Artikel
Gymnasieudspil om skriftlighed allerede indført i Roskilde
roskilde_02

Gymnasieudspil om skriftlighed allerede indført i Roskilde

Står det til regeringen, skal landets gymnasieelever fremover lave halvdelen af deres skriftlige arbejde på skolen. Sådan er det allerede på Roskilde Gymnasium. Og både lærere og elever er positive.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

I 1.g laver eleverne alt deres skriftlige arbejde i den almindelige undervisning på skolen.
I 2.g bliver halvdelen af de skriftlige opgaver lavet på skolen.

Sådan ser hverdagen ud på Roskilde Gymnasium. Her har man nemlig indført 100 procent omlagt skriftlighed i 1.g og 50 procent i 2.g.

Ordningen kører på andet år. Alle lærere i fag med en skriftlig dimension er med, og erfaringerne er gode, fortæller Mette Clausen, der underviser i dansk og religion på Roskilde Gymnasium.

”Det giver virkelig meget mening at arbejde på den her måde,” siger hun.

Hendes kollega Liv Fernley Schoppe, der underviser i engelsk og spansk, er enig:

”Når man giver eleverne respons undervejs i skriveprocessen, øger det deres udbytte af det skriftlige arbejde.”

Hjælp undervejs
Omlagt skriftlgihed – eller studietid som man kalder det på Roskilde Gymnasium – betyder, at man samler tiden til den daglige undervisning og tiden til det skriftlige arbejde i en fælles pulje. Det skriftlige arbejde bliver en integreret del af undervisningen, og eleverne kan få hjælp af deres lærere undervejs i skriveprocessen.

”Det handler om at få det mundtlige og skriftlige til at smelte sammen. Vi har ikke lavet bestemte skrivemoduler. Her er det op til den enkelte lærer, hvornår der skal skrives i timerne. Nogle gange skriver eleverne i et helt modul, andre gange laver de blot en enkelt skriveøvelse,” forklarer Mette Clausen og uddyber:

”Vi underviser eleverne i, hvordan de skal skrive. De skal ikke længere sidde derhjemme overladt til sig selv med deres skrivning uden vejledning fra læreren. Nu splitter vi det skriftlige arbejde op i faser, så eleverne skriver, får feedback og skriver videre. Læreren er hele tiden en del af processen.”

Del af regeringens udspil
Omlagt skriftlighed er ikke noget særsyn på landets gymnasier, men typisk er det kun omkring 25 procent af tiden til det skriftlige arbejde, der er koblet sammen med den almindelige undervisning. Få skoler har skruet så meget op for mængden som Roskilde Gymnasium.

Her går 1.g’erne hver dag i skole fra klokken 8.10 til 15.10. Dermed kan det ifølge Mette Clausen og Liv Fernley Schoppe med ”hiv og sving” lykkes at få alt det skriftlige arbejde ind i det almindelige skema. Enkelte fag bliver dog nødt til at lægge nogle sene eftermiddagsmoduler ind i løbet af året.

Står det til regeringen, skal alle gymnasier fremover flytte 50 procent af elevernes skriftlige arbejde ind i undervisningen. Det er en del af regeringens udspil til justeringer af gymnasiet.

Umiddelbart en god idé, mener de to lærere.

”Forskningen viser jo, at eleverne lærer mest af at få respons, mens de skriver. Lader man det være frit, er der skoler, der ingenting gør,” siger Liv Fernley Schoppe.

Mærkværdig adskillelse
På Roskilde Gymnasium har evalueringer – lige fra det første år – vist, at både elever og lærere er positive.

Gymnasiet tog hul på arbejdet med studietid i skoleåret 2012/13. Her afprøvede man det 100 procent i en enkelt 1.g-klasse.

Inden havde lærere og ledelse på skolen i flere år arbejdet intensivt med begrebet ny skriftlighed og kravet om, at alle fag skal lære eleverne at skrive.

”Det, vi gør nu, ligger i forlængelse af vores tidligere arbejde. Jo mere man beskæftiger sig med skriftlighed og ser det som et læringsmiddel, jo mere mærkværdigt bliver det at adskille de skriftlige opgaver og den almindelige undervisning,” siger Liv Fernley Schoppe.

Ifølge de to lærere skyldes de positive evalueringer i høj grad, at skolen i mange år har investeret ressourcer i arbejdet med skriftlighed. Det er ikke noget quick-fix, understreger de.

”Vi har blandt andet haft flere pædagogiske dage og faggruppeinternater om skriftlighed,” fortæller Liv Fernley Schoppe.

Det tager tid
De to lærere er begge pædagogiske projektledere på gymnasiet. Det betyder, at de står i spidsen for de pædagogiske initiativer, der bliver sat i gang på skolen – herunder arbejdet med studietid.

De erkender, at det har været en stor mundfuld for mange af lærerne.

”Det kræver, at man lægger sin praksis om, når en ny taktik og skrivepædagogik skal foldes ud i fuld skala, og det tager selvfølgelig tid,” siger Liv Fernley Schoppe.

Mette Clausen tilføjer:

”Det er vigtigt, at man har en ledelse, der anerkender, at det koster meget arbejde. Man har virkelig brug for hinanden i faggrupperne til at sparre og udvikle nye strategier.”

Og et modul, hvor der skal skrives, kræver lige så meget forberedelse som et modul med almindelig undervisning. Ellers får eleverne ikke noget ud af det, understreger de.

Svært med nye rettemetoder
Omlagt skriftlighed ændrer ikke kun på måden, lærerne skal tilrettelægge undervisningen på, men også på deres måde at rette opgaver på.  

”Vi giver eleverne respons undervejs og arbejder meget med fokuseret retning, hvor man ikke retter opgaven helt igennem, men fokuserer på noget bestemt. Det kan for eksempel være argumentationen, sammenhængen eller sproget,” fortæller Liv Fernley Schoppe.

Når eleverne får feedback undervejs i skriveprocessen, skal lærerne ikke bruge så meget tid på at rette den endelige aflevering. Men mange lærere har svært ved at lægge den gamle vane fra sig.

”Man kommer meget let til at slå over på automatpiloten, så man igen sidder og retter opgaverne helt i bund. Det er sådan, vi er skolet, og vi har også selv fået rettet stile på den måde,” siger Mette Clausen.

Også nyt for eleverne
Også eleverne skal vænne sig til den nye arbejds- og responsform.

”De skal lære, at vi arbejder med mange forskellige skriftlige genrer og skriveøvelser, og at de ikke får en kommentar og en karakter fra mig hver gang, de afleverer noget skriftligt. Nogle gange går jeg for eksempel rundt og giver mundtlig feedback i timen, andre gange gennemgår vi enkelte elevers tekster i fællesskab,” fortæller Mette Clausen.

Det betyder ikke, at eleverne aldrig får skriftlige kommentarer.

”Hver elev lægger alle deres skriftlige produkter i et googledoc. Her kan jeg skrive kommentarer, når der er behov for det,” siger Mette Clausen.   

De gør begge meget ud af at få eleverne til at forholde sig til deres skriftlige arbejde.

”At få en refleksion i gang hos eleverne er rigtig vigtigt. Derfor arbejder vi med minilogs og refleksionsdokumenter, hvor eleverne skal forholde sig til deres skrivearbejde og den respons, de har fået undervejs,” siger Liv Fernley Schoppe.

På egen hånd i 3.g
I 3.g-klasserne på Roskilde Gymnasium er der ingen studietid. Et helt bevidst valg for at øge elevernes selvstændighed, fortæller de to lærere.

”Der skal ske en progression. I 1.g giver vi gerne eleverne meget hjælp. Her handler det primært om at give dem en stor skrivelyst og nogle gode vaner. Gradvist skal de arbejde mere og mere selvstændigt for så til sidst at kunne arbejde helt på egen hånd – både for at være klædt på til eksamen i 3.g og til deres videre studier,” fortæller Mette Clausen og tilføjer:

”Men jeg ved, at 3.g’erne savner det.”

Ligeledes er de 100 procent i 1.g et bevidst valg.

”Går man ikke radikalt til værks, er det for nemt som lærer at falde tilbage til ens gamle vaner,” siger Liv Fernley Schoppe.

Partierne i gymnasieforligskredsen begynder forhandlingerne om ændringerne af gymnasiet i næste uge.

 

Fem gode råd om omlagt skriftlighed fra Mette og Liv:

  • Tag udgangspunkt i elevernes læring
  • Fokuser på praksis og mødet med den enkelte elev i klasseværelset
  • Skab rum for at turde eksperimentere med praksis og begå fejl undervejs
  • Giv tid til faggruppe- og lærersamarbejde
  • Vær tålmodig og vedholdende - udvikling tager tid!
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater