Nyhed

Jagten på nye eksamensformer er i gang

Lærerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra har udfordret de gængse eksamensformer for at kunne vurdere elevernes innovative kompetencer. De har både positive og kritiske anbefalinger til Undervisningsministeriet.

17. september 2014 af Malene Romme-Mølby

Hvordan måler man, om eleverne er innovative i samfundsfag? Og hvad er forskellen på de kernefaglige kompetencer og navigationskompetencer i faget?

Diskussionerne går ivrigt blandt de fem samfundsfaglærere på Københavns åbne Gymnasium. Som en del af det regionale, treårige projekt Gymnasiet tænkt forfra har Undervisningsministeriet givet lærerne lov til at afprøve nye eksamensformer. Projektet går ud på at nytænke gymnasiets organisering. Målet er, at elever og lærere skal opleve større motivation, og at eleverne opnår nye, innovative kompetencer.

Læs Ministeriet lader skoler finde nye eksamensformer

Lav en messestand
I dag er det skolens 2.g-elever med samfundsfag B, der er prøvekaniner. De skal prøve en eksamensform, der også kan vurdere deres innovative kompetencer i faget. Klassen har i den seneste tid arbejdet med velfærdsstaten. For en uge siden inddelte lærer Jens Jacob Horsholt eleverne i 4-mands eksamensgrupper efter lodtrækning. Hver gruppe lavede derefter en synopsis med udgangspunkt i emnet.  Dagens eksamen går ud på, at eleverne præsenterer emnet ved at lave en messestand. Det har eleverne vidst i forvejen. Her til morgen har de fået et tillægsspørgsmål, som den mundtlige eksamen skal tage udgangspunkt i om to timer.

Inspireret af innovationskonkurrencer
Der er heftig aktivitet omkring bordene. Den netop udleverede artikel om Inger Støjbergs krav til indvandrere bliver nærlæst og diskuteret, alt imens plancher og diagrammer bliver sat op i gruppernes stand. De fem samfundsfaglærere går rundt imellem grupperne og lytter og stiller spørgsmål.

Troels Royster Olsen har været primus motor for at udtænke rammerne for denne prøveeksamen. Han underviser i samfundsfag og innovation på Lyngby Tekniske Gymnasium, der også deltager i projektet.

”Vi har været meget inspireret af den måde, som man tester innovation på konkurrencer for innovation og entreprenørskab. Her ’pitcher’ man en idé ved en messestand,” fortæller Troels Royster Olsen.

Meget at holde øje med
Skolerne har taget udgangspunkt i, at innovative kompetencer består af kreativitet, handle-, samarbejds-, navigations, og formidlingskompetencer. Her har lærerne dog valgt at fokusere på samarbejds-, navigations- og formidlingskompetencerne.

”Det giver mening i forhold til faget – samtidig har det også vist sig i dag, at der for lærer og censor er rigeligt at holde øje med, hvis man skal bedømme bare de tre kompetencer hos eleverne,” siger Troels Royster Olsen.

Strategi for lærerbesøg
Jens Jacob Horsholt og en censor samles ved en gruppe, hvor han spørger lidt ind til, hvad de har fundet ud af, og hvad de vil gøre. Eleverne forklarer lidt tøvende.

”Det lyder som om, I allerede er meget løsningsorienterede,” siger Jens Jacob Horsholt.
Da standen er blevet lærerfri igen, rykker gruppens medlemmer sammen og drøfter, om det måske var dårligt at være løsningsorienterede allerede nu. De bliver enige om, at strategien må være, at de ved næste lærerbesøg bør sørge for at vise, at de har sat sig ind i problemstillingen, diskuteret den og så fundet løsninger.

Fra gruppearbejde til eksamen alene
Efter to timer skal eleverne eksamineres enkeltvis af en lærer og en censor. Ligesom lærerne er eleverne lidt usikre på den nye eksamensform. Nervøse blikke og hurtige peptalks flyver igennem lufter på gangen, hvor eleverne venter.

