Du er her
Foto: 
Blogindlæg |
24. nov 2016

Hvorfor vil GL svigte en tredjedel af matematiklærerne?

Af: René Vester Kjær

GL's krav om fastholdelse af lærerkompetencer og stramning heraf vil paradoksalt nok betyde dårligere kvalitet for matematikfaget.
Jeg forstår godt, at vores formand, Annette Nordstrøm Hansen, og Morten Olesen fra Matematiklærerforeningen har været stærkt utilfredse over undervisningsministerens forslag om at minimere kompetencekravene for matematiklærere med erhvervsfaglig baggrund til gymnasiet. For undervisningsministerens forslag var en åben dør, der ville betyde, at rektorer ville kunne godkende lærere, som ikke engang var tæt på at have de fornødne fagkompetencer til at undervise. Så fint at det bliver stoppet.

Men i stedet for at afvise hele forslaget burde man have set på, om der ikke var nogle enkelte fornuftige elementer i undervisningsministeren idé.
For sagen er den, at mange af de undervisere, som har matematik på hhx og htx, ofte har en teknisk eller samfundsvidenskabelig baggrund. Den erfaring, som de har fra deres fag og fra deres erhvervserfaring, gør, at de ofte er superdygtige til at vise eleverne, hvad de kan bruge matematikken til. Hvilket er lige præcis det både den forhenværende og nuværende undervisningsminister har ønsket. De ønskede nemlig lærere, som er i stand til at vise, hvordan man kan anvende fagene, så eleverne bliver i stand til at connecte fagene til virkeligheden. Ikke dermed sagt at teori er dårligt. Men teori, som elever kan se en mening i, kan krydre undervisningen og være med til at forbedre indlæringen. Dertil er de elever, som får en hhx- eller htxeksamen også ret dygtige til hurtigt at læse videre.
Der er flere, der mener, at det bl.a. skyldes lærere, som er i stand til at vise fagenes muligheder og dermed åbne elevernes øjne for gode uddannelser.

Men hvorfor påstår jeg så, at en stramning af lærerkompetencerne vil medføre dårligere kvalitet i matematikfaget?
Det skyldes ganske enkelt, at man mangler kvalificerede matematiklærere. En tredjedel har ifølge Morten Olesen ikke de fornødne fagkompetencer. Selvom universiteterne forsøger at uddanne flere, så har det vist sig, at de nyuddannede hurtigt forsvinder ud i erhvervslivet, hvor lønningerne er markant bedre end gymnasielærernes. Derfor har mange gymnasier været nødt til at ansætte undervisere, som ikke lever op til kravene. Den gruppe vil vokse i fremtiden, hvis man ikke finder en brugbar måde, hvorpå man kan få dem kvalificeret og godkendt på.

Under den gamle overenskomst var der gode muligheder for at videreuddanne disse lærere ved at tage enkeltfag sideløbende med arbejdet. Men som det er i dag, har mange gymnasier skåret næsten helt ned på uddannelse af deres matematiklærere. Det sker dels på grund af en latterlig overenskomst, som binder lærerne tidsmæssigt på hænder og fødder, og dels pga. nedskæringer på gymnasierne. Derfor er der i dag mange matematiklærere, der arbejder uden håb om at få kompetencekravene på plads. De samme lærere kommer derfor heller ikke i gang med deres pædagogikum. Før OK13 var kurser for gymnasielærere med kompetencemangler ellers noget som havde vækst på universiteterne, netop fordi der var et behov. Disse lærere svigter GL, når de sætter nogle krav, som gymnasierne ikke vil eller kan bruge ressourcer på. Men det er også et svigt, når kravene er så voldsomme, at de færreste ville kunne overskue at nå op på de krav ved siden af et fuldtidsjob. GL burde i stedet arbejde for at give disse lærere krav på en rimelig opkvalificering og dermed øge deres jobsikkerhed!

I stedet for at sætte nogle krav, som er urealistiske nogensinde at få indfriet, så burde GL, Undervisningsministeriet og Christiansborg blive enige om nogle klare og tydelige minimalkrav for matematiklærere med erhvervsfaglig baggrund. Eksempelvis ved at kræve minimum 60 eller 90 ects i udspecificerede matematikfag, som kan give den dybdeforståelse, en god matematiklærer bør have. Der bør med andre ord ikke være tvivl om, hvad der kræves for at få godkendt sine kompetencer, og ikke som det er i dag, hvor det nogle steder er blevet elastik i metermål. Dertil bør man kræve, at hvis en skole ansætter en lærer uden de fornødne kompetencer, så har skolen pligt til at videreuddanne den lærer. Det sidste, ved jeg godt, kan blive rigtig svært at få skolerne overbevist om lige nu pga løbende besparelser. Men spørgsmålet er, om det ikke også burde være staten, der skulle betale, således at det ikke er skolernes økonomi, der afgør dette. Vi har jo brug for at optimere kvaliteten af undervisningen i matematik, og den får vi ikke optimeret ved at sætte høje krav til fremtidens matematiklærere, der medfører, at vi får færre kvalificerede. Men heller ikke ved at fjerne kravene for lærerne. Der bør arbejdes på at finde en løsning, som er mulig og forbedrer den nuværende situation.

Man kan læse mere om lovforslag til gymnasiereformen og lærerkompetencekravene her.

 

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Annette Nordstrøm Hansens billede

Kære René Vester Kjær,

Tak for dit indlæg af 24.11.16 om matematiklærernes kompetencer, som er et meget relevant emne at få belyst.

