TEMA

Jeg ville også hade os

Det kom som et chok for Dana Golan, da hun som ung israelsk soldat blev vidne til sine landsmænds ydmygelser af palæstinenserne. Sammen med andre soldater bryder hun stilheden og tabuerne og fortæller om besættelsen.

21. november 2011 af Malene Romme-Mølby

Tag kvinderne og børnene ind i værelset og kropsvisiter dem," råbte den unge løjtnant til Dana Golan. Hun stivnede. Hun havde aldrig kropsvisiteret et andet menneske, og i virkeligheden var hun blot med på den natlige aktion som observatør. Hun var 18 år og næsten lige startet som værnepligtig i den israelske hærs undervisningsafdeling i Hebron.

Hendes job bestod blandt andet i at undervise soldaterne i menneskerettigheder og etik. Hvordan man opfører sig med et våben i respekt for andre.
"Men der var meget langt fra undervisningen i etik til, hvordan soldaterne handlede blandt palæstinenserne," fortæller hun.

Dana Golan er i dag 28 år og administrerende direktør i organisationen Breaking the Silence. Organisationen består af tidligere soldater, der fortæller om og samler dokumentation for den israelske hærs overgreb og ydmygelser over for palæstinenserne.

Få kender til overgrebene
For at kende til soldaternes virkelighed bad hun som ung soldat om at komme med på kampsoldaternes aktion. Og hun glemmer aldrig den nat, hvor hun sammen med kamp­enheden vækkede en palæstinensisk familie i Hebron og endevendte deres hjem. Efter sigende havde manden gemt våben.

Men Dana Golan skulle kropsvisitere kvinderne - familiens bedstemor, mor og to børn - imens de mandlige soldater endevendte skuffer, reoler og skabe og smed alt på gulvet. Det var et kaos af rod og skrig.
"Jeg glemmer aldrig deres blikke. De var rædselsslagne. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvis min egen mor eller bedstemor skulle opleve en sådan frygt og ydmygelse," siger hun med klare øjne.

Soldaterne fandt ingen våben. Dana Golan spurgte, om de ikke skulle rydde op, men de andre soldater grinede.
"Den nat forstod jeg, hvorfor de hader os. Havde nogen opført sig sådan over for min familie, havde jeg også hadet dem," siger hun.

Hun fortalte senere om episoden til sin øverstbefalende, der blot slog det hen med en bemærkning om, at det var den eneste måde at gøre det på.

Før Dana Golan blev udstationeret i Hebron, kendte hun ikke noget til overgrebene. Hun hadede ikke palæstinenserne, men frygtede dem og deres terror. Og sådan er det med størstedelen af den israelske befolkning, fortæller hun.

Under ti procent af soldaterne aftjener deres værnepligt på Vestbredden. Før Breaking the Silence begyndte at dokumentere soldaternes beretninger og erfaringer, blev der ikke talt om overgrebene.
"Jeg talte jo heller ikke med nogen om det, da jeg kom hjem fra basen. Jeg var så flov over, hvad jeg havde gjort," fortæller Dana Golan og slår blikket ned.

Se og hør soldaternes beretninger på Breaking the Silences hjemme­side: www.breakingthesilence.org.il.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.