Nyhed

KAMPEN om portalerne

Hvem har den bedste digitale platform? Og hvem kan tilbyde det bedste og billigste undervisningsmateriale? Lige nu foregår der en kamp blandt forlagene. Det kommer ikke bare til at gå ud over de små forlag, men også over undervisningsmaterialet, der i højere grad vil være udenlandske bøger, der er oversatte og
versionerede til et dansk pensum.

9. oktober 2012 af Laura Engstrøm

Man kan nemt blive kriminel

Hvis en lærer vil sende en side fra en digital bog videre til sine elever, skal vedkommende ikke gøre det ved at copy-paste det ind i en mail til klassen. Det er ulovligt. For der foreligger stadig ikke nogen licensaftaler med Copydan, hvis man vil kopiere fra et digitalt medie til et andet. Det er tilladt at printe en side ud fra en digital bog og så kopiere den. Har man en scanningsaftale, kan man også scanne en side fra en fysisk bog og så uploade den digitalt til intranettet. Hvornår der kommer en aftale i hus, kan de endnu ikke sige hos Copydan. Se rammeaftaler og priser på www.tekstognode.dk.

Digitaliseringen af undervisningsbøgerne vil ændre forlagsbranchen. Og det vil ændre bøgerne. 
Lad os tage forlagsbranchen først. 
”Undervisningsmaterialer er den økonomiske rygrad for de store forlag. Skønlitteratur taber de penge på, og fagbøger sælger heller ikke så godt. Der kan være nogle bøger, der ændrer lidt på billedet. Som nu Fifty shades of grey (erotisk litteratur henvendt til kvinder, red.), men i det store og hele er det lærebøger og undervisningsmateriale, forlagene tjener deres penge på,” siger Jeppe Markers.
Jeppe Markers er tidligere redaktionschef på Lindhardt & Ringhof, nu mediekonsulent og litterær konsulent for en række forfattere. Efter en årrække i forlagsbranchen kender han den mere end godt. Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen af bøgerne vil ændre branchen, af den simple grund at bøgerne bliver billigere, og forlagene vil tjene mindre.
”Markedet for undervisningsbøger har traditionelt ikke været så følsomt. En lærebog bliver købt, hvis der er konkret brug for den, og så kigger man ikke så meget på prisen. Men priserne vil ændre sig. Hvor man tidligere gav 300 kroner for en roman i en traditionel bogudgave, kan man nu snart få den for 50 kroner i en digital udgave, fordi man springer tryk- og distributionsleddene over. Undervisningsforlagene har typisk sendt en opdatering af en lærebog ud hvert andet eller trejde år og taget fuld pris, hver gang de har solgt et nyt klassesæt. Det kan de ikke med de digitale udgivelser. Der er ingen, der vil betale fuld pris igen for en bog, fordi nogle afsnit er blevet rettet til i en digital udgave,” siger Jeppe Markers.
Færre ressourcer vil betyde færre medarbejdere. Og færre medarbejdere vil betyde mindre udvikling af undervisningsmaterialerne. Konsekvensen vil – ifølge Jeppe Markers – være, at forlagene vil se sig om efter en billigere måde at lave undervisningsbøger på.
”De digitale undervisningsbøger, der vil blive udgivet, vil typisk være internationale bøger, som er udviklet i lande som Tyskland, England, Finland og Sverige, og som så vil være oversatte og versionerede til et dansk pensum. Det kan være store internationale forlag som Pearson og Wiley, der laver digitale undervisningsbøger til kernefag som matematik og sprog,” siger Jeppe Markers. 
Det behøver ikke at være en kvalitetsforringelse, men det vil ændre undervisningsbøgerne, som vi kender dem. Og det vil selvsagt ikke kunne lade sig gøre i et fag som dansk.

Tag min platform
Forlagsstrukturen vil også ændre sig. Hvor forlagene tidligere har kæmpet om at lave de bedste undervisningssystemer til de enkelte fag, står slaget et andet sted. Det handler om proprietære digitale platforme, siger Jeppe Markers.
”Man kan sammenligne det med det, som Amazon har gjort med Kindlen (en tablet til at læse Amazons digitale bøger på, red.). Hvis man vil købe en e-bog til en Kindle, kan man kun gøre det på Amazon. Andre boghandlere har ikke samme system, så de kan ikke sælge bøger til Kindler. Det handler om infrastrukturen eller hele arkitekturen bag de digitale platforme. Forlagene arbejder nu på at udbygge de platforme, så de er sikrede 10-15 år ud i fremtiden. Det er der, kampen foregår nu blandt de store spillere på markedet. Det handler om millioner af kroner. De store forlag vil forsøge at lokke de mindre forlag med ind på en fælles portal, som de enkelte gymnasier eller lærere kan abonnere på,” siger Jeppe Markers.
Det koster at være med. Jeppe Markers har hørt om små forlag, der er blevet tilbudt at være med på en stor undervisningsportal, hvis de blot lægger 100.000 kroner.
”Det er altså ret mange penge for et lille forlag. Det er som at sige til manden i jollen: Velkommen til Hellerup Sejlklub,” tilføjer han.

Ændret logistik
På Århus Statsgymnasium er lektor ­Kaare Petersen netop nu i gang med projektet Den papirløse klasse. Det er Kaare Petersen, der som it-ansvarlig for Århus Statsgymnasium har kontakten til forlagene. Spørgsmålet er, om det kan betale sig for gymnasierne at købe bøgerne digitalt. Er der penge at spare?
”Det kan der ikke gives et kort svar på. For logistikken omkring bogindkøbet er ikke den samme. I gamle dage købte vi en bog, og så var det ligegyldigt, om eleven havde den i tre år eller fjorten dage, og bogen kunne så gives videre til den næste elev. Sådan er det ikke med e- og i-bøgerne. Der køber man licens til et år, og så kan man ikke give den videre til en anden elev i den periode. Det er meget ufleksibelt, fordi man ikke bare kan aflevere den tilbage, når man er færdig med at bruge den. Man kan heller ikke købe en bog til at bruge i en måned,” siger Kaare Petersen, der underviser i matematik og musik.
De digitale bøger, der bliver brugt i Den papirløse klasse, kommer primært fra forlaget Systime, som har sponsoreret en stor del af projektet, men de bruger også e- og i-bøger fra Gyldendal, Dansklærerforeningen og Alinea.
”Systime har da været lydhøre over for det bøvl, vi synes, der har været med det. De vil også gerne eksperimentere med licensstrukturerne. For hvordan skal man gøre det nemmest? Det kræver åbenbart ny programmering, hvis man skal kunne købe bøgerne for en måned ad gangen,” siger Kaare Petersen.
Som kunde i butikken er Kaare Petersen opmærksom på, at centraliseringen omkring de nye digitale portaler vil gøre det svært for de små forlag at overleve. Det kræver en god økonomi at udvikle de platforme. Men lærerne er heller ikke interesserede i at have for mange platforme at vælge imellem. Det vil være alt for tidskrævende at finde det materiale, man skal bruge.
”Mængden af det undervisningsmateriale, man kan finde på nettet, er jo enorm. Som lærer er man nødt til at have noget at læne sig op ad. Derfor tror jeg, at forlagenes rolle i høj grad vil være at kuratere indholdet på deres portaler, at kvalitetsstemple de bøger, man kan købe. Men spørgsmålet er, hvordan man gør det lettest: Skal elev og lærer have ét log-in til en standardiseret portal, der er tilrettelagt til undervisningen? Skal man have en adgang til hver portal? Eller allerbedst: Kan man udvikle det sådan, så man har ét log-in, der passer til alle portalerne, så man også har adgang til de små?” spørger Kaare Petersen.
Det findes der ikke et svar på – endnu. Det særlige i Danmark er, at undervisningsforlagenes største kunde er det offentlige. Skal det offentlige styre et ellers frit og privat marked? Eller skal man lade konkurrencen mellem forlagene råde? Hvis ja, hvordan skal det så udmønte sig?
Det svar arbejder de på hos de forskellige instanser; UNI-C, Danmarks It-center for Uddannelse og Forskning, i Børne- og Undervisningsministeriet og hos Rektorforeningen. Eller som chefrådgiver i Rektorforeningen Kirsten Overgaard Bach siger:
”Vi er interesseret i stor valgfrihed, men også i, at det bliver enkelt for den enkelte lærer og elev at bruge.”
Spørgsmålet er, hvordan de to interesser forenes.

Kommentarer

søn, 14/10/2012 - 21:40
Niels Larsen-Ledet

" Kan man udvikle det sådan, så man har ét log-in, der passer til alle portalerne, så man også har adgang til de små?” spørger Kaare Petersen."

Der findes jo allerede Uni-login, som giver adgang til et utal af sites af forskellige typer, bl.a. forlag (fx Alinea). Det er altså muligt, også uden at skulle opfinde en ny dyb tallerken.

ons, 12/06/2013 - 15:47
Jon Ploug Jørgensen

Hvorfor skal det også være via en licensstrukturer? Det gør det ikke særlig attraktivt for gymnasierne at anskaffe e-bøger, når de ikke kan beholde dem, som de kan med de fysiske. Jeg tror forlagene er overdrevent forsigtige her og ikke særligt imødekommende over for kundens behov

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.