TEMA

Gymnasier skal sælge sprogfag bedre

Landets gymnasier skal blive bedre til at vise eleverne, at sprogfagene ikke kun handler om gloser og grammatik, men i høj grad også om kultur, mener formand for ny arbejdsgruppe. Gruppen skal til sommer komme med anbefalinger til en national strategi for fremmedsprog.

28. marts 2011 af Tina Rasmussen

Skal man have flere gymnasieelever til at vælge flere fremmedsprog, skal gymnasierne blive meget bedre til at "sælge" fagene og give et mere præcist billede af, hvad de indeholder.

Det bliver efter alt at dømme én af de anbefalinger, som en arbejdsgruppe nedsat af videnskabsministeren og den nu forhenværende undervisningsminister kommer med om to en halv måned. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele uddannelsessystemet - fra grundskole til universitet. Regeringen skal bruge anbefalingerne, når der sidenhen skal udarbejdes en national strategi for fremmedsprogene i Danmark.
"Den måde, sprogfagene bliver præsenteret på, er afgørende. Mange elever har i dag et forkert billede af, hvad fagene rummer," siger arbejdsgruppens formand Bodil Due, der er dr.phil. og forhenværende dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet. I dag er hun rådgiver for universitetets ledelse. 

Tysk, fransk, spansk og de øvrige sprogfag er nemlig ikke kun gloser og grammatik. Det handler i lige så høj grad om kultur og samfundsforhold.
"Det er mit indtryk, at gymnasierne generelt lægger stor vægt på kommunikationsvinklen og kommer til at underspille de kulturelle og samfundsmæssige dimensioner. Men sprog er både kommunikation og kultur," fastslår Bodil Due.

Alle andre fremmedsprog end engelsk er på retur i det danske uddannelsessystem, og aldrig har så få elever valgt at satse på sprog i gymnasiet. Før gymnasiereformen i 2005 havde 41 procent af studenterne fra det almene gymnasium tre fremmedsprog. I dag er tallet nede på 3 procent. Ifølge Bodil Due en "dybt beklagelig" udvikling, for engelsk er ikke nok.

Lærer vi kun engelsk, lukker vi af for forståelsen af andre kulturer.
"Det er meget bekymrende, at interessen for andre sprogfag end engelsk er vigende. Sprog er nøglen til at kunne forstå andre kulturer. Jo flere nøgler man har, jo bedre klarer man sig i en globaliseret verden," siger hun.

I 2007 vedtog partierne i gymnasieforligskredsen at ændre gymnasiereformen på en række punkter for at få flere elever til at vælge tre eller fire fremmedsprog. Blandt andet blev det muligt for elever i det almene gymnasium med tre sprog plus latin på C-niveau at slippe for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Desuden blev det et krav, at alle almene gymnasier og handelsgymnasier skal udbyde en studieretning med tre fremmedsprog. Men resultatet er udeblevet. "På mange gymnasier bliver studieretninger med to eller tre fremmedsprog ikke oprettet, fordi der er for få elever, der vælger dem," fastslår Bodil Due, der selv har græsk og latin som sine fag.

Uigennemskuelige fag
Prorektor på Roskilde Universitetscenter og ph.d. i fransk Hanne Leth Andersen er enig i, at gymnasierne skal blive langt bedre til at fortælle eleverne, hvad sprogfagene indeholder, og hvad de kan få ud af dem.
"Sprogfagene er uigennemskuelige. Det er simpelthen for uklart, hvad de går ud på, og eleverne kan jo ikke sidde og læse læreplanerne," siger Hanne Leth Andersen.

Hun var formand for en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet, der for et år siden i rapporten "Sprog i gymnasiet" kom med anbefalinger til, hvordan man gør sprogfagene attraktive og får flere til at vælge dem i gymnasiet. Her var én af konklusionerne, at gymnasierne skal brande fremmedsprogene på en anden måde. Problemet er, at sprogfaglighed opfattes som ren sprogfærdighed med fokus på grammatik.
"Sprog er kultur, og det er det, gymnasiet skal brande fremmedsprogene på. Det handler om tale- og læsefærdigheder, men det er kulturbetingede færdigheder. Man kan aldrig nogensinde tale om sprogfærdigheder uden at tale om kultur, læsning af skønlitterære tekster og indsigt i adfærd og dannelse i den pågældende kultur. Man kommunikerer forkert, hvis man ikke har en dyb indsigt i den kultur, man vil kommunikere ind i," forklarer Hanne Leth Andersen, der understreger, at sprogfagene selvfølgelig også stadig kræver ordforråd og grammatisk viden.

