Nyhed

Gymnasiet er favorit

Flest danskere ønsker den almene studentereksamen for deres barn, viser ny undersøgelse. Det skyldes i høj grad politikernes favorisering af stx, mener direktøren for Danske Erhvervsskoler.

16. oktober 2012 af Malene Romme-Mølby

 

Studentereksamen er et hit blandt danskerne. Hele 44 procent af de adspurgte peger på den almene studentereksamen som den ungdomsuddannelse, de ville foretrække, hvis de havde et barn, der skulle vælge uddannelse nu. Det viser en undersøgelse, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum offentliggør i dag.

Skæv vurdering
14 procent af de adspurgte ønsker, at deres barn tager hhx, og 9 procent foretrækker htx.  Kun syv procent foretrækker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse. Allernederst på listen ligger hf, som kun tre procent foretrækker. 23 procent har ikke taget stilling. 

Tallene vækker hovedrysten hos Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder og uddannelsesforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
”Det er en voldsomt stor overvægt, der ønsker, at deres barn får en gymnasial uddannelse. Når kun syv procent ønsker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse, står det jo i skærende kontrast til, at cirka en tredjedel af en ungdomsårgang stadig forventes at få en erhvervsuddannelse. Befolkningens vurdering er temmelig skæv i forhold til virkeligheden. Og det er dybt problematisk, at danskerne ikke ved, hvilken vigtig rolle erhvervsuddannelserne spiller i det danske samfund og for erhvervslivet,” siger Torben Pilegaard Jensen til Momentum.

Politikere favoriserer stx
Deltagerne i undersøgelsen er også blevet bedt om at vurdere, hvilken status de forbinder med de enkelte ungdomsuddannelser. Her topper den almene studentereksamen også. 62 procent vurderer, at stx har høj status, mens kun tre procent mener, at den har lav status. Igen ligger erhvervsuddannelserne langt ned på listen. 28 procent mener, at en erhvervsuddannelse har høj status, mens 16 procent mener, at den har lav status.

Direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, er ærgerlig over, at erhvervsuddannelser langt fra er danskernes førstevalg. Men han er ikke overrasket.
”Politikerne er i mange år lykkedes med at tale de lange, boglige uddannelser op, mens de praktiske uddannelser er blevet talt ned. Det startede vel for alvor, da Margrethe Vestager i 2001 proklamerede, at produktionssamfundet var dødt. Siden har det været prestigefyldt at skrive analyser og diskutere Habermas og andre teoretikere, mens det konkrete, praktiske arbejde ikke har været meget værd. Derfor er der ikke noget underligt i, at forældre gerne vil sikre deres børn en studenterhue,” siger Lars Kunov til Momentum.

Minister vil hjælpe erhvervsuddannelserne 
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ærgrer sig også over, at erhvervsuddannelserne ikke har højere status i befolkningen. 
Hun er enig i, at politikernes retorik i de senere år med stor fokus på videnssamfundet er en del af forklaringen på erhvervsuddannelsernes lave status.
"Man skal huske, at Danmark er et produktions- og videnssamfund. Det er lige præcis den kombination, der gør, at vi er et rigt land. Hvis vi bare tror, at vi er et videnssamfund, har vi skudt os selv i foden i forhold til, hvordan vi skaber vækst i Danmark," siger hun til Momentum.
Ministeren vil prioritere at få løst praktikpladsproblemet og styrke erhvervsuddannelserne.
"Vi skal have gjort det mere attraktivt for unge at vælge erhvervsuddannelserne, fordi vi simpelthen kommer til at mangle unge, dygtige håndværkere," siger Christine Antorini.

Stx er naturligt førstevalg
Professor Palle Rasmussen fra Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet finder det uheldigt, at erhvervsuddannelserne har fået et ry som dér, man søger hen, ”hvis man ikke kan andet”. Og han mener, at det langt hen ad vejen er et forkert billede, fordi der stilles høje faglige krav på mange erhvervsuddannelser.
Derimod ser han hverken noget underligt eller problematisk i, at det almene gymnasium i stigende grad er blevet det foretrukne valg af ungdomsuddannelse.
”Man må se det i den sammenhæng, at arbejdsmarkedet er under stadig forandring. De faglærtes andel af arbejdsmarkedet er blevet betydeligt mindre i løbet af de senere år, og flere og flere jobfunktioner kræver en videregående uddannelse og dermed også en gymnasial uddannelse. Og det opfatter jeg som en positiv ting, fordi vi får løftet det generelle kompetenceniveau,” siger Palle Rasmussen til Momentum.

 

Kommentarer

ons, 17/10/2012 - 14:24
Frank Weber

Professor Palle Rasmussen giver, sikkert ufrivilligt, et godt eksempel på image-problemet for Hhx og Htx, som ofte nævnes i flæng med de øvrige erhvervsuddannelser:

Derimod ser han hverken noget underligt eller problematisk i, at det almene gymnasium i stigende grad er blevet det foretrukne valg af ungdomsuddannelse.
”Man må se det i den sammenhæng, at arbejdsmarkedet er under stadig forandring. De faglærtes andel af arbejdsmarkedet er blevet betydeligt mindre i løbet af de senere år, og flere og flere jobfunktioner kræver en videregående uddannelse og dermed også en gymnasial uddannelse. Og det opfatter jeg som en positiv ting, fordi vi får løftet det generelle kompetenceniveau,” siger Palle Rasmussen til Momentum.

Gymnasiet, som der står i hovedartiklens overskrift, er ikke kun det almene gymnasium! - men vanens magt er stor!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.