Nyhed

Kommissions reformforslag får blandet modtagelse

Efter en reform af erhvervsuddannelserne er der ikke behov for flere gennemgribende tiltag, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører. Venstre og Dansk Folkeparti er positive.

22. maj 2014 af Tina Rasmussen
Jacob Nielsen

Forslaget om at nytænke hele ungdomsuddannelsessystemet, som tænketanken DEA’s ungdomsuddannelseskommission netop er kommet med, får en blandet modtagelse blandt politikerne på Christiansborg. 

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, afviser forslaget.

”Jeg mener ikke, at der er brug for at vende det hele på hovedet. Vi skal passe på, at vi politikere ikke vil lave alting om hvert andet år. Indenfor de sidste 10 år har vi fået en stor reform af de gymnasiale uddannelser og nu også en reform af erhvervsuddannelserne. De dygtige lærere ude på skolerne skal også kunne følge med,” siger hun.

Justeringer på vej
Men ungdomsuddannelseskommissionen peger på, at for mange tager en gymnasial uddannelse og for få en erhvervsuddannelse?

”Derfor skal vi gøre erhvervsuddannelserne bedre, og det gør vi med den erhvervsuddannelsesreform, vi netop har vedtaget. Vi har nogle gymnasier, der virker. Men der kan være ting i gymnasiet, der skal justeres, og det kommer regeringen med et udspil til efter sommerferien. Men at tænke det hele forfra er unødvendigt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Skæv søgning
Ifølge ungdomsuddannelseskommissionen er der brug for en samlet reform af ungdomsuddannelserne, hvis man vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I gennem de sidste 10 år har søgningen til ungdomsuddannelserne været skæv. Problemet er, at for mange vælger en gymnasial uddannelse og for få en erhvervsuddannelse. I dag søger næsten tre ud af fire elever gymnasiet. Den udvikling matcher ikke behovet for arbejdskraft i fremtiden, fastslår kommissionen.

DF: Problem i gymnasiet
Hos Dansk Folkeparti er man positive over for tanken om et helt nyt ungdomsuddannelsessystem. En stor reform er nok ikke lige på trapperne, men nogle ”omstruktureringer” er ikke urealistisk, mener gymnasieordfører Marie Krarup.

”Der er i hvert fald mange, der kan se, at der er et problem i gymnasiet. Det er jo et problem, at vi har en så stor andel af en årgang, der vælger gymnasiet uden at ville på universitetet. Der er behov for at hæve det faglige niveau i gymnasiet,” siger hun.

Fælles indgang
Ungdomsuddannelseskommissionen er kommet med to modeller for et helt nyt system. Begge modeller går ud på at bryde skellet mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne ned og tænke uddannelserne mere sammen. Der skal være én samlet indgang, så alle unge går i skole sammen og både stifter bekendtskab med teoretiske og praktiske fag. Den fælles indgang skal suppleres med klare faglige forgreninger, så de unge kan vælge de grene, som passer bedst til deres evner, motivation og interesser, anbefaler kommissionen.

Marie Krarup bakker op om et system, der skaber mere differentierede ungdomsuddannelser.

”I dag har vi kun to hovedspor: Håndværkervejen og universitetsvejen. Vi mangler et professionsbachelor-spor. Vi har gjort gymnasiet til en masseuddannelse for alle dem, der ikke vil være håndværkere, og det er forkert,” siger hun og understreger, at et mere differentieret system vil kræve, at der er gode muligheder for at skifte fra den ene uddannelse til den anden, hvis man fortryder ens valg.

V: Ikke øverst på tegnebrættet
Undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V) afviser heller ikke tanken om en større reform – på lidt længere sigt.

”Jeg synes, at det er en utrolig vigtig debat, DEA har startet, og jeg kan se mange fornuftige ting i deres anbefalinger, men det er ikke noget, der står øverst på vores tegnebræt i øjeblikket,” siger Peter Juel Jensen.

Er erhvervsuddannelsesreformen nok til at få flere unge over på erhvervsuddannelserne?

”Ja, jeg tror, at den på den korte bane kan hjælpe på den uhensigtsmæssighed, der er i de unges valg i forhold til arbejdsmarkedets behov. Men på den lange bane tror jeg, at vi kommer til at gå mere drastisk til værks,” siger han og tilføjer:

”Arbejdsmarkedet er ikke statisk, derfor skal vores uddannelser heller ikke være det. For mig er det vigtigt, at al uddannelse har et arbejdsmarkedsperspektiv.”

Læs hele ungdomsuddannelseskommissionens rapport her

 

Fakta om DEA's kommission

  • Tænketanken DEA nedsatte ungdomsuddannelseskommissionen i maj 2013. Kommissionens opgave har været at komme med ny inspiration til, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser skal indrettes, så de matcher de unges evner og motivation samt arbejdsmarkedets fremtidige behov. 
  • Baggrunden er, at flere og flere af folkeskolens afgangselever gennem de seneste 10 år har valgt gymnasiet til og erhvervsuddannelserne fra. Det er en udvikling, der ifølge DEA ikke matcher med fremtidens behov for faglært arbejdskraft.
  • I kommissionen er blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, forskere og uddannelsesinstitutioner repræsenteret. Medlemmerne tæller blandt andre Allan Kjær Andersen, rektor på Ørestad Gymnasium, Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri og Anders Vind, uddannelseskonsulent i LO.
  • Kommissionen er delvist finansieret af Industriens Fond og Danish Society for Education and Business (DSEB)

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.