Nyhed

Kommission foreslår én indgang til alle ungdomsuddannelser

Fjern skellet mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Det anbefaler ungdomsuddannelseskommissionen i en ny rapport, der blev offentliggjort i dag.

20. maj 2014 af Tina Rasmussen
Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, er formand for ungdomsuddannelseskommissionen, som tænktetanken DEA nedsatte sidste år.

Opdelingen mellem det akademiske gymnasium og de praktisk orienterede erhvervsuddannelser skal væk. I fremtiden skal de unge gå ind ad den samme dør, hvad enten de vil ende med en studenterhue på hovedet eller en murerske i hånden. 

Sådan lyder en af anbefalingerne fra den såkaldte ungdomsuddannelseskommission, som den politisk uafhængige tænketank DEA på eget initiativ nedsatte sidste år.

Kommissionens opgave har været at nytænke ungdomsuddannelserne og komme med et bud på en ny struktur.

”Vi har kastet det hele op i luften. Der er brug for at se på ungdomsuddannelsessystemet som helhed i stedet for bid for bid. En reform af erhvervsuddannelserne er ikke nok,” sagde professor Niels Egelund, formand for ungdomsuddannelseskommissionen og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, da han i formiddags fremlagde kommissionens anbefalinger på en konference i København.

Skævt søgemønster
Baggrunden for DEA’s kommission er, at søgemønstret, der præger ungdomsuddannelserne, ikke passer til samfundets behov i fremtiden. I 2004 valgte 30 procent af folkeskolens afgangselever en erhvervsuddannelse. I 2014 er tallet 20 procent. I samme periode er søgningen til de gymnasiale uddannelser – især det almene gymnasium – steget kraftigt. I dag søger 72 procent af folkeskoleeleverne ind i gymnasiet.

”Der er en ubalance mellem de uddannelser, de unge vælger, og den arbejdskraft, der bliver brug for i fremtiden. Vi skal have lokket flere over på erhvervsuddannelserne og væk fra gymnasiet,” lød det fra Niels Egelund.

Karakterkrav på 4
På den korte bane anbefaler kommissionen blandt andet at indføre et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, så det bliver sværere at komme i gymnasiet. Et sådant krav vil ifølge Undervisningsministeriet betyde, at 10 procent af de unge, der blev optaget i 2012, ikke ville komme i gymnasiet.

På den lange bane foreslår kommissionen, at der fremover skal være én samlet indgang til ungdomsuddannelserne, så alle unge går i skole sammen og dyrker både teoretiske, praktiske og sociale kompetencer – sammen. Og derfor skal fremtidens ungdomsuddannelser i langt højere grad organiseres i campusmiljøer.

Den fælles indgang skal følges af klare faglige forgreninger, hvor de unge kan vælge de grene, som stemmer bedst overens med deres evner, motivation og interesser. 

”Vi er godt klar over, at det er en ambitiøs vision. Det kan godt være, at der skal gå 10 år, før tiden er moden til en samlet reform,” sagde kommissionsformanden.

Fire spor
Kommissionen foreslår to modeller. I den ene model er et treårigt forløb fortsat rammen om ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelsernes  praktiktid kommer først bagefter og hører under de videregående uddannelser.

De fire gymnasiale retninger – stx, hhx, htx og hf – og de forskellige studieretninger nedlægges. I stedet kommer fire brede spor – Science & Technology, Business & Social sciences, Health og Arts, Education & Communication – som er uafhængige af, om de unge vælger en erhvervsfaglig eller studieforberedende ungdomsuddannelse.

Det vil ifølge kommissionen blandt andet give en stærkere kobling mellem teori og praksis og udligne den prestigeforskel, der er mellem ungdomsuddannelserne i dag.

Brug for fleksibelt system
Den anden model deler ungdomsuddannelserne i to forløb af to års varighed. Det første forløb skal give alle unge færdigheder i både praktiske og teoretiske fag og muligheden for at dyrke det ene mere end det andet. Efter de første to år vælges mellem tre forskellige retninger: En erhvervsfaglig, en professionsfaglig og en fagteoretisk. Retningerne leder henholdsvis til det faglærte arbejdsmarked, til erhvervsakademier og professionshøjskoler og til universiteter.

”Vi har brug for et system, der er fleksibelt og uden blindgyder. Det skal være lettere at skifte fra den ene uddannelse til den anden, end det er i dag,” fastslog Niels Egelund.

Læs hele ungdomsuddannelseskommissionens rapport her

 

 

Fakta om DEA's kommission

  • Tænketanken DEA nedsatte ungdomsuddannelseskommissionen i maj 2013. Kommissionens opgave har været at komme med ny inspiration til, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser skal indrettes, så de matcher de unges evner og motivation samt arbejdsmarkedets fremtidige behov. 
  • Baggrunden er, at flere og flere af folkeskolens afgangselever gennem de seneste 10 år har valgt gymnasiet til og erhvervsuddannelserne fra. Det er en udvikling, der ifølge DEA ikke matcher med fremtidens behov for faglært arbejdskraft.
  • I kommissionen er blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, forskere og uddannelsesinstitutioner repræsenteret. Medlemmerne tæller blandt andre Allan Kjær Andersen, rektor på Ørestad Gymnasium, Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri og Anders Vind, uddannelseskonsulent i LO.
  • Kommissionen er delvist finansieret af Industriens Fond og Danish Society for Education and Business (DSEB)

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.