Du er her
Nyhed
|
13. jun 2013

Har gymnasiet sejret ad helvede til?

Foto: 
Hvis skyld er det, at gymnasiet har mange elever og erhvervsuddannelserne for få? Debatten gik højt på Folkemødets første dag.
Af: Malene Romme-Mølby

Gymnasiet har sejret ad helvede til. Så polemisk satte tænketanken DEA gang i debatten på Folkemødet.

"Kan det være rigtigt, at så mange unge skal gå i gymnasiet, når vi ved, at vi kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse i fremtiden," sagde

Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA. 

Den præmis var Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, ikke tilfreds med.

"Vi er hamrende trætte af, at løsningen på erhvervsuddannelsernes manglende fremgang er, at vi skal gøre os dårligere," sagde Jens Boe Nielsen og tilføjede:

"Vi indrømmer gerne, at der sidder nogle stykker i det almene gymnasium, som ret beset burde sidde et andet sted, hvis der var et godt alternativ. Hvis man kunne få en rigtig god erhvervsuddannelse, få en praktikplads og et godt arbejde bagefter. Men sagen er, at det kan man ikke."

Bedre vejledning
Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, gav udtryk for, at det er svært for erhvervsuddannelserne at gøre sig attraktive over for eleverne.

Undersøgelser har vist, at over halvdelen af de unge lytter til familie eller venner, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Især moderen har stor indflydelse på unges valg af ungdomsuddannelse.

"Vi er selvfølgelig også nødt til at have en ordentlig kvalitet i vores uddannelser og forbedre vores image, så det også bliver in at vælge os til," sagde Ib Haahr.

Men ifølge ham er der også behov for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forbedres, hvis flere unge skal få lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Der skal være vejledning til alle og ikke kun til dem, der er i tvivl, påpegede han.

Folkeskolen er boglig
Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), er enig i, at man skal ændre på folkeskolen, hvis man skal få flere unge på en erhvervsuddannelse.

"Det er ikke kun lærerne og vejledningen, der skal ændres. Men det er også den måde, folkeskolen er indrettet på. De praktiske fag som sløjd og hjemkundskab stopper i 6. klasse. Det er fag, som mange ikke tager alvorligt," sagde Agi Csonka og tilføjede:

"Alt i folkeskolen er indrettet i forhold til en meget boglig tilgang."

Ifølge en undersøgelse som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er ved at lave, fungerer vejledningssystemet ikke i dag, fortalte DGS's kommende formand Philip Dimsits Lerer. Folkeskoleeleverne har brobygningsforløb, hvor de i nogle dage har mulighed for at komme ud på et gymnasium eller en erhvervsuddannelse.

"Men den lille uge giver på ingen måde noget indblik i, hvordan det er at gå på de uddannelser. Så vi har et vejledningssystem, der skal forbedres og et brobygningssamarbejde, der skal styrkes," sagde han.

Erhvervsuddannelser for voksne
Men der er en anden præmis, som man glemmer, når man taler om, at der er for få elever på erhvervsuddannelserne, påpegede Kurt Koudahl Petersen, souschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Antallet af elever på hovedforløbet på erhvervsskolerne er faktisk permanent stigende.

"Diskussionen bør være helt anderledes: Hvorfor er erhvervsuddannelserne blevet en voksenuddannelse - hvis I stadig gerne vil have det som en ungdomsuddannelse, hvad vil I så gøre for det?"

"Problemet er, at det i dag er svært for en 15-årig at tage en erhvervsuddannelse, fordi der stilles mange krav. For eksempel er det svært at få praktikplads, hvis man ikke har kørekort. Men for at få ungdommen ind har vi behov for bedre vejledning og kvalitet i uddannelsen," svarede Ib Haahr.

Kommentarer

5
You must have Javascript enabled to use this form.
Lene Christensens billede

Debatten mangler nuancer, synes jeg. Overalt i medierne (fex i p1 torsdag d. 13.06) skitseres kløften ml gymnasiet og erhvervsskolerne og overalt i medierne (også i dette; desværre) er 'gymnasiet' synonymt med stx, altså det almene gymnasium. Handelsgymnasier og tekniske gymnasier tilbyder eleverne en ganske god del af det, der også tilbydes i det almene gymnasium, men også andet. Der er andre studiretningsfag, der er andre måder at bygge studirområdet op, og der er først og fremmest et andet fokus. Handelsgymnasier har for eksempel den dobbelte kompetence, som betyder at man først og fremmest er rettet mod en videregående uddannelse, men også er direkte kompetencegivende til en læreplads i bank eller anden økonomisk virksomhed. Tekniske gymnasier tilbyder en lang række naturvidenskabelige A-fag, og derudover en række værkstedstimer, der gør denne uddannelse til den tungeste gymnasielle uddannelse. Men også gør den meget afvekslende.Så en smule nuancer i debatten ville være rart.

