Debatindlæg

Hattie, Dweck og karakterfrihed i gymnasiet

man, 15/05/2017 - 09:05

Et stigende antal gymnasier har gode erfaringer med karakterfrihed. Det er især tilfældet på Viborg og Odder Gymnasium, og på Øregård Gymnasium i København har man modtaget undervisningmiljøsprisen for karakterfriheden. Ideen er også blevet indarbejdet i den kommende gymnasiereform, og den nye undervisningsform har tilsyneladende en spændende fremtid. Men hvilke resultater fører karakterfriheden så med sig, og hvilke tanker ligger der egentlig bag?

Den newzealandske professor i pædagogik, John Hattie, har foretaget det hidtil mest omfattende studie af, hvad der virker i undervisningen. Hattie er nået frem til, at forholdet mellem læreren og den enkelte elev er den vigtigste faktor. Dette forhold styrkes markant af mindre anspændte stemning, der opstår i et karakterfrit rum. Karakterfriheden er også suppleret af langt flere elevsamtaler, som ligeledes styrker forholdet mellem lærer og elev.

Carol Dweck, professor i psykologi fra Stanford Universitet, og en af de førende forskere indenfor udviklingspsykologi, påpeger vigtigheden af at turde fejle, og udvikle sig gennem fejl. Karakterfriheden skaber et rum, hvor fejl er på sin plads, fordi det er et øvelsesrum.
Odder Gymnasium har haft succes med at inkorporere Dwecks teorier om henholdsvis ’fixed’ og ’growth’ mindset. En ’fixed’ selvopfattelse betragter intelligensen som fast og uforanderlig, hvor den høje intelligens bekræftes af succes, mens fejl og nederlag sidestilles med lav intelligens. Et ’growth’ mindset derimod betragter intelligensen som formbar, og er derfor mindre nervøs for at fejle, fordi fejl ses i et udviklingsperspektiv. Karakterfriheden er med til at styrke et ’growth’ mindset, og således med til at forme elever som mere aktive, kreative og robuste.

Karakterfrihedens resultater på danske gymnasier har været tydelige. Man har oplevet mindre stress, øget elevdeltagelse, mindre fravær, mere tryghed og trivsel. På Odder Gymnasium har man oplevet øget fokus på læring og mindre på bedømmelser, og på Øregård Gymnasium har man været vidne til en høj trivsel, der skabte rum for bedre indlæring.

Men skal eleverne aldrig have karakter i løbet af gymnasietiden? Jo, og det er i reglen også kun standpunktskarakteren, der er væk. Tanken er, at øvelsesrummet i undervisningen styrker eleverne, så de bliver endnu bedre forberedt til deres eksaminer. Man træner fagligheden i et trygt miljø, som frigør evner og måske endda nye tanker, og så præsterer man afslutningsvis til prøve eller studentereksamen.

Skellet mellem øvelses – og præstationsrummet er centralt i de nye undervisningsideer. Det et en måde at komme den stigende stress i gymnasiet til livs, det er simpelthen en måde at skabe et bedre undervisningsmiljø på. Tænk på de ressourcer, der kan blive frigjort i et tryggere miljø, og på de evner, der aldrig udfolder sig, fordi man frygter fejlene. Der er ikke tale om, at øvelsesrummet bliver en hovedpude for eleverne, fordi de ikke bedømmes med karakterer, tværtimod kan eleverne blive mere motiverede for at deltage, fordi undervisningen lægger op til andet end facit, nemlig spørgsmål, undren, kritik og spændende diskussioner.

Der har været kritik af karakterfriheden, og nogle elever har været bekymrede for, hvor de stod karaktermæssigt, inden de skulle til eksamen. Det er en forståelig indvending, men indtil videre har karakterfriheden på flere gymnasier resulteret i, at eleverne har klaret prøver og eksaminer bedre end gennemsnittet. Man har været rigtig godt rustet til eksamen, også selv om man ikke vidste præcis, hvor man befandt sig på skalaen.

Det handler om at lære og blive dygtigere, fremfor at få bekræftet at man er dygtig. Det er et problem, når elever af frygt for at give et dårligt indtryk ikke spørger ind til de svære emner, og dermed aldrig får lært de svære ting. Det problem kan karakterfriheden komme til livs.

Det er problematisk, hvis eleverne fokuserer på et tal fremfor faktisk at lære noget. På den måde kan man gennemføre en hel gymnasieuddannelse, uden egentlig at have lært andet end at få den rigtige karakterer til eksamen. Det handler om at blive klogere, ikke blot at performe, ikke at antages for at være noget, men at være det, som Tycho Brahe formulerede det.

Med et såkaldt udviklende eller ’growth’ mindset er indlæringen i højsædet. Uanset hvad man øver og prøver at lære, er det så ikke nødvendigt med et øvelsesrum, som står i klar modsætning til præstationen? Hvis personen, der øver sig, føler, at der skal præsteres, så bliver der næppe øvet noget nyt.

Et ’growth’ mindset hjælper eleverne, så de forstår, at deres intelligens og evner er under udvikling, så de forstår, at et dumt spørgsmål ikke er ensbetydende med, at man er dum, snarere nysgerrig. Sådan kan elevernes faglighed styrkes, måske endda deres personlighed. Tænk på den force, der består i at se fejltagelser som muligheder for at blive klogere, skarpere og stærkere.

Næsten en fjerdedel af landets gymnasiet eksperimenterer med karakterfrihed. De afgørende resultater har vi ikke set endnu, men tænk hvis undervisningsformen kunne få det bedste frem i eleverne. Hvis den kunne dæmme op for det forfærdelige stress, mange gymnasieelever ligger under for. Hvis karakterfriheden kunne få flere tavse elever til at deltage i undervisningen. Hvis eleverne i sidste ende ville få en bedre karakter, netop fordi de i løbet af året ikke fik karakterer. Hvis skjulte ressourcer blev frigjort i øvelsesrummet, og personligheden blev styrket, så værdien af at fejle ikke bare vedrørte gymnasieverdenen, men også andre områder af livet.

Der er tale om at skabe en kultur, som fokuserer på indhold, ikke på form, som fokuserer på, hvad der reelt læres, fremfor hvad der kan lires af. Der er tale om at ændre indstilling til undervisningen, så den virkelige prestige kommer til at ligge hos dem, der faktisk kan noget, og ikke nødvendigvis hos dem, der får de højeste karakter. Det handler om at rykke sig, at udvikle sig, at vende fejl og fiasko til frugtbare fordele, at ændre mindset til en stærkere og mere konstruktiv tilgang til tingene, til de udfordringer, der kan udvikle os som mennesker.

Det skulle da være værd at forsøge.

Billede: 
Brugeroplysninger: 
Gymnasielærer i dansk, AP, retorik, filosofi
-
Brugeroplysninger: 
Arbejdssted: 
-
Navn: 
Thomas Johannes Erichsen

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.