Blogindlæg

Gymnasiet skal ikke være for alle

En studentereksamen regnes i dag for et minimumskrav blandt dagens unge.

29. oktober 2012 af Marie Krarup

En studentereksamen regnes i dag for et minimumskrav blandt dagens unge. Sådan skriver en ekspert, der har undersøgt sagen på Altinget 26. oktober. Og de unge strømmer mod gymnasiet i hidtil uset omfang. På ti år er andelen, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse, steget fra 59 procent til cirka 72 procent.

Samtidig med denne kvantitative udvikling er den kvalitative mindre rosenrød. Mange gymnasie –og universitetslærere mener, at niveauet er faldet mærkbart. Jeg selv er af den overbevisning, at faldet i det faglige niveau både kommer fra gymnasiereformen og fra udviklingen til masse-gymnasium. Børnene kommer med for ringe kundskaber fra folkeskolen, og det kan være svært at rette op på det i gymnasiet på tre år. Især hvis evnerne og motivationen ikke er til det. Når lærerne skal bruge så megen energi på at samle den større og større bund op, mister man selvsagt noget i toppen.

Det er en sørgelig historie, fordi det bevirker, at de unge ikke er klar til en universitetsuddannelse, når de kommer ud med studenterhuen på. Det har den effekt, at niveauet på universitetet falder.
Men massegymnasiet har også den kedelige effekt, at det trækker unge mennesker væk fra andre uddannelser, som de unge kunne have både gavn og glæde af. Erhvervsskolernes søgning falder og falder. Andelen, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er faldet fra 32 procent til 20 procent, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Samtidig kan vi høre, at den sociale arv slår stærkere igennem i bunden af Danmark. I 1985 udgjorde underklassen 10 procent af Danmarks familier. I 2009 var det 14 procent. Den negative sociale arv slår tilsyneladende hårdt igennem også i Danmark med et uddannelsessystem, der om noget netop skulle skabe lighed. Men den udelte helhedsskole er altså ikke måden, man bekæmper negativ social arv på! Det har vi vel bevist godt og grundigt i Danmark.
Der er derfor mange gode grunde til at nytænke uddannelses-systemet.

Det er simpelthen nødvendigt at indse, at børn har forskellige evner og interesser og begynde at handle efter det. Det vil sige, at man skal til at dele børnene tidligere for at udvikle netop deres talent. Mange skoler er jo i virkeligheden gået i gang med det og undervisningsministeren har derfor også været nødt til at forholde sig til det og erklære, at det faktisk er lovligt! Og det er da godt, at sund fornuft er lovlig.

Men der er brug for en mere gennemgående differentiering. Også efter folkeskolen skal der være mulighed for at vælge andet end gymnasiet og erhvervsskoler. Genindførelse af realskolen ville være en oplagt mulighed, fordi den gav en solid boglig eksamen til dem, der ikke ville på universitetet, men som gerne ville vide noget mere. Og som ikke var klar til at foretage et erhvervsvalg som 15-16 årig og gå på erhvervsskole med det samme. Så i stedet for, at gymnasiet i sin nuværende form faktisk reelt bliver til en realskole (der er jo en god del af studenterne, der faktisk går på erhvervsskole efter de har taget studentereksamen!!), bør vi reagere fremtidssikret og lave systemet om. Gymnasiet skal IKKE være for alle. Det skal være for dem med gode boglige forudsætninger og med drømme om en videregående uddannelse.

Indtil vi får oprettet en realsskole kunne man i praksis bruge HF som en sådan. Hvilket i vid udstrækning også er tilfældet, idet man mange steder henviser mindre bogligt stærke elever netop til HF. Men det er klart, at der bør ændres i mål og fagplaner for at komplementere HF´s forvandling til realskole. Og så er det også meget vigtigt at fastholde en mulighed for det oprindelige HF – dvs. en mulighed for de at få en studenterhue, selvom man ikke har fuldt den slagne vej i uddannelses-systemet.

Mit forslag er derfor, at vi i større grad begynder at sortere elever efter evner. Man bliver ikke lykkelig af at skjule sandheden om egne evner. Derfor gør man ikke eleverne en tjeneste ved at behandle dem alle, som om de er ens. De skal derfor ikke bare strømme ind i gymnasiet, fordi det er det lette valg. Det gavner hverken dem selv eller Danmark. Men vi er nødt til at oprette et godt alternativ til gymnasiet. Og her slår erhvervsskolerne ikke til. Det ville en genindførsel af realskolen til gengæld gøre.

Marie Krarup

Marie Krarup, f. 1965. Valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti i 2011. Forsvars –og gymnasieordfører.

Cand. Mag og reserveofficer. Tidligere fuldmægtig, diplomat og gymnasielærer i samfundsfag, religion, erhvervsøkonomi og russisk.

Kommentarer

lør, 03/11/2012 - 18:14
Peter Rasmussen

Hmm - ja det bliver (forhåbentligt) svært at finde en gymnasielærer, som ikke er enig i ovenstående.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.