Interview

Gymnasiet skal opdrage gode samfunds­borgere

Regeringens opfattelse af almendannelse er en katastrofe, mener filosof Peter Kemp. I udspillet til en ny gymnasiereform er fokus udelukkende på kompetencer, men det er alt for ensidigt, lyder hans kritik.

23. maj 2016 af Tina Rasmussen
"Almendannelse er reduceret til et spørgsmål om kundskaber og kompetencer," siger filosof Peter Kemp, Foto: Jacob Nielsen.

Almendannelse handler ikke kun om kompetencer. Om kundskaber. Om at have en høj faglighed. Det handler i lige så høj grad om at være klædt på til selve livet.

Men i regeringens udspil til en ny gymnasiereform ser man fuldstændig bort fra, at almendannelse er en tosidet størrelse, og det er en fatal fejl, mener filosoffen Peter Kemp, der er professor emeritus på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet.

”Regeringens udspil er en katastrofe. Det er tankeløst og ensidigt. Almendannelse er reduceret til et spørgsmål om konkrete kundskaber og kompetencer. Men det handler i lige så høj grad om at blive en god samfundsborger," siger Peter Kemp.

Han har budt indenfor i den gule villa i Hellerup nord for København. Over te og småkager, som hans japanske kæreste har haft med hjem fra Tokyo, fortsætter han kritikken af regeringens gymnasieudspil.

”Det, regeringen vil, er ikke dannelse, det er halvdannelse. Det drejer sig kun om det studieforberedende. Men de unge skal forberedes til hele livet – ikke kun til videregående uddannelser og erhvervslivet.”

Gymnasiet skal både uddanne og danne, og der er stor forskel på de to begreber, påpeger Peter Kemp. Uddannelse har med kundskaber og færdigheder at gøre. Det handler om, hvad du kan. Dannelse har derimod med din karakter og identitet at gøre. Det handler om, hvem du er som person og i samfundet, forklarer han.

”At have kompetencer og en stor faglig viden er selvfølgelig også en del af at være almendannet, og selvfølgelig skal gymnasiet gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt," siger Peter Kemp.

”Men gymnasiet skal også opdrage til medborgerskab. Derfor er det et problem, når man fjerner det etiske og samfundsmæssige aspekt. Når der ingen ligevægt er mellem studieforberedelse og almendannelse, og det kun er den viden, der kan skabe dygtige medarbejdere og økonomisk vækst, der efterspørges.”

”Bedre almendannelse”
Ifølge regeringens gymnasieudspil Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse skal eleverne have en ”bedre almendannelse”. Der er brug for at ”modernisere gymnasiets tilgang til almendannelse og studieforberedelse” og for en ”opdatering af gymnasiets faglighed og kravene til elevernes almendannelse”.

”Vi får at vide, at den traditionelle dannelse er udfordret, men der står intet om, hvad traditionel dannelse betyder, og hvad svagheden er. Og på baggrund af ganske få linjer bliver konklusionen, at gymnasiets almendannelse skal moderniseres,” siger Peter Kemp og ryster på hovedet.

”Det er et kæmpemæssigt bedrag. Man tager ord, der umiddelbart er positive, og anvender dem i en snæver betydning, så befolkningen ikke kan gennemskue, hvad det i virkeligheden handler om.”

Han er især bekymret over, at det meste af udspillets kapitel om almendannelse er en beskrivelse af, hvordan elevernes innovative kompetencer skal styrkes. Det samme skal elevernes digitale og globale kompetencer samt deres karrierekompetencer.

”Det skriger til himlen. Tag det med de globale kompetencer. Det handler ikke om at være en god samfundsborger. Om at lære at leve sammen med andre mennesker. Om tolerance, ligeværd og kulturforståelse. Det handler om at kunne klare sig i den globale konkurrence. Eleverne skal blive teknisk dygtigere, men de skal ikke forstå det samfund, de er en del af," siger Peter Kemp.

Han er langt fra den eneste, der er kritisk over for regeringens syn på almendannelse. Det samme er flere uddannelsesforskere, gymnasielærere og politikere fra begge fløje på Christiansborg. Undervisningsminister Ellen Trane

Nørby (V) har i både Jyllands-Posten, Berlingske og Kristeligt Dagblad afvist kritikken. Her har hun forklaret, at der er tale om en ”fejlopfattelse”, fordi de fire nye kompetencer ikke skal ses som en erstatning for almendannelsen, men som et supplement.

Men den forklaring køber Peter Kemp ikke.

”Det er jo ikke det, der står i udspillet,” lyder det kort fra filosofiprofessoren.  

Social ansvarlighed
Definitionen på almendannelse er ifølge Peter Kemp at have evnen til social ansvarlighed – det vil sige at være ansvarlig for noget og over for nogen i en samfundsmæssig sammenhæng. Man skal være i stand til at leve, tale og udvikle sig sammen med andre. Derfor skal eleverne i gymnasiet først og fremmest lære at forstå sig selv og den kulturelle sammenhæng, de er en del af.

”Det handler både om at forstå fortiden og nutiden og have en vision om, hvordan verden kan blive bedre," siger Peter Kemp.

Men klassisk almendannelse er ikke kun forståelse for fælles historie, kultur og baggrund. Siden oplysningstiden i det 17. århundrede har der i dannelsesbegrebet i den europæiske kultur også ligget en etisk dimension, forklarer han.

