Du er her
Nedskæringer
|
12. feb 2016

I år klarer vi det lige med skindet på næsen

Overskuddet glimter ikke i budgettet på Frederiksværk Gymnasium og HF. De har tilmed også allerede mærket elevnedgang. Alligevel kommer de igennem dette års nedskæringer uden afskedigelser.
Af: Malene Romme-Mølby

Frederiksværk Gymnasium og HF er lidt af et paradoks.

På den ene side er skolen et af de udkantsgymnasier, som kæmper med økonomien, blandt andet på grund af faldende elevtal og en udfordret elevgruppe.

På den anden side bruger gymnasiet 107 procent af undervisningstaxametret, men undgår alligevel at afskedige lærere i år på trods af finanslovens besparelser på sektoren.

”Det er hårde tider, så det er ikke, fordi vi har fundet en nem løsning. Men i år klarer vi det lige med skindet på næsen,” siger tillidsrepræsentant Søren Møller.

Redningen for skolen består blandt andet af, at der blandt lærerne er en del naturlig afgang til sommer.

”Der er fire lærere, der allerede inden besparelserne havde planlagt at gå på pension til sommer. Derudover er der nogle stykker, som gerne vil på nedsat tid,” fortæller rektor Johnny Simonsen, der ikke ville bryde sig om at opfordre nogen til at gå tidligere på pension.

”Man skal have lov til at stoppe et langt arbejdsliv, når man gerne vil. Man fortjener ikke at blive fyret, bare fordi man er ældre.”

Forholdsvis tidligt meldte ledelsen ud, at nedskæringer ikke kom til at betyde personalereduktion, fortæller Søren Møller.

”Det betyder meget for en arbejdsplads, at man ikke frygter afskedigelser. Det er nok også en af grundene til, at der har været stille og roligt på lærerværelset, da nedskæringshistorierne begyndte at køre,” siger Søren Møller.

Tillidsrepræsentanten har med forundring set til, hvordan nogle skoleledelser er gået radikalt til værks og har varslet fyringer på trods af robust økonomi. Han mener, at en del skoler har taget sorgerne på forskud og taget højde for mulige fremtidige nedskæringer. Men dermed har de også set stort på, hvordan afskedigelser påvirker en arbejdsplads, påpeger han.

”Her er ledelse og tillidsrepræsentant nødt til at holde sammen. For gymnasiet er så nyt, at det ikke er en naturlov, at vi skal være her,” siger Søren Møller og uddyber:

”Vi har ikke råd til at have en krig mellem lærere og ledelse. Så i stedet for at hvæsse knivene har vi set praktisk på, hvordan vi løser problemerne.”

Sparer på vedligeholdelse
Men det er ikke kun de ældre medarbejdere, der er en del af løsningen på Frederiksværk Gymnasium og HF.

Som nævnt bruger skolen 107 procent af undervisningstaxametret til undervisning. Det vil sige, at der overføres penge fra administration og bygninger til at drive undervisning for.

”I en overgangsfase kan vi godt tage penge fra administration og bygninger, fordi vi har en effektiv administration og nogle flotte bygninger, som vi har passet godt på,” fortæller Johnny Simonsen og indskyder:

”Men det kan vi selvfølgelig ikke fortsætte med.”   

Søren Møller fremhæver også skolens bestyrelse som en af årsagerne til, at de slipper for afskedigelser i år.

”Vi har en fornuftig bestyrelse, som er fast besluttet på, at vi er sat i verden for at drive undervisning – ikke for at akkumulere overskud,” siger tillidsrepræsentanten og uddyber:

”Bestyrelsen accepterer et underskud i år, men nok ikke to år i træk. Til gengæld er det fint med dem, at budgettet går i nul.”

Da finansloven blev vedtaget med færre penge til gymnasierne, var Frederiksværk Gymnasium og HF allerede i gang med at se på mulige besparelser. For skolen har en anstrengt økonomi.

Det faldende elevtal er en af årsagerne.

”Vi har 100 elever færre end for fire år siden. Det er cirka en 25-procents nedgang af elever,” fortæller Johnny Simonsen.

Samtidig spiller den udfordrede elevgruppes frafald også ind, påpeger Søren Møller.

”Vi har meget lave klassekvotienter i nogle 3.g-klasser. For hvis en elev falder fra, får vi oftest ikke en ny elev, som man nok gør på større gymnasier,” siger han.

Svær proces forude
Selvom ledelse og tillidsrepræsentant bevidst har fokuseret på ikke at tage sorgerne på forskud i forhold til mulige fremtidige fald i indtægterne, er de så småt begyndt at kigge fremad.

”Vi bliver færre til at løse den samme opgave, så vi skal have taget hul på snakken om, hvorvidt noget skal gøres på en anden måde. Om vi kan finde nogle kollektive løsninger, så vi ikke bare ender med at løbe stærkere,” siger Søren Møller.

Det bliver starten på en kollektiv proces, hvor man først drøfter det i faggrupperne, som sidenhen melder tilbage til skolens samarbejdsudvalg.

”Det bliver en svær proces, for ingen ønsker at slække på kvaliteten, og vi har svært ved at pege på noget, vi ikke skal gøre fremover,” siger Søren Møller.

”Vi har altid haft nogle elever, der kræver lidt ekstra, men vi har ikke tænkt over, hvad det koster. Det gør man jo ikke. Man hjælper dem jo så godt igennem som muligt, og det skal vi også prioritere fremover,” siger Johnny Simonsen og tilføjer:

”Men hvis man skærer yderligere, er der naturligvis en grænse for, hvor længe vi kan fortsætte med det.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer