Nyhed

Gymnasieudspil får ris og ros på lærerværelset

Ja tak til færre studieretninger og krav om to A-niveau fag. Nej tak til mere matematik B og flere undervisningstimer. Fire lærere på Nørre Gymnasium vender både tommelfingrene opad og nedad til regeringens forslag.

11. december 2014 af Tina Rasmussen
Lærerne Lise Andersen, Henning Afzelius og Tine Knudsen ser både gode og dårlige ting i regeringens udspil.
Jacob Nielsen

Der er både gode elementer og problemer i regeringens gymnasieudspil. 

Sådan lyder dommen fra fire lærere på Nørre Gymnasium i Brønshøj.

Gymnasieskolen.dk har bedt dem bruge frokostpausen på at give deres vurdering af regeringens forslag til justeringer af gymnasiet.

For mange blindgyder
Regeringen ønsker blandt andet at reducere og forenkle studeretningerne. På stx betyder det, at antallet af studieretninger skal skæres ned fra 209 til 90, og at alle studieretninger fremover skal indeholde to fag på A-niveau. Eneste undtagelse er studieretningen matematik A, fysik B og kemi B.

Forslaget får opbakning fra de fire lærere.

”Det er fornuftigt at fjerne det hav af studieretninger, der er i dag. For mange af dem er blindgyder og giver ingen mening,” siger Henning Afzelius, der underviser i matematik, fysik og astronomi.

På Nørre Gymnasium vil det ikke betyde de store forandringer. Her indeholder mange af studieretningerne allerede i dag to fag på A-niveau. Men forslaget kan give problemer på mindre skoler i udkantsområder, mener lærerne.

”De har simpelthen ikke elever nok til at kunne fylde AA-studieretninger,” siger Tine Knudsen, der underviser i historie og engelsk.

Endnu flere vil dumpe
Lærerne er til gengæld imod regeringens ønske om, at flere skal have matematik på B-niveau. I dag har 79 procent af eleverne på stx matematik på mindst B-niveau. Men står det til regeringen skal alle have matematik B fremover – på nær de elever, der vælger en studieretning med tre fremmedsprog eller en kunstnerisk studieretning.

”Der er elever, der kommer med rigtig dårlige forudsætninger fra folkeskolen. Matematik bliver et endnu større dumpefag, end det allerede er,” siger Tine Knudsen.

Henning Afzelius er enig. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet dumpede næsten 20 procent af gymnasieeleverne i matematik B i 2013. 10 procent af eleverne fik 02.

”De tal vil blive endnu højere, hvis regeringens forslag bliver virkelighed,” siger han.

Alle har ikke brug for matematik B
Det er som om, at matematik B er blevet politikernes mantra i forhold til at skabe et højere fagligt niveau, mener Arne Mørch, der underviser i religion og oldtidskundskab.

”De tænker ikke over, at mange af eleverne bagefter vælger en kort eller mellemlang videregående uddannelse, hvor de slet ikke har brug for matematik på det niveau,” siger Arne Mørch.

Hvis det udelukkende handler om at få sænket antallet af unge, der efter deres studentereksamen tager matematik B på suppleringskursus for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, er der ifølge lærerne langt bedre veje at gå.

”Universiteterne kunne for eksempel vægte det højere, at man har taget faget i gymnasiet og ikke først bagefter,” siger Henning Afzelius.

Årsprøver er vigtige
Hvis regeringens udspil bliver vedtaget, skal noget af elevernes læseferie omdannes til flere undervisningstimer. Eleverne i 1. og 2.g skal have 50 timer mere undervisning om året, og timerne skal lægges i de første to uger af den nuværende læseferie.

Også på det punkt er lærerne på Nørre Gymnasium kritiske.

”Det er rigtigt, at der ikke er så mange eksamener i 1. og 2.g, men der foregår meget andet i den periode. Det er her, vi for eksempel holder årsprøver,” fortæller Tine Knudsen.

Hvis forslaget kommet til at koste årsprøverne, er det meget uheldigt, advarer lærerne.  

”Til årsprøverne bliver det meget tydeligt, hvad eleverne kan og ikke kan, og det bliver det også for dem selv,” siger Tine Knudsen.

Lise Andersen, der underviser i engelsk og psykologi, supplerer:

”Årsprøverne er den eneste måde, man kan træne eksamenssituationen på og få den afdramatiseret.”

Lad lærerne bestemme selv
I dag arbejder mange af landets gymnasier allerede med såkaldt omlagt skriftlighed, hvor eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver på skolen, mens der er en lærer tilstede. Men står det til regeringen, skal der skrues op for mængden i fremtiden. Hele 50 procent af elevtiden skal skemalægges, står der i udspillet. Det svarer til mellem 100 og 130 timer om året.

”Fra forskningen ved man, at der er meget mere læring i at kunne få vejledning, mens man skriver, frem for at sidde med en opgave alene derhjemme,” siger Arne Mørch.

Han er derfor helt enig i, at mere af elevernes skriftlige arbejde skal flyttes ind i undervisningen.   

Lise Andersen kan også sagtens se det positive i omlagt skriftlighed. Men det er ikke regeringens opgave at udstikke et fast procenttal for, hvor meget af elevtiden der skal skemalægges, mener hun. Det bør være op til lærerne på den enkelte skole at vurdere, hvad der er brug for.  

”Som det er nu, kan jeg fint få puttet det ind i den almindelige undervisning. Men det kan man ikke med 50 procent. Så skal nogle af timerne lægges efter det normale skema, og det vil give meget lange dage. Eleverne er møre, når klokken er 15.30, og det er vi andre jo også,” siger Lise Andersen.  

Tine Knudsen er enig:

”Det er sådan et forslag, der ser godt ud på papiret, men ikke holder i praksis.”

Karakterer kan ændre ry
I dag starter gymnasiet med et halvt års grundforløb, og det skal ifølge regeringen bevares. Fint, lyder det fra lærerne.  

”Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at afskaffe det. Det gør eleverne bevidste om, hvad gymnasiet handler om, og der er et fagligt basisindhold, der er utroligt væsentligt, og som man bygger oven på senere,” siger Arne Mørch.

Lærerne tror, at grundforløbet kan komme til at spille en endnu vigtigere rolle, hvis elevernes karakterer i AP og NV, som regeringen foreslår, skal tælle med på eksamensbeviset med en samlet vægt svarende til et fag på C-niveau.

”I dag har grundforløbet blandt eleverne lidt et ry for at være noget, der er lige meget. Det, tror jeg, at karakterne kan være med til at ændre,” siger Lise Andersen.

Partierne i gymnasieforligskredsen begynder forhandlingerne om ændringerne af gymnasiet i starten af det nye år. 

Alle forligspartier – S, R, V, K, DF og SF – skal være enige, for at der kan blive indgået en aftale. Ændringerne af gymnasiet ventes at skulle træde i kraft i august 2016.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.