Du er her
Nyhed
|
31. jan 2017

I Herning kæmper de for fremmedsprogene

Foto: 
Herning Gymnasium er en af de skoler, hvor der er mange supersproglige elever. Men de har også kæmpet for det, fortæller lærerne.
Af: Malene Romme-Mølby

På mange skoler er fremmedsprogene presset. 

En del fremmedsprogslærere frygter, at den nye gymnasiereform vil presse sprogene yderligere.

På Herning Gymnasium kæmper de imod den udvikling. I flere år har de haft et særligt fokus på fremmedsprog med en del sprogaktiviteter.

Igen i år sparkede de det nye år i gang med en supersproglig sammenrystningsdag. Skolens 120 supersproglige elever kunne for en dag se bort fra det ordinære skema og fordybe sig i sprog.
Lærerne havde planlagt workshopper på engelsk, fransk, latin, spansk og tysk,. Derudover var der besøg af to oplægsholdere fra Aarhus og Københavns Universitet. 

"Sprog kan noget"
Der er flere grunde til, at de igen afholder den supersproglige sammenrystningsdag, fortæller fransk- og dansklærer Bente Hansen.

"Det giver de supersproglige en følelse af at være én samlet enhed på skolen," siger hun.

Hendes kollega tysk- og engelsklærer Kenneth Søndberg Hansen uddyber:

"Idéen med sammenrystningen er, at eleverne skal opleve en lilleskole-følelse på en meget stor skole. At de lærer hinanden på tværs af klasser og årgange og kan samles om den sproglige interesse," siger Kenneth Søndberg Hansen, der er studieretningsleder for den supersproglige studieretning.

"Samtidig er det vigtigt, at andre elever på skolen ser, at sprogene faktisk kan noget, så interessen spredes. Vi kæmper jo for at få flere sprogelever," siger Bente Hansen.

En francais s'il vous plait!
I et fransk cafe kunne eleverne få diverse franske lækkerier som pain au chocolat og crêpe sucre. Hvis man ellers kunne få tungen på gled på fransk, for alt foregik på fransk - bestilling, servering og betaling.

"Vi havde meget fokus på at bruge sproget mundtligt, og det klarede eleverne godt," fortæller Bente Hansen.

Imens eleverne ventede på maden, skulle de lytte til en sang og besvare en opgave.

Her bemærkede lærerne, hvordan eleverne havde gavn af hinanden på tværs af årgange.

"Jeg så for eksempel, hvordan en fagligt svagere 2.g-elev ret stolt hjalp en 3.g'er med noget grammatik, som han lige havde lært og derfor havde det tættere i hukommelsen," siger Bente Hansen.

El Clásico
Et andet sted var der spansk hujen og råb. Her var eleverne 'tilskuer' til El Clásico mellem ærkefjenderne Real Madrid og FC Barcelona.
Alle elever havde fået en rolle som tilskuer, og den levede de sig godt ind i kampen igennem.

Variation og sammenhold
Dagen giver en god anderledeshed i forhold til den daglige undervisning, fortæller Kenneth Søndberg Hansen.

“Den giver en sproglig mangfoldighed og en variation i undervisningen. Vi tvinges til at lave noget anderledes for elevernes, men også for vores egen skyld,” siger han.

Samtidig har det en positiv effekt i lærergruppen.

“Der opstår et større sammenhold mellem fremmedsprogslærerne i planlægningsfasen og på selve dagen. Akkurat som hos eleverne,” siger Kenneth Søndberg Hansen.

En af reformens udfodringer afværget
Selvom undervisningsministeren har lanceret den nye gymnasiereform som en styrkelse af fremmedsprogene, så er fremmedsprog som for eksempel spansk dog udfordret af reformen.

Læs: Gymnasiereform udelukker mange sprog

På Herning Gymnasium har de dog løst én af udfordringerne ved at ligestille spansk og fransk som valgfag. Derved får spansk ikke de samme problemer ved at indgå som valgfag, som reformen ellers har skabt.

En lang kamp
Herning har dog en anden udfordring: her kan elever ikke få fransk i folkeskolen. Derfor har gymnasiet også kun fransk som begyndersprog.

Men derudover har gymnasiet en stærk sproglig profil, og her er sprogfagene ikke i krise, som man desværre ser andre steder, siger Kenneth Søndberg Hansen.

“Det, tror jeg, skyldes sammensætningen af lærere. Vi VIL virkelig sprog og har kæmpet for fremmedsprogene i lang tid. Det har det krævet, fordi sprogene har haft så trange kår,” siger Bente Hansen.

Fed måde at lære på
2.g’er Louise Nørby Hansen deltog i sammenrystningsdagen og beskriver den som en rigtig hyggelig dag.

Hun var især begejstret for et foredrag af lektor Adam Hyllested fra Københavns Universitet.
Han fortalte om engelsk i dansk og frygten for, at dansk forsvinder som sprog.

Det sociale fokus faldt også i god jord hos hende.

“Det var en fed måde at lære de andre klasser at kende på, ved at man skulle arbejde sammen. Vi har normalt ikke så meget at gøre med de andre klasser i hverdagen,” fortæller Louise Nørby Hansen.

En erkendelsesdag
Jacob Sørensen har tidligere deltaget i den supersproglige sammenrystningsdag Men han føler dog, at det var meget anderledes nu, hvor han går i 3. g.

“Pludselig kunne jeg se, hvad studieretningen har gjort ved mig,” siger Jacob Sørensen og fortsætter:

“I hverdagen har man måske lidt svært ved at se, hvor meget man har lært. Men for mig blev det en slags erkendelse af, hvad jeg egentlig kan. Det er rart at have i baghovedet, når man snart skal til eksamen,” siger han.


  

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer