TEMA

Hæren har gjort mig til en bedre lærer

Der er alt for meget uro i gymnasieklasserne, fordi lærerne ikke er godt nok rustet til at klare eleverne, mener Marie Krarup Møller. Hun fandt inspiration i hæren og hos et par ældre kolleger, da hun startede som gymnasielærer.

2. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Der skal opdragelse til, når en lærer starter i en ny gymnasieklasse. Det mener Marie Krarup Møller, der er lektor på Frederiksborg Gymnasium.
"Hver gang jeg møder en ny klasse, undrer jeg mig over, hvad de har lavet i de sidste ni år. For de er ikke vant til at sidde stille på en stol og høre efter, og på mange måder mangler de almen opdragelse i, hvordan man lærer i skolen," siger Marie Krarup Møller, der underviser i samfundsfag, religion og erhvervsøkonomi.

Hun oplever, at det ikke kun er roen, det kniber med hos de nye gymnasiespirer, men også at lave lektier og møde op til tiden.

Marie Krarup Møller har erfaret, at det er en fordel at lægge hårdt ud med en minutiøst gennemtænkt slagplan, når hun møder klassen første gang.
"Det er meget vigtigt at kridte banen op og signalere, at det er mig, der bestemmer i klassen. Jeg er leder, fordi jeg har en kolossal viden, som de er nødt til at have for at klare sig i livet. Hvis de ikke vil have min viden, så er de velkommen til at smutte," siger Marie Krarup Møller.

Hun forklarer dem også, hvilke krav hun stiller, blandt andet at de laver deres lektier og møder op til timen. Til gengæld forsikrer hun dem om, at hvis de følger hendes plan, så skal hun nok hjælpe dem igennem pensum hele vejen til eksamen.
"Jeg viser dem, at jeg har en plan med dem, og planen og de præcise krav gør eleverne trygge. Jeg har desværre også set, hvordan eleverne bliver utrygge og triste, hvis de ikke bliver mødt med klare krav," fortæller Marie Krarup Møller.

Værdiløst pædagogikum
Hun mener, at der er for mange gymnasielærere, der opgiver at sætte sig igennem over for de unge. I stedet bliver de såkaldte tavletalere, hvis undervisning begrænses til noter på tavlen og foredrag til de få elever, som hører efter. I faget erhvervsøkonomi taler hun med eleverne om ledelse, og her giver de samme beskrivelse af en del lærere. Ifølge Marie Krarup Møller skyldes lærernes resignation især, at de ikke er rustet til også at skulle opdrage eleverne.
"Vi har jo et pædagogikum, der er fuldstændig værdiløst og i et teoretisk vakuum, hvor de ikke kender til virkeligheden. Det var mit held, at jeg i den praktiske del af pædagogikum var føl hos nogle dygtige ældre gymnasielærere. De lærte mig, hvordan man som lærer skal sætte sig igennem som leder," fortæller hun.

Men det er ikke kun de ældre kolleger, der har givet hende inspiration til at tackle de unge. Hendes fortid i hæren som sprogofficer og diplomat fornægter sig ikke.
"Især den systematiske tilgang fra hæren benytter jeg mig meget af: Jeg gør klart, hvad vi skal lære og hvorfor. Når man har gjort det et stykke tid, så kan man sætte eleverne fri i projektarbejde. Men først skal de have en form for tryg basisviden, ellers er de ikke godt nok rustet til alt det tværfaglige," forklarer Marie Krarup Møller. Og tværfagligheden og reformpædagogikken er bestemt blevet overdoseret i gymnasiereformen, mener hun. Det er også en af årsagerne til, at det er en stor udfordring for mange lærere at praktisere klasseledelse.
"Reformpædagogikken ødelægger jo enhver mulighed for fornuftig undervisning, fordi idéen bag pædagogikken er, at læreren egentlig ikke har så meget at give eleverne, og at det er eleverne selv, der skal finde viden frem. Men dermed er læreren jo ikke en faglig autoritet mere," siger hun.

Totalitær sødsuppepædagogik
Marie Krarup Møller synes, at der på mange gymnasier mangler opbakning fra ledelsen til lærerne. For eksempel når der ikke sanktioneres, hvis elever har for meget fravær eller ikke afleverer opgaver. På den måde signalerer skolen, at der ikke er konsekvenser, og så er lærerne dårligt stillet i forhold til at få eleverne til at deltage aktivt i undervisningen.
"Det værste er, at der bliver set ned på en lærer, hvis man åbent går ind for at være en klar autoritet over for eleverne. Selvom flere gør som jeg, så går man stille med det på lærerværelset," fortæller Marie Krarup Møller. Trods manglende opbakning blandt ledelsen så kan hun mærke på eleverne, at de sætter pris på den kontante facon.

Hun ærgrer sig over, at nogle lærere synes, at det er synd for eleverne, når læreren og skolen stiller krav. De vil hellere være ven med eleverne.
"Det er jo totalitær sødsuppepædagogik. Jeg plejer at sige til eleverne, at de har deres forældre til at være søde over for dem, jeg skal lære dem noget. Men det pudsige er, at når man melder så klart ud, så får man hurtigt elevernes respekt, og på den måde bliver man måske alligevel en form for ven for dem," siger hun.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.