Du er her
Bag tallene
|
16. dec 2015

Hf er bedst til at løfte

En analyse fra tænketanken DEA viser, at hf har størst succes med at få elever fra uddannelsesfremmede hjem gennem en gymnasial uddannelse. Årsagen skal blandt andet findes i en anderledes pædagogisk metodik, mener lektor Steen Beck fra Syddansk Universitet.
Af: Helle Kobberup Lindberg

Elever fra uddannelsesfremmede hjem har størst sandsynlighed for at gennemføre en gymnasieuddannelse, hvis de vælger hf – også hvis de har tidligere fejlslagne uddannelsesforsøg i bagagen.

Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA, der har undersøgt gennemførelsesprocenten på gymnasieuddannelserne.

Lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet Steen Beck mener, at det blandt andet skyldes, at der på hf er mindre pres på eleverne.

”På hf-uddannelsen accepterer man, at det at gå i skole ofte kan være forbundet med en vis tøven, fordi mange elever ikke har det godt med at træde ind i et rum, hvor man hele tiden skal bedømmes,” siger Steen Beck.
I analysen fra DEA, der er baseret på officielle tal fra Danmarks Statistik, ser DEA nærmere på sandsynligheden for, at en typisk dansk elev gennemfører en af de fire gymnasiale uddannelser. Den typiske elev er her defineret som en mand på 15,9 år med et karaktergennemsnit på 7,5 fra grundskolen.

Hf klarer sig bedst
Af undersøgelsen fremgår det, at det er mest sandsynligt, at en elev fra et uddannelsesfremmed hjem vil gennemføre en hf. I beregningerne sammenholder DEA blandt andet gennemførelsessandsynligheden for en elev fra et uddannelsesfremmed hjem med en elev fra et uddannelsesvant hjem. Her ligger hf omtrent et halvt procentpoint højere end både stx, hhx og htx uanset elevens grundskolekarakterer.

Selvom forskellen ved første øjekast synes lille, skal den dog ses i lyset af den overordnede gennemførselssandsynlighed, siger DEA-konsulent Kristian Klausen.

”Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om hf overhovedet har en berettigelse i det danske uddannelsessystem, og om opgaven bliver løftet godt nok. Det interessante ved analysen her er, at hf faktisk klarer sig marginalt bedre end de øvrige gymnasieuddannelser, når vi renser tallene for andre faktorer, som kan spille ind,” siger Kristian Klausen.

Ifølge Steen Beck skyldes forskellen blandt andet, at hf-uddannelsen netop er rettet mod elever, som af forskellige grunde er uddannelsesudfordrede.

”Der er en lang tradition for en pædagogisk didaktisk tænkning på hf, som skræddersyr uddannelsen til unge, som af forskellige grunde har haft det svært med at gå i skole,” siger han.

Skæve eksistenser
Det er dog ikke kun unge fra uddannelsesfremmede hjem, som har større sandsynlighed for at gennemføre hf. Det gælder også elever, der har forældre med mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Således viser analysen fra DEA, at gennemførelsessandsynligheden for en førstegangsstuderende elev fra et uddannelsesvant hjem ligger på 91 procent på hf-uddannelsen. Til sammenligning ligger stx på 84 procent, hhx på 83 procent og htx på 79 procent. Når frafaldet alligevel er højere på hf, skyldes det, at hf-eleverne generelt har et lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen, hvilket også har indflydelse på frafaldsprocenten.

Ifølge Steen Beck kan årsagen igen findes i hf-uddannelsens kerneformål, der blandt andet er at skabe et frirum.

”Hf er ikke kun egnet til elever, der er fagligt udfordrede, men også til de skæve eksistenser. Stx er ofte præget af en særlig ungdomskultur, hvor det er vigtigt at være i centrum af begivenhederne. Mange elever på hf ville af samme årsag aldrig kunne trives på stx,” siger Steen Beck.

Den samme forklaring på den høje gennemførelsessandsynlighed kommer Lars Krogh Petersen med. Han er formand for Gymnasieskolernes Lærerforenings udvalg for hf-enkeltfag og lærer på Thy-Mors HF og VUC.

”Nøgternt set har man på hf-uddannelsen altid gjort meget ud af at rumme unge, som ikke passer ind andre steder. Det bevirker naturligvis også, at mange af eleverne føler sig omgivet af ligemænd og derved er mere åbne i forhold til at møde de udfordringer, uddannelsen medfører,” siger Lars Krogh Petersen.

Det reelle udbytte
Hf ligger dog ikke foran på alle punkter. Tværtimod viser analysen fra DEA, at hf-studenter har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse.

En mandlig student fra hf har 7,2 procent mindre sandsynlighed for at gennemføre en videregående uddannelse end en mandlig student med samme faglige niveau fra stx. For en kvindelig hf-student er det 6,5 procent.

Denne forskel er dog i sig selv ikke nogen grund til at bekymre sig om det faglige niveau på hf, mener Lars Krogh Petersen. Han mener derimod, at man bør se på, hvad man reelt får ud af hf-uddannelsen.

”Kigger man på tallene, så er der i bund og grund ikke den store forskel på, hvem der falder fra, og hvem der gennemfører. Det er mere interessant at kigge på, om hf udfører opgaven bedst muligt. Hvis vi skal have forskellige uddannelser, så skal de jo netop også være forskellige og appellere til forskellige unge. Ellers er der ingen pointe i at have dem,” siger Lars Krogh Petersen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.