Nyhed

Gymnasiets faglighed under lup

Hvordan øger man fagligheden i gymnasiet? Det kom der forskellige bud på, da gymnasiereformen version 2.0 blev debatteret på Folkemødet.

12. juni 2015 af Tina Rasmussen
Prorektor Berit Eika, gymnasielærer Jens Peter Mejlvang og DGS-formand Mathilde Vinther diskuterede faglighed i gymnasiet på Folkemødet. Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang var ordstyrer. Foto: Hung Tien Vu.

Elevernes faglighed skal styrkes.

Sådan har meldingen fra politikerne på Christiansborg lydt gennem hele foråret, hvor forhandlingerne om en ændring af gymnasiereformen fra 2005 har stået på.  

Men hvordan gør man det? Det kom der mange forskellige bud på, da Aarhus Universitet i går indbød til Folkemøde-debat om gymnasiereformen version 2.0 på dækket af Danmarks nyeste forskningsskib, Aurora, i Allinge Havn.

Ifølge prorektor på Aarhus Universitet Berit Eika er der først og fremmest brug for, at man får styrket de naturvidenskabelige fag, så flere studenter får lyst til at tage en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.

”Samfundet står overfor nye udfordringer. Vi kommer til at mangle kandidater indenfor de naturvidenskabelige og tekniske områder,” sagde Berit Eika.

Spild af ressourcer
Ifølge regeringens gymnasieudspil skal næsten alle elever fremover have matematik på B-niveau. Det forslag bakker Berit Eika op om.

”Alt for få studenter kan i dag søge direkte ind på en uddannelse indenfor sundhed, naturvidenskab og teknik. Det er spild af samfundets ressourcer, når en ud af fire studenter er nødt til at supplere deres eksamen,” lød det fra den aarhusianske prorektor.

Det fik GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen til at blande sig i debatten.

”Der er mange elever, der ikke har brug for matematik B. Man skal huske, at gymnasiet også uddanner til de mellemlange uddannelser som lærer, sygeplejerske og pædagog, og her er matematik B altså ikke et krav,” påpegede hun.

Sprogfag skranter
Også Bodil Due, bestyrelsesformand på Risskov Gymnasium og tidligere dekan for det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet, mener, at der er for stort fokus på matematik og de naturvidenskabelige fag. Dels er det ikke alle studenter, der skal læse naturvidenskab, dels glemmer man helt fremmedsprogene, påpegede hun.

”Gymnasiereformen har ikke været en succes i forhold til fremmedsprogene. De har i den grad brug for at blive styrket. Mindre end tre procent af eleverne i gymnasiet har i dag tre fremmedsprog,” sagde Bodil Due.

Lav SRP om
Også studieretningsprojektet (SRP) blev bragt ind i debatten om øget faglighed i gymnasiet. Berit Eika mener, at SRP enten skal afskaffes eller kobles med en mundtlig eksamen, så man kan sikre, at det er eleverne selv, der har skrevet opgaven.

”Det er de unge, der skal blive dygtigere – ikke deres forældre,” sagde hun.

Forslaget om at kombinere SRP med en mundtlig eksamen mødte opbakning fra flere sider – blandt andet fra Jens Peter Mejlvang, der underviser på Campus Bornholm.

”SRP skal ændres. Opgaven har en enorm social slagside. Jeg ser meget gerne, at der bliver lagt en mundtlig eksamen oven i,” sagde han.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Mathilde Vinther, efterlyste, at der samtidig bliver lagt noget feedback ind undervejs i skriveprocessen.   

”Det vil skabe meget mere læring i SRP,” sagde hun.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.