TEMA

Kloge hoveder får ekstra udfordringer

For 10 år siden var tilbuddet til de dygtigste gymnasieelever typisk kun konkurrencer og faglige olympiader. Siden er der sket et markant holdningsskift. I dag sender gymnasierne stadig flere elever på særlige talentkurser. Gymnasiet har bevæget sig væk fra lighedstanken, siger DPU-professor.

14. februar 2011 af Tina Rasmussen

Elite er ikke længere et fyord på landets gymnasier. Tidligere var fokus på de elever, der havde svært ved at følge med. I dag er det helt legitimt at tale om, at nogle elever er bedre begavede end andre og derfor har brug for ekstra faglige udfordringer, der rækker ud over det normale pensum.

Holdningsændringen er sket langsomt. Størstedelen af landets gymnasier nøjedes i mange år med at lade de dygtigste elever deltage i faglige konkurrencer som Unge forskere, Science Cup og Georg Mohr-konkurrencen samt fysik- og kemiolympiader. Men inden for de seneste fem år er flere og flere skoler begyndt at tænke i egentlige tilbud om ekstra undervisning til de klogeste hoveder. Typisk i form af særlige studiecaféer på skolen eller talentkurser og faglige netværk uden for skolens regi.

Og siden 1. august 2010 har alle gymnasier pligt til at etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter. Det står i den nyeste bekendtgørelse for både det almene gymnasium, hf, hhx og htx.

Talentudvikling er en del af regeringens arbejdsprogram, og budskabet fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er klart: Der skal være udfordringer til alle elever. Gymnasiet skal stille krav, der gør, at hver enkelt udfolder sit potentiale. Det skal være slut med mantraet om, at det, alle ikke kan lære, skal ingen lære.
"De allerdygtigste skal have mulighed for at blive endnu dygtigere. Det vil gavne samfundet og virksomhederne, som i stigende grad får brug for talenter på højeste internationale niveau. Desuden smitter talent, og initiativet kan derfor også trække de svagere elever op og inspirere dem til at gøre en ekstra indsats," siger Tina Nedergaard.

Et af de steder, der udbyder talentkurser, og som har mærket gymnasiernes holdningsændring i forhold til de dygtigste elever, er Akademiet for Talentfulde Unge. Her kan gymnasieelever i Region Hovedstaden - mod betaling fra skolerne - få ekstra intellektuelle udfordringer ved siden af deres almindelige skolegang. Tilbuddet har eksisteret i fire år, og interessen er kun gået én vej.
"Vi har oplevet en virkelig stor stigning i antallet af ansøgere fra gymnasierne. Vi startede med at have 54 elever for fire år siden. På det hold, der lige er startet, har vi optaget 128 elever. Der var næsten dobbelt så mange ansøgere, men vi har desværre ikke plads til alle," fortæller projektleder Nynne Afzelius, som til daglig underviser i matematik og fysik på Nørre Gymnasium.

Alle skal stå på tæer
Akademiet for Talentfulde Unge arbejder lige nu på at udvide projektet, så man i næste skoleår kan optage endnu flere talenter. De ambitiøse elever følger et treårigt forløb med forelæsninger, workshopper og sommerlejre, der byder på input fra både humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Det første år får eleverne brede akademiske kompetencer. Siden kan de gå i dybden med de faglige områder, der interesserer dem. Der er for eksempel mulighed for at lave fysikforsøg på DTU, samle skeletter på Antropologisk Institut på Københavns Universitet og høre foredrag med miljødebattøren Bjørn Lomborg.

Nynne Afzelius mener, at der er sket en kæmpestor forandring i gymnasiernes holdning til de dygtigste elever i løbet af de seneste fem år. Og udviklingen vil fortsætte, vurderer hun.
"Der er et jordskred i gang i forhold til talentarbejde. Mange inden for gymnasieverdenen har følt, at det er et område, der har været underprioriteret alt for længe. I mange år har man gjort meget for at lave gode tilbud til de fagligt svage elever. Det skal man bestemt blive ved med. Men derfor kan man også sagtens gøre noget for de fagligt stærke. Alle har ret til udfordringer og til at skulle stå lidt på tæer."

Hun understreger, at det ikke kun er rektorerne og lærerne, der har fået et andet syn på de kvikkeste og mest stræbsomme i klassen. Det har eleverne også selv. I dag må man godt være klog og få høje karakterer.
"Det er blevet sejt at være nørd. Da jeg selv gik i gymnasiet i 1990?erne, var det sejt at være god til fodbold. I dag er det også supersejt at være dygtig bogligt," siger Nynne Afzelius.

Også på Science Center i Sorø, der siden august 2009 har dannet rammen om den nationale talentpleje inden for naturvidenskab, mærker man, at landets gymnasier i stigende grad ønsker at give de dygtigste elever flere udfordringer. På centret kan særligt talentfulde og interesserede 12-20-årige elever fra grundskoler og gymnasier i hele landet få mulighed for at komme på studieophold - typisk tre-fire dage - og blive udfordret af opgaver og eksperimenter, de ikke kan lave hjemme på skolerne.

Klarer ikke sig selv
Dermed bevæger gymnasiet sig for alvor væk fra lighedstanken. På samme måde som folkeskolen har gjort, fastslår professor Poul Nissen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der i flere år har beskæftiget sig med talentpleje i folkeskolen.
"Det er det samme problem, man har stået med begge steder. Nu er udviklingen også for alvor rykket ind i gymnasiet," siger han.

Traditionelt har man både i folkeskolen og gymnasiet tilrettelagt undervisningen, så den passede til midtergruppen, sørget for ekstra hjælp til de svageste og så regnet med, at de højest begavede nok skulle klare sig selv. Men det gør de ikke - og derfor har der været behov for et skifte i indstillingen til de dygtigste elever, påpeger han.
"Nu er det blevet stuerent at sige, at nogle elever er kvikkere end andre og har brug for ekstra udfordringer."

Mens eliteskoler og supplerende undervisning for særligt begavede elever i årevis har været en naturlig del af undervisningssystemet i udlandet, blandt andet i USA, Kina og England, har det danske uddannelsessystem været lang tid om at opgive tanken om, at eleverne er en homogen gruppe, der får et tilfredsstillende udbytte af den samme undervisning, erkender DPU-professoren.
"Det er en del af vores kultur, at alle er lige, og at det ikke er så godt at være for individcentreret. Derfor har vi jo også en enhedsskole," siger Poul Nissen.

Han ser holdningsændringen som udtryk for, at samfundets fokus i de senere år har flyttet sig fra bredden til eliten.
"Desuden ser man fra politisk side et uudnyttet potentiale på dette felt. Vi har ingen råstoffer, så hvis vi skal være blandt de rigeste og dygtigste nationer i verden, er en god uddannelse afgørende."

Ind i undervisningen
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) synes man som udgangspunkt, at det er fint, at de dygtigste elever får ekstra udfordringer. Men det må ikke ske på bekostning af de svagere elever, understreger formand Frederik Gjørup Nielsen.

Desuden ærgrer det ham, at man ofte betragter talentpleje som noget, der skal foregå uden for gymnasiets mure.
"Det er en stor fejl, hvis man konstant hiver det ud af skolerne. Som om de talentfulde elever næsten er for kloge til at gå i gymnasiet. Jeg mener, at udfordringerne til de dygtige især skal ligge i den almindelige undervisning, og at skolerne kan gøre meget mere på det punkt. Der er masser af muligheder."

Ifølge Frederik Gjørup Nielsen kan lærerne give udfordringer på forskellige niveauer i den daglige undervisning ved for eksempel i højere grad at koble teori og praksis på forskellige måder.
"Lærerne er dygtige nok til at kunne udfordre hver enkelt elev, hvis de får tiden til det."

Og får den daglige undervisning et løft, gavner det både de talentfulde og svage elever.
"De stærke kan inspirere og motivere de svagere. Gymnasiet kan bruge de talentfulde, og de talentfulde skal kunne bruge gymnasiet. Det er sammen, vi bliver bedre. Jeg mener, at det må være kernen i talentarbejdet, og at der i dag er et uudnyttet potentiale," siger DGS-formanden.

Jette Rygaard Poulsen, der er fagkonsulent i Undervisningsministeriet med talentpleje som område, er enig i, at gymnasierne skal blive meget bedre til at tænke talentplejen ind i den daglige undervisning.
"Det er fint, at der er faglige konkurrencer og tilbud uden for skolerne, hvor eleverne kan få ekstra udfordringer. Men vi skal helt klart til at kigge på den almindelige undervisning. I dag er der lidt en tendens til, at det er en straf at være talentfuld, fordi eleverne tit skal bruge ekstra timer på at få de ekstra udfordringer," siger hun og påpeger, at mange læreplaner indeholder en del valgfrit stof og mulighed for at arbejde individuelt med andet stof.
"Vi har rammerne til, at der allerede kan ske noget nu."

Ligesom elevernes formand mener hun, at man ved at beholde de talentfulde elever i klassen kan inspirere de svage til at gøre en ekstra indsats.
"Stræbsomme elever skiller sig ud. Men har de gode sociale relationer til deres klassekammerater, kan de trække dem i en positiv retning og være med til at skabe en mere ambitiøs kultur i klassen," siger Jette Rygaard Poulsen.

Læs mere om Akademiet for Talentfulde Unge på www.ungetalenter.dk.

Læs mere om Science Center på www.sciencetalenter.dk.

 

 

FAKTA: Krav om talentpleje: 
Siden 1. august 2010 har landets gymnasier haft pligt til at etablere særlige tilbud til de dygtigste elever. Hver skole skal afsætte en pulje af elevtid, der blandt andet skal bruges til at styrke elever med særlige talenter. Kravet er en del af den nyeste bekendtgørelse for både det almene gymnasium, hf, hhx og htx.

De talentfulde er de elever, der i et eller flere fag er så dygtige og interesserede, at de kan blive blandt skolens bedste, hvis de stimuleres på den rigtige måde. Det vurderes, at der i hver gymnasieklasse sider to-tre elever, der har brug for ekstra udfordringer.

Talentudviklingen kan bestå i, at eleverne:
- arbejder med faglige emner, der ligger i forlængelse af den daglige undervisning og på et højere niveau

- deltager i allerede eksisterende talenttilbud, for eksempel nationale og internationale konkurrencer og "faglige olympiader". De findes især på det naturvidenskabelige område 

- deltager i netværk for talentfulde elever

Kilde: Undervisningsministeriet

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.