Hun er til gengæld skeptisk over for tanken om, at sprogfagene også skal sælge sig selv på en mere samfundsmæssig vinkel.
"Den får eleverne i så mange andre fag, og jeg er bange for, at sprogfagene kommer til at gabe over for meget, fordi de både kan være litteratur-, samfunds- og historiefag."

Forbindelsen mangler
Arbejdsgruppen kigger desuden på sammenhængen i sprogundervisningen mellem grundskolen, gymnasiet og universitetet. Og her er der i høj grad brug for forbedringer, mener Bodil Due.
"Det er mit indtryk, at der i dag er alt for lidt forbindelse. I gymnasiet ved man for lidt om, hvordan man underviser i folkeskolen, og hvordan niveauet er, og omvendt ved man i folkeskolen for lidt om, hvad gymnasiet forventer. Selvom der er en del brobygningsforløb, har mange elever i gymnasiet en fornemmelse af, at de starter helt forfra, og sådan skal det naturligvis ikke være," siger Bodil Due.

Samme holdning har Hanne Leth Andersen. Sprogundervisningen i det danske uddannelsessystem hænger ganske enkelt ikke sammen.
"Der er tale om lukkede systemer. Grundskole, gymnasium og universitet har forskelligt fokus på pædagogik, didaktik og det sproglige. På hvert niveau taler man om, hvad sprogfag overhovedet er, men der er ingen fælles kommunikation eller faglig udvikling," siger Hanne Leth Andersen, der har skrevet bogen "Tysk og fransk fra grundskole til universitet".

Grundskolen skal vide mere om, hvad der bliver forventet i gymnasiet, men det er i endnu højere grad gymnasiet, der skal finde ud af, hvad eleverne kommer med, når de begynder i 1.g. Og så skal man anerkende det, mener hun.
"Gymnasiet har en for snæver faglig forståelse. Man kigger efter, om eleverne har det, man selv kan genkende. Men det dur ikke, at man starter med at sige til eleverne, at det, de har lært indtil nu, er helt forkert. Man er nødt til at spørge meget mere til, hvad de kan, og se efter det, man måske ikke lige er vant til at se," siger Hanne Leth Andersen.

Det didaktiske står svagt
Bodil Due vurderer, at arbejdsgruppen endvidere vil anbefale, at den didaktiske side af uddannelserne i fremmedsprog på landets universiteter bliver styrket. Hun nævner, at man på Aarhus Universitet netop er begyndt at arbejde mere med pædagogik og didaktik i forhold til den del af de studerende på kandidatuddannelserne, der har planer om at blive gymnasielærere.
"Jeg mener, at det er den slags tiltag, der er brug for. Det didaktiske inden for fremmedsprogene står for svagt på universiteterne. I dag lærer de studerende alt for lidt om, hvordan man egentlig underviser i fremmedsprog, og det er ikke nok, at de efterfølgende kommer i pædagogikum," siger Bodil Due, der påpeger, at der også er brug for en skærpet indsats på landets læreruddannelser.

Læreruddannelsen bliver i det hele taget et helt afgørende punkt, mener hun. I 7. klasse kan de danske skoleelever principielt vælge mellem tysk og fransk som deres andet fremmedsprog. Men det er kun obligatorisk at udbyde tysk, og kun 20 procent af landets skoler udbyder fransk.
"Problemet er, at der ganske enkelt bliver uddannet alt for få lærere, der har tysk og især fransk som linjefag. I 2008 blev fransk kun udbudt på én læreruddannelse i Danmark. Hvis der ikke uddannes folk, der kan undervise i fransk, kan man jo heller ikke udbyde faget på skolerne. Medmindre man vil acceptere, at undervisningen varetages af nogen, der ikke har fransk som deres fag," siger Bodil Due.

Og situationen får konsekvenser videre op i uddannelsessystemet, påpeger hun.
"Grundskolen er jo fødekæden til gymnasiet. Tingene er vævet sammen og bider hinanden i halen. Det er ikke nok at sætte ind ét sted, man er nødt til at sætte ind på en lang række områder på én gang."

