Nyhed

Kampen om almendannelse

Almendannelse er en af knasterne i forhandlingerne om en ny gymnasiereform. Det er ikke kun politikerne, der er uenige. Også udenfor Christiansborg er der forskellige definitioner af begrebet.

25. maj 2016 af Tina Rasmussen
Gymnasiet skal både gøre eleverne almendannede og parate til at læse videre. Lige nu er almendannelse en af knasterne i reformforhandlingerne på Christiansborg.

Karakterkrav, mere matematik og hf’s rolle er blandt de helt store knaster i reformforhandlingerne, der er på vej ind i slutfasen. Men også almendannelse skiller i den grad politikerne ad.

Hvad er det for en almendannelse, de gymnasiale uddannelser skal give eleverne med videre i livet? Det ser politikerne vidt forskelligt på.

Gymnasieskolen har tidligere stillet spørgsmålet til fem kloge hoveder – også her var holdningerne forskellige. Læs:

En "katastrofe"
Regeringens reformudspil har fået drøje hug. Flere gymnasielærere, uddannelsesforskere og politikere fra begge fløje på Christiansborg har rettet en skarp kritik af den opfattelse af almendannelse, der præger udspillet. 

Det handler for meget om konkrete kompetencer, der udelukkende skal gøre eleverne til gode studerende og velkvalificeret arbejdskraft, lyder kritikken.

Filosof Peter Kemp er enig. I det nyeste nummer af Gymnasieskolen kalder han regeringens opfattelse af almendannelse for en ”katastrofe”.

”Det, regeringen vil, er ikke dannelse, det er halvdannelse. Det drejer sig kun om det studieforberedende. Men de unge skal forberedes til hele livet,” siger han.

Læs: Gymnasiet skal opdrage gode samfundsborgere

Soldater i konkurrencestaten
I et tidligere tema om dannelse i Gymnasieskolen har også uddannelsesforsker Steen Beck udtrykt skepsis over, at et øget fokus på relevans og karakterer presser almendannelsen i gymnasiet.

”Politikerne har en tendens til alene at fokusere på arbejdsmarkedsperspektivet og nytterationalet på grund af den gamle angst for kineserne,” lyder det fra Steen Beck.

Læs: Uden almendannelse vil gymnasiet danne soldater i konkurrencestatens tjeneste

Ansvarlighed, fordybelse og naturvidenskab
I temaet kom der desuden tre bud på almendannelse fra uddannelsesverdenen og erhvervslivet.

For Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC), handler almendannelse først og fremmest om at blive et selvstændigt og ansvarligt menneske. Og det kan litteraturen hjælpe til med, mener hun.

Læs: Litteraturen er helt central

For Stefan Hermann, rektor på Metropol, er almendannelse lig med evnen til at fordybe sig og indgå i et fællesskab.

Læs: Det kræver flid og grundighed

Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri (DI), efterlyser et nyt syn på almendannelse, hvor de naturvidenskabelige fag bliver vægtet lige så højt som de humanistiske.

Læs: Du er nødt til at vide noget om naturvidenskab

De politiske forhandlinger om en ny gymnasiereform fortsætter i morgen torsdag.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.