TEMA

Gymnasierektor: Vores største problem er fagtrængslen

Fremtidens studenter skal kunne fordybe sig og se på tværs af fagene. Men det er der ikke tid nok til at lære eleverne, som gymnasiet ser ud i dag, siger rektor Mogens Hansen fra Rungsted Gymnasium.

18. november 2015 af Tina Rasmussen

Fremtidens studenter har brug for stærkere studiekompetencer. De skal blive bedre til at arbejde selvstændigt, forholde sig til ny viden, fordybe sig og se på tværs af fag og fagområder. For det er afgørende kompetencer i forhold til de videregående uddannelser og fremtidens globale arbejdsmarked.

Den klare melding kommer fra Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium.

”Gymnasiet skal fremover fokusere på at styrke elevernes generelle studiekompetencer. Det er vigtigere, end at de kommer rundt i samtlige hjørner af et fag,” siger han.

For at få plads til mere fordybelse og tværfagligt arbejde i gymnasiet er politikerne nødt til at få ryddet op i fagrækken, når de skal lave en ny gymnasiereform, mener Mogens Hansen.

Det fik man ikke gjort med 2005-reformen. Her bibeholdt man alle eksisterende fag og supplerede endda med almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Det har gymnasiet lidt under siden, lyder kritikken fra den erfarne rektor. For det har betydet, at de gode tværfaglige intentioner ikke er blevet foldet tilstrækkeligt ud.

”Den enorme fagtrængsel er det største problem ved gymnasiet i dag. Fagtrængslen er den væsentligste årsag til, at den faglige fordybelse og tværfagligheden ikke fylder nok i det daglige arbejde,” siger Mogens Hansen.

Hvad vil vi egentlig?
Han efterlyser modige politikere, der tør tage den svære diskussion: Hvad vil vi egentlig med gymnasiet? Og hvad er realistisk, når der er tre år til rådighed?

”Hvad er det for fagligheder, der er de helt centrale i gymnasiet? Hvordan får man skabt en struktur, der giver rum for den faglige fordybelse, som vi mangler i dag? Det er de diskussioner, politikerne skal tage i stedet for at bruge tid på, om eleverne nu skal have 02, 4 eller 7 for at komme ind, eller om der skal skæres i antallet af studieretninger,” siger Mogens Hansen.

Han betragter selv dansk, matematik og engelsk som gymnasiets kernefag. I de tre fag mener han, at elevernes kompetencer bør styrkes. For at få ryddet op i fagrækken foreslår han, at man bryder nogle af de traditionelle faggrænser ned og udvikler nogle fagblokke, hvor flere fag er slået sammen.

”Vi har for eksempel en række humanistiske fag – dansk, oldtidskundskab, religion og historie – som man kunne overveje at slå sammen i en bred idéhistorisk fagblok. Også samfundsfag og historie vil kunne arbejde tæt sammen i en fagblok,” siger Mogens Hansen, der selv underviser i dansk og samfundsfag, og tilføjer:

”Skal flere fag slås sammen, er man nødt til at finde ud af, hvad der er kernekompetencerne i det enkelte fag. Det vil være en rigtig sund diskussion at tage.”

Han understreger, at nye fagblokke også vil kræve nye, bredere eksamensformer.

Skøjter rundt på overfladen
At skabe nye fagblokke vil være et brud med en lang fagtradition og er ikke noget, man bare lige gør, erkender Rungsted-rektoren. Men det er nødvendigt, mener han.

”Jeg har dyb respekt for alle fag i gymnasiet, men vi må bare erkende, at der bliver for meget skøjten rundt på overfladen, når eleverne skal have 10-11 fag hver uge i få timer. Hvordan skal man skabe faglig fordybelse med de betingelser?”

Mogens Hansen var selv meget aktivt involveret i gennemførelsen af 2005-reformen, som for alvor bragte kravet om tværfaglighed ind i gymnasiet. Han håber, at politikerne vil holde fast i tværfagligheden som en bærende del af gymnasiets identitet, når de skal lave en ny reform.

”Med 2005-reformen blev det slået fast, at viden fra forskellige fagområder og evnen til at tænke på tværs og se sammenhænge er en helt central del af en moderne almendannelse. Det skal man holde fast i og videreudvikle,” siger Mogens Hansen og uddyber:

”At slanke fagrækken vil være et naturligt næste skridt, så fagene kan tale mere og bedre sammen, og eleverne kan fordybe sig.”

Fremtidens 3 vigtigste kompetencer

1. At være nysgerrig efter at lære.
2. At have evnen til at tænke nyt.
3. At have evnen til fordybelse.

Kilde: Mogens Hansen, rektor, Rungsted Gymnasium.
 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.