Ud over repræsentanter fra danske uddannelsesinstitutioner og dansk erhvervsliv sidder også den norske dr.phil. Steinar Nybølle i arbejdsgruppen. Han er leder af det norske Nasjonalt senter for fremmedspråk. Allerede i 2003 formulerede Norge en langsigtet sprogpolitik og etablerede centret, som skal sikre, at nordmændene er stærke i fremmedsprog. I Norge er det en del af planen, at befolkningen ikke skal opfatte engelsk som et fremmedsprog, men et hovedsprog på linje med norsk, og derudover skal de lære mindst ét fremmedsprog.

Personligt mener Bodil Due, at man også i Danmark skal give engelsk særstatus. Og hun er overbevist om, at det bliver en af gruppens anbefalinger.
"I en globaliseret verden er engelsk bare noget, man skal kunne, og vi kan jo se, at børn og unge i dag opererer med både dansk og engelsk på nettet. Jeg mener, at vi har brug for en langsigtet plan for, at engelsk er noget, som alle kan - og på et højere niveau end i dag. Det skal være et second language," siger Bodil Due.

 

 

Fakta: Tysk:
Efter engelsk er tysk det hyppigste sprogfag i gymnasiet. Den placering havde faget også inden gymnasiereformen. Men tysk har oplevet en lille tilbagegang siden: I 2005 havde 67 procent af gymnasieeleverne valgt faget, og i 2009 havde 59 procent af gymnasieeleverne tysk.

Gymnasiereformen har ikke været så slem for tysk, som Tysklærerforeningen havde frygtet, men formand Mette Hermann ærgrer sig over, at der ikke er mange gymnasier, der har tysk i studieretningerne. Konsekvensen er, at der er færre gymnasieelever med tysk på A-niveau. 11 procent af gymnasieeleverne havde tysk på A-niveau i 2005, og i 2009 var procentdelen faldet til 9.

 

Fakta: Arbejdsgruppen
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og nu forhenværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V) nedsatte i november 2010 en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Arbejdsgruppen skal blandt andet:

- komme med konkrete anbefalinger til de enkelte sprogfag
- kortlægge, hvilke sprogfag der udbydes, og hvor mange der vælger dem
- vurdere det fremtidige behov
- vurdere konsekvenserne, hvis den nuværende tendens fortsætter
- konkretisere, hvilke handlemuligheder der er på de forskellige uddannelsesniveauer
- komme med anbefalinger til, hvordan man kan stimulere interessen for fremmedsprog
- overveje og kommentere fremmedsprog som kulturbærende element i en globaliseret verden
- Arbejdsgruppen skal aflevere sine anbefalinger i midten af juni i år.

Deltag i debatten om sprogfagene på Videnskabsministeriets hjemmeside www.vtu.dk.

 

Fakta: De klassiske sprog
Før gymnasiereformen havde 41 procent af gymnasieeleverne latin, blandt andet fordi det var obligatorisk for sproglige gymnasieelever. Efter gymnasiereformen er faget blevet et valgfag eller en del af en studieretning, og tilslutningen til latin er faldet til 1 procent.

Græsk har derimod oplevet en lille vækst efter gymnasie­reformen. Formanden for Klassikerforeningen, der er en forening for lærere i oldtidskundskab, latin og græsk, Jens Refslund Poulsen, mener, at de klassiske fag overordnet set har klaret sig pænt efter gymnasiereformen.

Men fagene er afhængige af det økonomiske tilskud, som følger fra Undervisningsministeriet, når de opretter de klassiske sprogfag, for ellers bliver det for dyrt for gymnasierne at udbyde de ofte små hold

 

Fakta: Engelsk
Engelsk er det eneste sprogfag, som er obligatorisk for alle gymnasieelever. Siden gymnasiereformen har engelsk oplevet stor vækst på A-niveau: I 2005 havde 49 procent af landets gymnasieelever engelsk på A-niveau, og i 2009 steg tilslutningen til 62 procent.

Formanden for Engelsklærerforeningen, Bodil Hohwü Nielsen, synes, at engelsk er det sprogfag, der har fået de bedste betingelser efter gymnasiereformen, fordi faget er obligatorisk, har høj status og stor tilslutning.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.