GormLeschlys billede

Det har du ret i. Vi deltog på folkemødet i mange debatter om gymnasiet kontra erhvervsskolerne og forsømte ikke at tale om de gymnaisale uddannelser + EUX som et eksempel på en god samtænkning med både svendebrev og gymnasial toning. En ny rapport fra EVA dokumenterer også at en del studenter(flest) fra HHX går på en erhvervsuddannelse efterfølgende og fortæller at de ikke har fortrudt deres "gymnasietid" og føler sig rigtig godt rustede i et erhvervsuddannelsesforløb med den ballast. Derfor ligger det lige for - med de krav der stilles til fremtidens faglærte - at samtænke ungdomsuddannelse i stedet for at italesætte skel mellem de gymnasiale udd og erhvervsuddannelserne med slogans som "der går for mange i gymnasiet". Denne forsimplede dagsorden sættes af DI, LO, DA og andre interessenter pt hvad enten man diskuterer 10.klasses fremtid eller "behovet for færre ung i gymnasiet og flere i erhvervsuddannelserne". En erhvervsskolereform som skal gøre det mere attraktivt for unge at tage en sådan må bygge på andre former for samtænkning af ungdomsuddannelserne end primitiv økonomitænkning, bekymring for dobbeltuddannelse, adgangsbegrænning, karakterkrav osv. De almene fag må tilbage i erhvervsuddannelserne så de bedre kan imødekomme de unges behov for "dannelse" og et attraktivt ungdomsmiljø ligesom uddannelsesparathedsvurderingen f.eks kunne rykkes frem til 8.klasse.Men den vigtige pointe af EVAs undersøgelse og forsøg med samtænkning af gymnasiale udd og erhvervsuddannelser må være at etablere et endnu bedre "samspil" og samarbejde mllem disse fremfor at italesætte et skel, som ikke behøver at være der.Fra GLs side har vi deltaget i mange debatter på Folkemødet og fremsat bl.a disse synspunkter. Det vil vi fortsat arbejde på i kontakterne til de politiske partier og andre organisationer efter sommerferien. Og jeg kan f.eks konstatere at vi langt hen er ret enige med Uddannelsesforbundet i disse synspunkter

Mogens Ludvigsen, LudvigsenPatents billede

Måske skyldes tilgangen til de forskellige gymnasieretninger den simple årsag, at detmeste af vejleder korpset /lærere og andre velmente personer har gået i gymnasiet, og derfor lider af den misopfattelse, at et efterfølgende studium på f.eks.en universitær uddannelse er den eneste vej tilet godt arbejdsliv.Måske skulle man starte der.

Peter Andreas Rasmussens billede

Ja man kunne nok gøre noget for at fjerne 'skellet' mellem erhvervsskolerne og gymnasieskolerne. Vejledningen i folkeskolen kender jeg ikke til, og vil ikke gøre mig klog på den. Men et forsøg med at samle ungdomsuddannelser under ét tag (rent fysisk) ville være interessant. Ja dyrt i opstart, men jeg tænker, det kunne være den bedste måde til at fjerne 'skel'. Og så lige en ting til, som spiller ind i denne problemstilling: Vi har en kultur i dag, som siger, vi har frit valg til at forme vores liv dvs. også vælge uddannelse. Så forestil dig, du står som 15-årig og skal vælge mellem tømrer og økonom. Der kan vi ikke som samfund bare italesætte, at prestigen i en erhvervsfaglig uddannelse skal være lige så høj som i en akademisk. Hvis det er succeskriteriet, så er man dømt til at fejle. Prestigen kommer i ikke-prioriteret rækkefølge af 1) hvor meget tjener du 2) hvor spændende er dit job 3) hvor svært er det at få jobbet. Sådan cirka. Og så kan man italesætte alt hvad man vil. Hvis ikke der er prestige i fx et håndværksfag i Danmark - uden at kende statistikkerne, vil jeg gætte på, at DK er et af de lande i verden, hvor håndværkere får den relativt set højeste realløn og akademikerne (i hvert fald i sammenligning med den vestlige verden) den laveste ditto - ja så tror jeg ikke, der er så meget at gøre. Jo man kan lave adgangsbegrænsninger, det vil virke 100%, men hvad gør vi så med dem, som står udenfor?Alle debatter og emner er jo ikke altid sådan, at begge 'sider' er lige 'gode'. At uddannelseskravene stiger og stiger og er jo da ikke noget uddannelsesinstitutionerne, ja heller ikke politikerne, har fundet på. Det er krav sat af erhvervsliv, globalisering, industrialisering, you name it alt det sædvanlige -> der ER bare ikke mange jobs i dag, som ikke fordrer en uddannelse, og i en vis %-del af jobbene er man i direkte konkurrence med folk i hele verden; så gælder det om at kunne noget, som ikke alt for mange andre også kan.

Jan Maslaks billede

Det er en noget naiv opfattelse, at "vejleder korpset /lærere og andre velmen(te)ende personer" jf. Mogens Ludvigsen ovenfor skulle reklamere for gymnasiale uddannelser, fordi de selv er gået den vej.Jeg tror mere på mødrenes betydning for valg af videre vej efter folkeskolen. Finlands succes med ungdomsuddannelsen skyldes i høj grad finske mødres opfattelse af uddannelsen betydning for at klare sig i samfundet. Helt fra skolestarten er børn opdraget hjemmefra med den opfattelse, at de i skolen skal de lære noget. Med den afgørende ballast/opdragelse opstår der væsentlige færre sociale problemer, mener forskere, der sammenligner nordiske folkeskoler.

Annoncer