Du er her
Debatindlæg |
04. sep 2017

Gymnasierne har et medansvar

Af: Andreas Lauritzen

Gymnasierne har et medansvar til at hjælpe sektoren på lang sigt. Vi står i øjeblikket i en situation, hvor mange kolleger har mistet eller står til at miste jobbet. Især for de yngre kolleger, hvor jeg selv er en af dem, er det nedslående at miste muligheden for at udøve en indflydelse på fremtidens generationer. Meget fokus har været på de fastansatte og den grad af afskedigelser, som har fundet sted i løbet af de sidste to år. Men vi glemmer at fokusere på den store bestand af årsvikarer, som også mister deres arbejde i kølvandet på reformen.
Jeg er bange for, at sektoren i disse år udskiller for mange årsvikarer og mennesker med interesse for undervisning til, at sektoren i det lange løb kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det er her jeg mener, at gymnasierne har et stort medansvar til at investere i årsvikarerne og fremtidssikre sektoren.
En af måderne gymnasierne kan gøre dette på er at følge reglerne og give pædagogikum til de årsvikarer, som har krav på det. Alt for mange årsvikarer går rundt i årevis uden og føle sig ordentligt inkluderet af arbejdspladsen.
At give pædagogikum til årsvikarer har mange fordele. Det er en rigtig god måde at sikre sammenhængskraften på lærerkollegiet og derigennem udveksling af erfaring fra ældre til yngre generationer af lærere. Det ville være en rigtig positiv udvikling at se flere årsvikarer modtage pædagogikum også fordi, at det ville virke som en inkluderende faktor og modarbejde den forskelskultur, som eksisterer på lærerværelset mellem fastansatte og årsvikarer.
Som årsvikar har jeg ofte været vidne til den store kløft mellem fastansatte og årsvikarer. Som årsvikar føler man ikke, at man er en fast bestanddel af lærerkollegiet, og man bliver ofte behandlet derefter. Det er svært at finde motivationen til at indgå i sociale relationer med kolleger, når man hele tiden bliver mødt af en kultur, som insisterer på hierarki mellem de ansatte.
Gymnasierne kan afhjælpe denne kultur ved at inkludere flere årsvikarer ved at give dem pædagogikum. Mange gymnasier investerer udelukkende i årsvikarer, som de har en intention om at fastansatte, men jeg mener, at dette er en fejl på den korte og lange bane.
På den korte bane kan man skabe en mere inkluderende kultur på arbejdspladsen ved give pædagogikum til årsvikarer, og på den lange bane hjælper man sektoren ved at fastholde unge og ambitiøse medarbejderes tilknytning til den.
På trods af at sektoren står overfor svære økonomiske vanskeligheder i disse år, så er der tale om en simpel økonomisk prioritering på de enkelte gymnasier, hvis man ønsker at ændre kulturen, så den bliver mere inkluderende for alle på kort og lang sigt. Ved min sidste ansættelse prioriterede man at sende hele lærerkollegiet på en fire-dages tur til Firenze uden synderlig fagligt og personaleudviklende indhold. En simpel ompriotering af økonomien villet have sikret et pædagogikum til en af de årsvikarer, som ikke havde det. Derigennem havde man taget ansvaret på sig og prioriteret en investering i medarbejderne på kort sigt og en fremtidssikring af sektoren på lang sigt.
Pædagogikum er den helt store barriere, og det er måske på tide helt at tænke i en omstrukturering af pædagogikumsforløbet. Det ville være oplagt, i disse økonomiske svære tider, fra ministeriets side at fritstille pædagogikum til universiteterne og ikke lade gymnasierne selv bestemme, hvem de vil give pædagogikum til. Således ville man som årsvikar måske endda ved hjælp af egenbetaling kunne sikre sig selv, og derved har man åbnet op for muligheden for, at flere kunne få et pædagogikum og dermed et fodfæste i sektoren, som gymnasierne kunne trække på, når sektoren igen oplever et opsving.
En anden mulighed ville være, at man som erfaren underviser fra anden sektor kunne søge om dispensation for pædagogikum til at undervise som fastansat i gymnasiet. På den måde kunne sektoren fremtidssikre sig selv og åbne gymnasiet op for akademisk arbejdskraft med undervisningserfaring i f.eks. folkeskolen.
Jeg er bange for, at hvis der ikke sker et markant prioriteringsskift, at vi får en gymnasiesektor, som lukker sig om sig selv, fordi det er svært for yngre og nye medarbejdere at få fodfæste på gymnasierne, bl.a. fordi gymnasierne ikke prioriterer pædagogikum til årsvikarer. Jeg er bange for, at det ender med at blive et problem for sektoren på lang sigt, at man har frastødt de unge mennesker, som har en interesse og en lidenskab for undervisning, hvilket vil resultere i, at man mangler kvalificeret arbejdskraft, når sektoren igen, ude i fremtiden, har brug for det.
Andreas Lauritzen
Underviser
Next og Københavns Kommunes Ungdomsskole

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.