TEMA

Gymnasiereform kræver klasseledere

Det har altid været svært at gå fra at være studerende til nyuddannet lærer. Men med gymnasiereformen stilles der endnu flere krav til gymnasielærerne. Derfor har pædagogikum ændret uddannelsen.

2. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Det er ikke kun gymnasieuddannelsen, der blev ændret med gymnasiereformen. Lærerne har også været nødt til at rykke sig en hel del.
"Vi har nok fået verdens mest moderne gymnasium med gymnasiereformen. Det er en fremadrettet uddannelse, der stiller forskelligrettede krav både til underviserne og eleverne. Derfor kan det godt være en udfordring for lærerne at mestre den nye lærerrolle," siger Erik Damberg, uddannelseschef for Pædagogikum på Syddansk Universitet.

I pædagogikumuddannelsen prioriteres det derfor højt, at kandidaterne forstår sammenhængen mellem lærerens rolle og gymnasiets struktur.

Praksis-chokket har altid været der, når nyuddannede gik fra teori til første lærerjob. Men Erik Damberg mener, at det er blevet mere markant efter gymnasiereformen, fordi de nyuddannede ikke kun skal forholde sig til at zoome deres faglighed ind på det gymnasiale undervisningsniveau. Nu skal lærerne samtidig også lære at mestre tværfagligheden, samarbejdet med kollegerne, vejledningen og de nye elevtyper. Derfor er der også ændret en del på pædagogikum, og som på alle andre undervisningsområder er ledelsesbegrebet også sivet ind her.

"Klasseledelse handler om at turde stå i spidsen for de læreprocesser, som eleverne skal igennem, og at turde lede klasserumskulturen, så læringen er optimal. Nogle vil lidt råt sige, at det handler om ro og disciplin, og det kan da også være nødvendigt. Men det skaber jo ikke en god diskussion eller lærerigt gruppearbejde," understreger Erik Damberg.

Han synes, at gymnasiereformens nye, spændende arbejdsformer i den grad kræver, at læreren bliver leder for klassen og evner at gå ind og styre den faglige, didaktiske og sociale proces. Mange arbejdsformer lægger jo netop op til, at eleverne arbejder aktivt og selvstændigt, og det kræver, at læreren er meget bevidst om, hvilken didaktik der egner sig bedst til at nå undervisningsmålet.

Krav til gymnasiers ledelse
Den autoritet, som gymnasielæreren automatisk havde for 15-20 år siden, er forandret, og lærer- og elevrollen er blevet mere ligeværdig. Man er blevet dus med hinanden på didaktisk plan, som Erik Damberg udtrykker det.
"Jeg tror, at mange lærere har behov for at få genetableret en autoritet, og derfor bruger de for eksempel Cooperative Learning, som instrumentaliserer hele processen med bestemte roller og adfærdsmønstre," siger Erik Damberg. Han understreger dog, at det blot er én ud af mange metoder for klasseledelse, som kan hjælpe lærere. Det vigtigste er at reflektere over og analysere undervisningen. Det fylder derfor en del på pædagogikumuddannelsen, hvor kandidaterne arbejder meget med eksempler fra deres praksis.
"Det er jo egentlig ikke en nyhed at arbejde på den måde med undervisningen, men nu er det faktisk blevet en nødvendighed på grund af gymnasiets struktur, men også på grund af, at man får gymnasieelever med helt andre baggrunde end tidligere," fortæller Erik Damberg.

På pædagogikumuddannelsen har de oplevet et stort engagement i forhold til gymnasiets nye struktur og lærerrolle blandt andet gennem kandidaternes vejledere rundt omkring på gymnasierne.
"Men det er også tydeligt, at pædagogikumkandidaterne forventer, at gymnasiernes ledelse har en klar pædagogisk og didaktisk linje. Det bliver ofte indfriet, og det støtter kandidaterne i deres uddannelse. På en måde kan man sige, at der fra toppen af gymnasierne siver en ny måde at være lærer på," siger Erik Damberg.

På trods af de store udfordringer, som pædagogikumkandidaterne møder, så klarer de sig godt som lærere, fortæller Erik Damberg. Det vurderer han ud fra niveauet på kandidaternes afsluttende opgaver og tilbagemeldinger fra kandidater og gymnasier.
"Pædagogikum er blevet mere krævende, i takt med at der stilles flere krav til gymnasielærerne. Men det er også min opfattelse, at lærerne generelt har taget det nye ledelsesansvar på sig her kun få år efter en gennemgribende gymnasiereform," siger Erik Damberg.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.