Nyhed

Hhx-lærer har løsningen: Test får elever til at bestå matematik B

Matematiklærer René Vester Kjær tester sine elever hver tredje uge. Det gør, at stort set ingen af dem dumper i skriftlig matematik B. På landsplan dumper hver femte elev.

16. september 2015 af Tina Rasmussen

For fem år siden var matematiklærer René Vester Kjær godt træt af, at en stor del af hans elever klarede sig dårligt til terminsprøven i skriftlig matematik B. Derfor gav han dem en prøve hver uge frem mod eksamen.

”Dels ville jeg se, hvad vi var nødt til at arbejde mere med, dels ville jeg vise dem, hvad de som minimum skulle kunne,” fortæller René Vester Kjær.

I dag tester han fortsat alle sine elever på Handels­gymnasiet Aars. For prøverne viste sig at have en positiv effekt. I de sidste tre år er kun en enkelt af hans elever dumpet i matematik B, og karaktererne er steget.  

”Test er ikke en garanti for, at ingen dumper, men det er en måde at minimere risikoen på,” siger René Vester Kjær.

Han oplever, at de systematiske test gør, at eleverne forstår matematikken bedre. De får en bedre talforståelse og bliver mere sikre i, hvilke regnemetoder de skal bruge for at løse de forskellige typer af opgaver.

”De får bedre styr på deres matematiske redskabskasse. Ligesom en håndværker skal bruge de rigtige redskaber, så skal man i matematikkens verden vide, hvilke metoder man skal bruge til de forskellige typer af opgaver.”

”Det virker”
Det var ikke kun i René Vester Kjærs klasser, at eleverne havde svært ved matematikken. Sådan var det også i skolens øvrige klasser.

En høj dumpeprocent i skriftlig matematik B er ikke kun et problem på hhx i Aars. Det er et generelt problem på både hf, stx og hhx over hele landet. Omkring hver femte elev dumper, viser tal fra Undervisningsministeriet. Sådan har billedet set ud igennem flere år. Enkelte år er mere end hver fjerde elev dumpet. Dumpeprocenten er lidt højere på stx og hf end på hhx.

René Vester Kjær er ikke i tvivl om, at dumpeprocenten på landsplan ville være lavere, hvis flere lærere løbende testede deres elever.

”Jeg kan i hvert fald se, at det virker. Men prøverne kan selvfølgelig ikke stå alene. De skal kombineres med en god, varieret undervisning, der involverer eleverne,” siger René Vester Kjær.

Han understreger, at han bruger test, fordi eleverne bliver bedre til matematik. At de så også klarer eksamen bedre er en ekstra gevinst.

I dag tester han i gennemsnit sine elever hver tredje uge – både dem på A-, B- og C-niveau. De får 7-12 spørgsmål, som det tager omkring 30 minutter at svare på. Han giver dem stort set aldrig karakterer for testene. I stedet fortæller han dem, hvor mange af opgaverne han forventer, at de som minimum kan løse.  

Elever får succesoplevelse
René Vester Kjær indrømmer, at der var en vis modstand hos eleverne, da han indførte de mange test. Men det har ændret sig.

”Eleverne finder ud af, hvad de har styr på, og hvad de skal arbejde med. Når de begynder at forstå de basale matematiske metoder, så får de et overblik. Så kan man efterhånden bygge mere ovenpå, og så bliver det faktisk en succesoplevelse for dem,” siger han.

Under det meste af den skriftlige eksamen på hhx kan eleverne støtte sig til formelsamlinger og andre hjælpemidler, men en del af prøven skal de klare uden hjælpemidler. Derfor er det vigtigt, at eleverne har en matematisk paratviden og kan løse simple ligninger, reducere udtryk, differentiere funktioner og analysere grafer udenad, påpeger René Vester Kjær.

Han glæder sig især over at se, at svage elever, der virkelig kæmper med matematikken, faktisk kan løfte sig op på 4 eller 7, når de får styr på de helt basale ting.

”Det betyder meget for elevernes motivation til at blive bedre, at testene gør det tydeligt for dem, hvad de som minimum skal kunne for at bestå eksamen,” forklarer han.

Blandede meninger
Flere af René Vester Kjærs matematikkolleger på hhx i Aars er også begyndt at teste deres elever systematisk og har ligeledes opnået gode resultater.  

Men på landsplan tror han ikke, det er så udbredt endnu. Når han på kurser snakker med matematiklærere fra andre skoler, fornemmer han, at meningerne om test er blandede. Det undrer ham.

”En del har en tro på, at eleverne bare skal lære at bruge deres CAS-programmer (Computer Algebra System, red.). Men har eleverne ikke en grundlæggende forståelse, så bliver det jo bare nogle trylle­knapper, de bruger uden at vide hvorfor. En matematisk forståelse og en vis paratviden gør jo også, at de hurtigere kan løse nogle problemer og ikke skal slå alting op i en bog hver eneste gang. Jeg vil gerne have, at mine elever både har forståelsen og kan bruge CAS-programmerne,” siger René Vester Kjær.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.