Eleverne på stx skal afslutte grundforløbet med en prøve i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), der tilsammen skal tælle som et fag på C-niveau på eksamensbeviset.
  • På hhx og htx skal der udvikles grundforløbsprøver, der er tilpasset uddannelsernes profil. Prøverne skal tælle med på eksamensbeviset.

Kilde: Regeringens reformudspil Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannelse

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.