Nyhed

I Birkerød har de visket sporene fra OK 13 væk

OK 13 havde gjort stor skade på arbejdsmiljøet på Birkerød Gymnasium, og tilliden mellem ledelsen og lærerne var væk. Men efter en hård og lang proces har de fået vendt stemningen.

5. april 2017 af Malene Romme-Mølby
“OK 13 havde hvirvlet så mange lig op i forhold til de indbyrdes relationer, at vi måtte handle," siger rektor Anders Kloppenborg (tv.) Foto: Malene Romme-Mølby.

Der måtte gøres noget. Tilliden mellem de ansatte og ledelsen på Birkerød Gymnasium var belastet, og det bar stemningen på skolen tydeligt præg af.

“OK 13 havde trukket så dybe spor, at det var tydeligt, at det ikke var så sjovt at gå på arbejde mere,” fortæller tillidsrepræsentant Enrico Merker.

Rektor Anders Kloppenborg nikker og fortsætter:

“OK 13 havde hvirvlet så mange lig op i forhold til de indbyrdes relationer, at vi måtte handle."

Derfor sprang skolen til, da projektet Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser blev sat i søen.
Projektet var en del af overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor parterne blev enige om, at der var behov for at sætte fokus på god dialog og godt samarbejde, som kunne inspirere andre i sektoren.

Dårlig APV
På Birkerød Gymnasium lagde de ud med at lave en arbejdspladsvurdering (APV), så de havde noget konkret at gå ud fra.
APV’en bekræftede, at der manglede tillid mellem de ansatte og ledelsen. De ansattes meldinger afslørede desuden, at lærerne savnede gennemsigtighed blandt andet i forhold til arbejdsbyrden.
Resultaterne blev lagt frem for alle lærerne, hvorefter de blev inddelt i små grupper for at drøfte, hvad de var utilfredse med, og hvad de ønskede at forandre.

“Det var rigtig godt at drøfte problemerne i små grupper, fordi vi fik aktiveret alle lærere. I store fora kan der godt være en tendens til, at det er de samme, der siger noget. Den dynamik fik vi brudt,” siger Enrico Merker.

Hård proces
Gymnasiet havde hyret en ekstern arbejdsmiljøkonsulent til at facilitere processen, og hun var god til hurtigt at skabe tillid til lærere og ledelse. Igennem et år arbejdede lærere og ledelse med skolens problematikker.
I små grupper diskuterede lærerne blandt andet, hvilke emner og spørgsmål de havde til ledelsen. Sidenhen blev ledelsen inddraget, så den kunne forklare sig og besvare de mange spørgsmål fra lærerne. Her fordelte man rollerne, så det ikke var den lærer, der havde stillet spørgsmålet, som fremlagde det for ledelsen.

“Det var et smart trick, fordi spørgsmålet blev mere reflekteret, og man kom bedre rundt om emnet,” siger Anders Kloppenborg.

Efter at have lyttet længe til grupperne trak ledelsen sig tilbage, inden de kom tilbage med svar og bemærkninger.

“Men først blev der lyttet så længe, at der blev skabt en forståelse for hinandens synspunkter og opfattelser,” fortæller Enrico Merker.

“Det var en hård proces. Og indimellem var det ikke rart at se på, fordi mange kolleger var kede af det, og ledelsen var trængt,” fortæller lærer Dorrit Færk Møller.

Pas på skriftlig kommunikation
Langsomt banede dialogen vej til løsninger.

“Overordnet kan man sige, at vi havde brug for at være mere opmærksomme på tillid og samarbejdsrelationen,” siger Anders Kloppenborg.  

Derfor gik lærerne og ledelsen i gang med at styrke den formelle samarbejdskultur. På det mere uformelle plan blev de månedlige loungemøder startet op. Alle lærere og ledere har nu reserveret plads i kalenderen til disse møder, men ellers har møderne mere karakter af løse pusterum, hvor lærere og ledelse kan drøfte, hvad der rører sig. Dagsordenen er åben for alle, og der bliver ikke taget referat til møderne.

“Vi har lært af projektet, hvor let skriftlig kommunikation kan blive firkantet, misforstået og set som diktat oppefra. Til loungemøderne mødes vi face to face om stort og småt,” siger Anders Kloppenborg.

“Det er en helt anden skole nu. Man tør gå til ledelsen med både godt og skidt, for man stoler på, at det bliver taget alvorligt,” siger Dorrit Færk Møller, der husker tilbage til en tid, hvor mange lærere kiggede sig over skulderen, inden de udtalte sig kritisk om arbejdsforholdene.

"Det hæmmer kreativiteten, at man er utryg," siger hun.

Tidsregistreringen er 'tæmmet'
En anden udfordring, som skolen har haft gode resultater med at ændre på, er at skabe gennemsigtige planlægningstal, som alle kender, fortæller Enrico Merker.

“Tidsregistreringen havde fra start givet anledning til meget ballade. Men nu synes jeg, at vi har fået tæmmet og civiliseret det politiske rovdyr, som tidsregistreringen er,” siger Anders Kloppenborg.

Det betyder blandt andet, at alle kan se hinandens portefølje, og hvilket tidsforbrug arbejdet er vurderet til. Derudover har skolens rektor og vicerektor åbent kontor nogle dage i foråret, inden timefagfordelingen lægges helt fast. Her kan lærerne komme ind og drøfte, hvis der er ting i deres portefølje, de ikke er enige i eller ikke helt forstår.

Politik skal omfortolkes
“Dialogprojektet har hjulpet os til at finde tilbage til en skolekultur, hvor forandringer kan komme nedefra - lærerne er med til at finde løsningerne,” siger Enrico Merker.

“Den dagsorden blev sparket til hjørne af OK 13 og den måde, hvor Moderniseringsstyrelsen buldrede og bragede mod lærerne,” siger Anders Kloppenborg.

“Og så har vi gjort os nogle erfaringer med, at vi som ledelse er nødt til omfortolke nogle af de politiske initiativer, der kommer, så de bliver bæredygtige på skolen. Hvis man blot adlyder de politiske strømme, så kører vi folk over,” siger han.

“Som lærer oplever jeg nu, at jeg har ledelsen i ryggen. Der er fuld støtte til lærerne og de idéer, vi kommer med, og det gør, at man kommer glad på arbejde,” siger Dorrit Færk Møller.

Sammen om nedskæringerne
Dialogprojektet er nu blevet forlænget til at være et skoleudviklingsprojekt med fokus på nedskæringerne.

“Vi skal i fællesskab finde ud af, hvordan vi kan arrangere undervisningen, så vi kan neutralisere ‘lærerne skal løbe hurtigere-effekten’,” fortæller Anders Kloppenborg og tilføjer:

“Vi kan ikke sende flere mennesker igennem lærernes hænder, uden at det påvirker kerneydelsen - undervisningen, så vi er sammen nødt til at finde andre løsninger.”

 


En forandret skole


Dorrit Færk Møller, dansk- og psykologilærer, Birkerød Gymnasium.

“Det er en helt anden skole nu. Man tør gå til ledelsen med både godt og skidt, for man stoler på, at det bliver taget alvorligt. Som lærer oplever jeg nu, at jeg har ledelsen i ryggen. Der er fuld støtte til lærerne og de idéer, vi kommer med, og det gør, at man kommer glad på arbejde,” siger Dorrit Færk Møller, der husker tilbage til en tid, hvor mange lærere kiggede sig over skulderen, inden de udtalte sig kritisk om arbejdsforholdene."

 

 

APV Birkerød Gymnasium

Svar fra Birkerød Gymnasiums arbejdspladsvurderinger:

"Føler du, at du har et godt forhold til skolens ledelse?"

  • 2015: 52 procent svarede ja.
  • 2016: 84 procent svarede ja.

"Stoler du på udmeldinger fra ledelsen?"

  • 2015: 43 procent svarede ja.
  • 2016: 82 procent svarede ja. 

Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser

  • Ved overenskomsforhandlingerne i 2015 blev Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne enige om at afsætte midler til projektet Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser.
  • Formålet var at få sat fokus på udvikling af en række eksempler på god dialog og godt samarbejde, der kan inspirere bredt i sektoren.
  • GL, IDA, DJØF, Akademikerne, Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier og Lederforeningen for VUC tog del i projektet.
  • Ni forskellige gymnasiale arbejdspladser har været med i projektet - deriblandt Birkerød Gymnasium.
  • Se mere om projektet her.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.