TEMA

I fængsel med lektierne

Fravær kan føre til frafald. Derfor har de på Tørring Gymnasium startet en del projekter op for at få eleverne til både at deltage i undervisningen og aflevere opgaverne. Især skriftligt fravær kan få kontante konsekvenser for eleverne.

30. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Elever på Tørring Gymnasium kommer i fængsel som aldrig før. Lektiefængsel. Når en elev mangler at aflevere to skriftlige opgaver, giver læreren en seddel med elevens navn og titler på opgaverne til inspektor Bitten Skovborg. Så finder hun et hul i elevens skema og skriver ind i Lectio, hvornår eleven skal møde i lektiefængsel.
"Det er ofte den type elever, der har lidt svært ved at tage sig sammen og få startet på opgaven, som kommer i lektiefængslet. Mange gange kan jeg jo ikke hjælpe dem fagligt, men jeg kan hjælpe dem med struktur," fortæller Bitten Skovborg. Hun er administrator for lektiefængslet og sidder normalt sammen med eleverne i afsoningen. Inden eleverne kommer ud i friheden igen, skal de aflevere opgaven.

Især her i foråret er der liv på fængselsgangen. Bitten Skovborg har ikke tal på afsoningerne, men vurderer, at der sagtens kan være 40-50 afsoninger i forårssemestret.
"De fleste elever er faktisk glade for at komme her. Nogle beder sågar om at komme i lektiefængslet for at undgå at komme for langt bagud," siger Bitten Skovborg.

Elevrådsformand Simon Vesterholm bekræfter, at eleverne bakker op om lektiefængslet. Han kan se, at det både hjælper præventivt, idet der er færre elever, der mangler at aflevere opgaver, og at de færreste elever kommer i lektiefængslet mange gange.
"Jeg var for eksempel også indkaldt til lektiefængslet, men så tog jeg mig sammen og skyndte mig at aflevere opgaven", fortæller han.

Mindre faglighed i skrivefængsel
Det er et godt princip at lære eleverne, at det har konsekvenser, hvis man ikke afleverer sine skriftlige opgaver. Men i og med at eleverne skal aflevere opgaven, inden de forlader skrivefængslet, så har opgaverne ikke helt den samme kvalitet, som hvis den var blevet lavet derhjemme, mener lærer Katrine Bastholm.
"Hvis jeg ser på det med didaktiske briller, så tror jeg ikke, at eleverne lærer så meget af at være i lektiefængslet, for de får jo ikke evaluering og tilbagemelding, som hvis de havde afleveret til tiden," siger Katrine Bastholm.

For det meste er undervisningsforløbet også afsluttet, når de bliver kaldt til lektiefængslet, fortæller hun. Men selvom lektiefængslet ikke har det store faglige formål, mener hun, at der er behov for de strammere regler, som lektiefængslet er en del af.
"Jeg har været dansklærer i fem år, og jeg kom nok med en forventning om, at eleverne er voksne, der kan tage ansvar for egen læring. Men det kan de ikke. Ofte skal læreren også være pædagog, der minder om, at hvis man ikke får afleveret opgaven til tiden, så skal den afleveres meget hurtigt efter," siger Katrine Bastholm.

Rektor Ole Nørregaard Hansen understreger, at lektiefængslet først skal bruges, når læreren ikke kan få eleven til at aflevere opgaver.
"Det bedste er jo, når ansvaret er decentraliseret, så læreren tager personligt imod opgaverne og kan spørge ind til, hvis elever ikke afleverer. Det ansvar må man aldrig tage væk fra læreren," siger Ole Nørregaard Hansen.

Men oftest sker afleveringen elektronisk, og så bliver ansvaret lidt mere svævende, fortæller han.

Hjælp til skriftlighed
På Tørring Gymnasium bliver der holdt godt øje med både elevernes fysiske og skriftlige fravær. Men det er især det skriftlige fravær, som der er størst behov for at sætte ind over for, mener rektoren.
"Der er jo meget store krav til skriftlighed i den nye gymnasiereform, idet alle de overfaglige krav netop er samlet i skriftligheden. Det ses nok især i kravet om proportion i de tre store opgaver. Og det kan være en hård nyser for eleverne," fortæller han.