"Hos tænkere som Humboldt, Kant, Goethe og Schiller betyder dannelse også, at vi lærer af andres erfaringer om at leve sammen, sådan som de er udtrykt i historieskrivning, litteratur, religion, poesi og anden kunst."
I Peter Kemps øjne er regeringen i gang med et grundlæggende opgør med gymnasiet som dannelsesinstitution.

”Gymnasiet skal opdrage samfundsborgere. Gymnasiet er ikke kun for dem, der kan blive de dygtigste. Men i stedet gør man nu gymnasiet til et sted, der udklækker kundskabsrobotter, og hvor man er ligeglad med elevernes egne refleksioner. De skal bare ind på den rette bane, så de kan blive gode studerende og velkvalificeret arbejdskraft.”

Han understreger, at han er enig i, at almendannelsen bør ændre indhold i takt med samfundsudviklingen, og at det ikke er derfor, han er skarp modstander af regeringens planer.

”Almendannelse er ikke en statisk størrelse. For hundrede år siden skulle man for eksempel ikke forholde sig til klimaproblemerne. Det hører med til almendannelse i dag.”

Der er dog en portion basisgods, der altid bør være der, fastslår han.

”Hvad er godt og ondt? Hvad er ret og uret? Det er basis i forhold til social ansvarlighed og dermed til almendannelse,” siger Peter Kemp, der siden begyndelsen af 1960’erne har været en kendt stemme i den offentlige debat.

Igennem en lang række bøger har han blandt andet introduceret danskerne til nyere fransk filosofi og sprogfilosofi og forsvaret verdensborgeren som pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede.

Verden skal åbnes
De fire nye kompetencer, regeringen lægger op til, skal indgå i alle gymnasiets fag, hedder det i udspillet. Ligesom flere andre frygter Peter Kemp, at det vil betyde mere detailregulering i gymnasiet og – igen – gå ud over almendannelsen, fordi fokus bliver på det, der kan måles.

”Hvad med alle de ting, der ikke kan måles? Man tror, at man ikke kan tale om ting, hvis de ikke kan måles, og så vælger man helt at se bort fra dem. Men det passer ikke. Hele den humanistiske tradition giver os et sprog til det.

Men det kan de halvdannede administratorer inde i ministeriet ikke forstå. De har kun kompetencebeskrivelser, målstyring og konkurrencestat i hovedet,” siger Peter Kemp og tilføjer:

”De er blinde for, at globaliseringen ikke kun betyder, at vi er afhængige af et verdensmarked, men også at vores sociale ansvarlighed må blive global, for at vi sammen med andre lande kan magte terrorismen, flygtningekrisen og klimaproblemer. Vi befinder os i en verden i krise. Alle skal kunne være der – også dem, der ikke er de dygtigste. Det burde man forholde sig til, men det er man ikke interesseret i.”

Regeringen har også fået hård kritik af, at den vil slå historie, oldtidskundskab og religion sammen i én faggruppe med fælles eksamen – dog med samme timetal som i dag. Kritikken er blandt andet kommet fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som begge ser det som en tydelig svækkelse af almendannelsen.

Lige på det punkt er Peter Kemp dog ikke så skeptisk.

”Det behøver det ikke at være. Som filosof er jeg jo selv stor tilhænger af at tænke på tværs af fagene. Det kan være meget frugtbart,” siger han.  

Alligevel hælder han mest til at holde fagene hver for sig.

”Faren ved en sammenlægning er, at historiefaget kommer til at dominere. Glider oldtidskundskab og religion i baggrunden, så giver man eleverne færre ressourcer til at forstå forskellige menneskesyn og blive socialt ansvarlige.”

Bliver regeringens syn på almendannelse en del af den kommende gymnasie­reform, bliver det ”fuldstændig håbløst” at være gymnasielærer, mener Peter Kemp.

”Den gode lærer er først og fremmest interesseret i at åbne verden for eleverne og gøre dem til samfundsbevidste mennesker. Alt i regeringens gymnasieudspil er gennemsyret af det stik modsatte,” siger han.

13/7-2016: Redaktionen gør opmærksom på, at Peter Kemp her forholder sig til regeringens gymnasieudspil og ikke det endelig gymnasieforlig, da det ikke var besluttet ved artiklens offentliggørelse.

Om Peter Kemp

Født i 1937, student fra Østersøgades Gymnasium i 1955.
 
Uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1964, dr.theol. fra Københavns Universitet i 1973 og dr.phil. fra Gøteborgs Universitet i 1991.
 
Kandidatstipendiat og adjunkt på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet fra 1965-1971. Blev lektor ved Filosofisk Institut på Københavns Universitet i 1972 og senere henholdsvis institutbestyrer og docent samme sted.
 
Leder af Center for Etik og Ret tilknyttet Københavns Universitet fra 1993.
 
Leder af Institut for Pædagogisk Filosofi på DPU fra 2000, professor i filosofi samme sted fra 2002. Professor emeritus fra 2007.
 
Har holdt talrige forelæsninger verden over og udgivet en lang række bøger, senest Løgnen om dannelse - opgør med halvdannelsen, der udkom i efteråret.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.