TEMA

Klasseledelse på dansk

Klasseledelse er ikke noget nyt begreb. Men som lærer skal man være bevidst om, at man ikke kan hente inspiration fra resten af verden. For dansk klasseledelse er helt sin egen.

2. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Der bliver ofte talt om den nye lærerrolle i forbindelse med skoleledelse, men i virkeligheden bryder lektor Gitte Holten Ingerslev fra DPU sig ikke om betegnelsen lærerrolle, for det signalerer, at læreren skal spille én bestemt rolle. Som lektor Blomme gjorde det. Men det er ikke nok, for selv om man som lærer ikke helt er den samme som i privatlivet, så må man ikke skjule sin menneskelige side. Skal eleverne lære noget, så skal de være trygge, og der skal helst være en let og fri stemning i klassen, fortæller hun.

Gitte Holten Ingerslev mener, at lærerne nærmere har mange roller.
"Nogle gange er lærerne rejseledere, hvor de tager på en slags opdagelsesrejse og udforsker nyt territorium med eleverne. Det går bare ikke at være rejseleder hele tiden, for ofte går der en tavs gruppe bagerst i rejsedelegationen. Så lærerrollen skifter efter eleverne og undervisningen," siger Gitte Holten Ingerslev. Hun er ansat på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og sammen med tre kol­leger har hun undersøgt klasseledelse på folkeskoler og gymnasier. Samarbejdet er mundet ud i bogen "Læreren som leder". Forskerne gik i gang med at undersøge klasseledelse, fordi den meste forskning om klasseledelse i virkeligheden er baseret på den anglosaksiske skole og såkaldt "classroom management" med regler, straf og skældud som regulering.

 Klasseledelse i dansk og nordisk forstand ser lidt anderledes ud: Hele omdrejningspunktet for undervisningen er dannelsesbegrebet - at eleverne bliver undervist i en demokratisk proces.
"Med vores undervisning i Danmark viser vi eleverne respekt. Vi fejer ikke elever af bordet, fordi de har en anden tolkning af Pontoppidan, men vi inspirerer dem til at tænke på kulturbaggrund, køn og livshistorie til at forstå tolkningen," siger Gitte Holten Ingerslev. G

od klasseledelse i dansk forstand er både at have respekt for elevernes opfattelse af en tekst, men også at eleverne oplever, hvordan lærerne løser problemer og konflikter. Som dansk lærer skal man både kunne skabe rammen for undervisningen, organisere stoffet og motivere og støtte eleverne. Hun fremhæver især respekt som en vigtig forudsætning for god klasseledelse, og ikke ro.
"Hvis ro i klassen er dit ideal, så er der risiko for, at du får en stor ansigtsløs gruppe, som du ikke kender. Og hvis du ikke kender dine elever, kan du ikke nå dem," siger Gitte Holten Ingerslev, der pointerer, at selvom der er ro i en klasse, betyder det ikke nødvendigvis, at eleverne lærer noget.

Leder af det faglige og det sociale
Som de fleste lærere ved, er der ingen nemme tips til effektfuld undervisning, det kræver god forberedelse, mange overvejelser og erfaring. Gitte Holten Ingerslevs undersøgelse og observationer af klasseledelser fremhæver også nogle relevante punkter. Forberedelse nævner hun ikke overraskende først. Man kan ikke være en god klasseleder, hvis man ikke selv har læst lektien og frem for alt har forberedt sig på, hvordan de forskellige elever vil reagere på og forstå stoffet.

Hun vil også gerne slå et slag for, at lærere gør mere ud af at synliggøre mål med undervisningen. Megen læring går tabt, fordi eleverne ikke forstår, hvad de skal bruge den til.
"Alle elever skal vide, hvorfor de skal læse en tekst eller deltage i en diskussion. De skal også have en plan, som de kan følge med i. Og så skal man som lærer hele tiden ridse op, hvor langt de er nået, for eksempel ved at sige: Nu er vi kommet så langt, det var svært og flot, men nu ved I faktisk så meget, at vi kan bygge lidt ovenpå," forklarer hun. Det er også en fordel, at læreren ridser op, hvilke rutiner og krav der er i fagene. Det er der især behov for i de humanistiske fag, som er bevidsthedsfag og derfor kan være lidt mere abstrakte for eleverne, fortæller hun.

Tilbage til undervisningen som en demokratisk proces, så afhænger klasseledelse også af, hvordan man handler og regerer i klasserummet.
"Læreren tager styringen i klasserummet og får respekt som en dygtig fagperson ved blandt andet at systematisere og opdele stoffet til eleverne. Men man skal også styre det sociale rum i klassen, for eksempel ved at turde dele eleverne ind i grupper, der er mest ideelle for læringssituationen, men som eleverne måske ikke selv ønsker," siger Gitte Holten Ingerslev.

Klasseledelse starter hos ledelsen
Umiddelbart kan klasseledelse lyde som lærerens ansvar, men Gitte Holten Ingerslev understreger, at god klasseledelse starter med en god skolekultur, og derfor er det også ledelsens ansvar.

Hun fortæller, at hun i sin tid som gymnasielærer var censor på en skole, hvor læreren brød sammen, da de skulle votere. Læreren havde været sygemeldt i en længere periode og vidste, at inspektøren nu holdt øje med hendes klasses eksamenskarakterer.
"Skolekulturen dér var præget af frygt, og så bliver man ikke den mest omgængelige lærer eller klasseleder. Frygt har det jo med at give et tryk nedad i hierarkiet," siger hun.

Gitte Holten Ingerslev insisterer også på, at hvis skoler ønsker elevernes respekt, så skal eleverne også behandles med respekt og retfærdighed. Hun giver et eksempel på en situation, som hun har oplevet på to gymnasier, men hvor der blev handlet vidt forskelligt, og hvor det tydeligt skinner igennem, hvilken betydning skolekulturen har for undervisningen: En bibliotekar gør opmærksom på, at en elev tilsyneladende mangler at aflevere en bog. På det ene gymnasium stoler man på eleven, når hun siger, at hun har afleveret den, på det andet gymnasium hidser læreren sig op og skælder ud og sender en seddel med eleven hjem, på trods af at eleven også her har tilkendegivet, at hun har afleveret bogen.
"Det er så vigtigt, hvordan vi samarbejder med de unge mennesker, så vi kan skabe en tillidsfuld og tryg skolekultur. For ud over at det selvfølgelig er det rareste at arbejde i, så viser alle undersøgelser også, at det giver den bedste læring," siger Gitte Holten Ingerslev.

Fakta: Gode råd til klasseledelse:
-
God forberedelse: Både på teksten, men også på, hvordan dine elever kan reagere på stoffet.

- Overblik: Start timen med at skrive dagens program op på tavlen, og lav pejlemærker løbende i timen. Giv også eleverne en plan for det næste par uger.

-  Mål: Alle elever skal vide, hvorfor de læser en tekst eller deltager i et gruppearbejde.

-  Variation: Skift hele tiden i arbejdsformer, der passer til stoffet og eleverne. Ingen kan rumme 45 minutters fagoplæg.

-  Rutiner: Forklar eleverne fagets rutiner og krav.

-  Læringsmiljø: Skab en rar og tryg stemning.
 

Fakta om bogen "Læreren som leder"
Bogen er skrevet af Gitte Holten Ingerslev, Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen og Per Fibæk Laursen, og den er en del af et forskningsprojekt om klasseledelse. De ser på begrebet både med forsknings- og lærerøjne. Forfatterne har blandt andet fulgt seks lærere fra folkeskolen og gymnasiale uddannelser, deriblandt Jan Aasbjerg Petersen, som vi skriver om på foregående sider. I bogen er der også forslag til, hvordan man kan arbejde med klasseledelse i klassen, i lærerteam og på ledelsesniveau.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.