Pernille Jensen, der er en af eleverne i klassen, kommer ud fra eksamen. Hun ser lidt forvirret ud:

”Jeg synes, at det var uklart, hvad jeg skulle,” siger hun.

Hun var dog ret glad for den del af eksamen, der foregik i grupper, hvor lærer og censor gik rundt iblandt dem.

”Jeg tror, at lærerne bedre kan danne sig et billede af, hvordan vi arbejder. Men det virker mærkeligt, at man så pludselig skal stå alene til den sidste del af eksamen, når man har lavet alt andet sammen,” siger Pernille Jensen.

Samarbejde svært at vurdere
I eksamenslokalet forsætter debatten til voteringen. Én kompetence volder alle lærerne problemer.

”Det er svært at evaluere elevernes samarbejdskompetencer. Måske fordi samarbejde også er nonverbalt. Der kan sagtens foregå et godt samarbejde, selvom man ikke lige lægger mærke til det, når man går forbi. I dag blev jeg også ofte vejleder for eleverne, så jeg kunne ikke bare observere samarbejdet og være fluen på væggen,” siger Jens Jacob Horsholt.

”Det overrasker mig, hvor stor en udfordring det er at vurdere elevernes samarbejdskompetencer. Navigation og formidling er lettere at vurdere, fordi der er en god kobling til det faglige,” siger Troels Royster Olsen.

Udfordringerne er dog ikke uløselige, man kan for eksempel vælge at prioritere gruppearbejde i stedet for samarbejde, mener han.

For mange elementer
En anden konklusion fra dagens eksamensform er, at den i sin nuværende version rummer for mange enkeltstående elementer.

”Eleverne har først lavet en synopsis, så lavede de en stand og til sidst skulle de besvare et tillægsspørgsmål.  Men der var ikke en naturlig kobling mellem elementerne,” siger Jens Jacob Horsholt.

Lærerne bedømmer ens - trods alt
Selvom det er nyt for lærerne at skulle vurdere elevernes innovative kompetencer, er der dog stor enighed om bedømmelserne, der højst er et karakterpoint fra hinanden.

Ny eksamen giver ny undervisning
Troels Royster Olsen synes, at det har været en spændende dag, blandt andet fordi elevernes faglige kompetencer er blevet vurderet ud fra flere parametre end til den klassiske eksamen.

”Det er spændende at udvikle en eksamensform, der medtager innovationskompetencer. Ikke kun for eksamens skyld, men på grund af den effekt som det kaster tilbage til undervisningen,” siger Troels Royster Olsen.

Anbefalinger til Undervisningsministeriet
I den kommende tid afprøver lærerne i projektet Gymnasiet tænkt forfra også nye eksamensformer i biologi, afsætning, dansk og matematik.
Til november afleverer arbejdsgruppen sine anbefalinger til Undervisningsministeriet. Det er endnu uvist, hvornår der kommer nye, generelle eksamensformer.  

 

 

Prøveeksamenerne

Projektet Gymnasiet tænkt forfra har fem prøveeksamener:

  • Afsætning A: En campeksamen over to dage med gruppeeksamen.
  • Samfundsfag B: En messestandseksamen over én dag. 
  • Dansk A: Problemorienteret mundtlig eksamen på baggrund af synopsis.
  • Matematik B: Casebaseret mundtlig prøve med tematisk fagligt nedslag.
  • Biologi (nf-delen på hf): Undersøgelsesbaseret og problemløsende gruppeforberedelse med individuel mundtlig eksamen over to dage.

Gymnasiet tænkt forfra

  • Projektet har fået tre år til at nytænke gymnasiets organisering. 
  • Målet er, at elever og lærere skal opleve større motivation, og at eleverne opnår nye, innovative kompetencer. 
  • De seks deltagende skoler er: Lyngby Teknisk Gymnasium, Espergærde Gymnasium og HF, Cph West, Borupgaard Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, Hanndelsskolen København Nord
  • Læs mere om projektet på Facebooksiden Gymnasiet tænkt forfra.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.