Gymnasiet har på det seneste gjort flere tiltag for at prioritere og understøtte skriftligheden. Lektiefængslet er et projekt, som appellerer mest til dem, der notorisk ikke kan tage sig sammen til at påbegynde en skriftlig opgave, men har faglige kompetencer. En anden gruppe elever, der let kan få lidt for højt skriftligt fravær, er fagligt svagere elever. På Tørring Gymnasium er de ved at planlægge et skriveværksted, som kan hjælpe dem.
"Det er min erfaring, at indholdet i de fagligt svages opgaver ofte er for svært for dem. Det kommer til at ødelægge form og indhold. Vi vil derfor fokusere på at lære dem en ren form med et meget simpelt indhold," forklarer Ole Nørregaard Hansen.

Han forventer, at skriveværkstedet vil hjælpe omkring 20 elever hvert år, som ellers ville få højt skriftligt fravær. Lektieplanlægningslektioner er også en del af pensum på grundforløbet på gymnasiet. Her tager man udgangspunkt i en konkret lektie, som eleverne har for, og så underviser læreren i, hvordan man forbereder sig.
"Vi har erfaret, at det største problem ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet er, at mange ikke ved, hvordan de skal gribe en lektie an, og hvordan de kan planlægge deres tid," siger Ole Nørregaard Hansen.

Mindre fravær
Færre centrale regler resulterer i flere og bedre lokale regler, mener Tørring Gymnasiums rektor.
"Det er meget positivt. Og jeg opfatter det bestemt som en ministeriel opstramning, at vi nu har mulighed for at lave regler, der passer til vores lokale skole og elevgrundlag," siger Ole Nørregaard Hansen.

Han er glad for, at det ikke længere er dikteret centralt, hvor meget elever må være fraværende. Det gav tidligere bare anledning til, at eleverne opfattede det som en rettighed at være fraværende i 10 procent af undervisningen. Elever spekulerede i det.

På Tørring Gymnasium er der ikke en fast procentsats for, hvor meget eleverne må være fraværende. Der bliver vurderet fra elev til elev, og det kan ses på fraværsstatistikken.
"Eleverne er meget mindre fraværende nu. Det skyldes jo også, at vi arbejder profylaktisk med fravær. Det vil sige, at vi arbejder med det, der ligger før fravær," siger Ole Nørregaard Hansen og hentyder til lektiefængslet, skriveværkstedet, lektieplanlægning og mentorordning.

Men der er også nogle elever, der i en periode har højere fravær, som gymnasiets ledelse ser gennem fingre med.
"Få kan godt nå helt op på 20 procents fravær, hvis de for eksempel skal komme sig over en depression, for det tager tid. Vi går langt for at få dem tilbage og sørger for at støtte dem i at få afleveret de skriftlige opgaver," siger han og understreger, at de ikke får lov til at sejle deres egen sø med højt fravær. Gymnasiets lærere, fastholdelsesvejleder, psykolog eller mentor vil følge tæt med.
"Vi prøver at opdrage dem til, at gymnasiet er en arbejdsplads. Man kommer, hvis man ikke er syg. Det er ikke noget med, at man må være væk 10 procent af tiden," understreger Ole Nørregaard Hansen.

Elevrådsformanden er enig i, at fravær bør vurderes individuelt, og at det er en sag mellem elev og rektor. Han kan heller ikke genkende de historier, der har kørt i medierne om gymnasieelevers høje fravær.
"Det er en storm i et glas vand. Jeg tror ikke på, at det kan betale sig for gymnasier at have elever med højt fravær. Til gengæld synes jeg, at det vigtigt at slå hårdt ned, hvis der ikke bliver afleveret skriftlige opgaver. Ligesom vi gør her på gymnasiet," siger Simon Vesterholm.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.