Lærerkompetencer er afgørende for kvaliteten i uddannelserne. Derfor var det vigtigt for GL at sikre, at der ikke skete en lempelse af lærerkvalifikationskravene, som udkastet til ny gymnasielov havde lagt op til. Udfordringen var, at ministeriet ønskede en fælles formulering af kompetencekravene for alle de erhvervsgymnasiale uddannelser, men havde her lavet en formulering, hvor kravene til matematiklærere på alle gymnasiale uddannelser blev lettet i forhold til de hidtidige krav.

GL er enig med dig i, at det er relevant at inddrage erhvervserfaring, når man underviser på de erhvervsgymnasiale uddannelser, og GL har støttet, at man fastholder kravet om, at lærere, der underviser i erhvervsrelaterede fag, skal have mindst to års erhvervserfaring.

Tilsvarende er det fagligt begrundet i forhold til uddannelsernes profil, at lærere inden for de tekniske og teknologiske fag kan have forskellige veje til at nå det nødvendige faglige niveau. Erhvervserfaring alene er imidlertid ikke nok til at blive en kompetent lærer på gymnasialt niveau.

Men det har været afgørende, at man netop ikke blot løser en læremangelsituation ved at sige, at man så accepterer, at lærerne har en uddannelse på et lavere fagligt niveau.

Kravet om et uddannelsesniveau svarende til en kandidateksamen skyldes behovet for, at lærerne selv har skrevet speciale i et af deres fag, når de skal vejlede elever i de store skriftlige opgaver som studieområdeprojektet.

Når de gymnasiale uddannelser er ligestillede, indebærer det også, at man på alle uddannelserne skal sikre, at man har lærere uddannet på det krævede faglige niveau.

Er der lærere, der er ansat i dag, og som ikke lever op til nye skærpede krav, eller som underviser i fag, der med reformen får omdefineret sit indhold, er jeg enig med dig i, at skoler skal sikre, at den pågældende får den nødvendige faglige og pædagogiske efteruddannelse, så de fortsat kan virke som lærere. Er det ændret fagligt indhold og krav, der indføres fx med en reform, som rammer en gruppe af lærere, så har staten et ansvar for at etablere efteruddannelsesforløb, der gør det muligt for de nuværende lærere at kunne honorere de nye krav.

Skoler, der ikke kan rekruttere fuldt kvalificerede faglærere, fx grundet geografiske forhold, kan midlertidigt ansætte lærere, der ikke lever op til de fulde krav. Her er det dog væsentligt, at skolen udarbejder en uddannelsesplan for den enkelte, så det sikres, at de nødvendige kvalifikationer opfyldes, hvis vedkommende skal fastansættes.

Mvh
Annette Nordstrøm Hansen

René Vester Kjærs billede

Kære Annette

Tak for dit svar og for at du tog dig tid til at svare på mit indlæg. Vi er ikke så langt fra hinanden, og vi er helt enige om at lærerkompetencer er afgørende for kvaliteten af undervisningen på gymnasierne. Jeg mener også som dig at der bør være en kandidateksamen, men det behøver ikke være en som er i matematik. Men det bør være en uddannelse hvor matematik er en naturlig og integreret del.

Men der hvor jeg mener I har misset i forhandlingerne, er der hvor I ikke udnyttede det gunstige øjeblik og påviste at det er et problem at en tredjedel af matematiklærerne ikke er formelt kompetente, og at de under de nuværende vilkår har ret dårlige muligheder for at få styr på deres kompetencer. I burde ganske rigtigt have holdt fast i at det er nødvendigt med høje kompetencekrav, men samtidig kommet med forslag på hvordan man kunne løse problemet med mangel på kvalificerede matematiklærere. 

På HHX og HTX har vi indtil videre kunnet ansætte og videreuddanne ingeniører og samfundsvidenskabelige kandidater. Det er ikke muligt pt for STX og HF at videreuddanne folk med den baggrund og få dem godkendt under de samme principper. Det betyder at HTX ogHHX skoler i dag uddanner og godkender matematiklærere nemmere og hurtigere end STX og HF. Men når man først er godkendt kan man bruges overalt. Hvilket er uretfærdigt overfor både skolerne og lærerne. Istedet mener jeg at man bør ensrette de krav så det blev nemmere for STX og HF at ansætte kandidater med erhvervserfaring og få dem opkvalificeret, og samtidig gjort kravene mere tydelige så HTX og HHX skoler ikke uddeler godkendelser så nemt (som nogle få skoler desværre har en tendens til).

Når det så er sagt så mener jeg at GL har et ansvar for at hjælpe den gruppe af lærerne som arbejder uden at have kompetencerne på plads, således at skoler der ansætter folk med fagmangler er forpligtet til at videreuddanne dem uden at det tidsmæssigt bliver uoverkommeligt. Det er så den del jeg mener staten burde betale under de nuværende nedskæringer. Så de dels kan blive frigjort til at uddanne sig og få det betalt.

Jeg kunne vælge at se igennem fingre med dette, for jeg har både matematikken og pædagogikum i orden, og så længe der er mangel på kvalificerede matematiklærere har jeg gode arbejdsmuligheder. Men jeg bliver faktisk ked af det når jeg ved at der er fagkollegaer der ikke har de store håb om at få kompetencerne opfyldt og komme i gang med pædagogikum. Dem mener jeg man bør hjælpe, og det vil samtidig være godt for undervisningskvaliteten. 

MVH
René Vester Kjær

Annoncer