Du er her
Nyhed
|
09. maj 2017

Gymnasier kan få standset planlagt byggeri fra næste år

Foto: 
Regeringen vil have styr på gymnasiernes investeringer i byggeri. Derfor risikerer gymnasier at få standset planlagte byggeprojekter fra 2018.
Af: Johan Rasmussen

Når et gymnasium opfører en ny tilbygning, kan det i princippet betyde, at andre byggeprojekter i det offentlige må udskydes.

Derfor vil regeringen fra næste år indskrænke gymnasiernes frihed til selv at bestemme, om og hvornår de for eksempel vil opføre en ny idrætshal eller bygge nye undervisningslokaler.  

Beslutningen er truffet
Beslutningen om også at indføre en investeringsramme for gymnasierne blev allerede truffet ved den seneste finanslovsaftale og skal gælde fra 2018. Men selve loven for en investeringsramme for de selvejende institutioner er ikke vedtaget endnu.

Lovforslaget fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) betyder, at skoler kan tvinges til at udskyde eller standse planlagte investeringer i byggeri.

Lovforslaget kritiseres af flere høringsparter - blandt andet Danske Gymnasier - for at gribe ind i selvejet og for at være uklart i forhold til, hvordan det skal vurderes, om en skole må tage det første spadestik til et byggeri.

To fornuftige principper
På et lukket møde i undervisningsudvalget i Folketinget i dag vil flere høringsparter kommentere lovforslaget.

Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er også inviteret som uvildig ekspert til mødet med politikerne.

Han kalder investeringsrammen for de selvejende uddannelsesinstitutioner for en “træls problemstilling”, hvor to “fornuftige principper” støder sammen.

“Det er på den ene side fornuftigt med selveje, hvor ledelsen, som er tæt på institutionen, vurderer, hvad der er brug for at blive købt eller bygget. På den anden side er det også fornuftigt med en investeringsramme, som styrer de offentlige udgifter. Princippet om, at hver gang man bruger penge et sted, skal man bruge færre et andet sted, fungerer i staten og i kommunerne, men de selvejende institutioner er fritaget for det princip,” siger Per Nikolaj Bukh.

Svært at vurdere byggeri i ministeriet
Sagt på en anden måde, så kan professoren i økonomistyring se både fordele og ulemper ved en investeringsramme for de selvejende institutioner.

Han mener, at den lokale bestyrelse og ledelse alt andet lige er bedst til at vurdere, om et gymnasium har brug for at investere i nye læringsrum.

“Det kan være svært at vurdere på et ministerielt kontor,” siger Per Nikolaj Bukh, som mener, der er risiko for unødigt bureaukrati ved at fjerne ansvaret for at investere i byggeri fra skolerne.

Omvendt mener han, at man ikke altid kan sætte lighedstegn mellem det, som er fornuftigt for den enkelte institution, og hvad der er fornuftigt for samfundsøkonomien.

Hvis han tager statens eller regeringens briller på, så kan han godt forstå, hvorfor der er behov for at styre udgifterne til byggeri på de selvejende institutioner.

Han illustrerer det med et tænkt eksempel: Et gymnasium modtager 40 millioner kroner om året fra staten og bruger de 39 millioner kroner på lønninger og udgifter. Derefter låner gymnasiet 10 millioner kroner og bruger dem på byggeri. Gymnasiet bruger altså 49 millioner kroner det år.

“Staten kan ikke styre, hvor mange penge de selvejende institutioner bruger. Når staten har en ramme for, hvad der må bygges for, kan det betyde, at investeringer i byggeri på de selvejende institutioner kan gå ud over byggerier andre steder i det offentlige,” siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge professoren er udfordringen at finde en model, som bryder mindst muligt med selvejet og samtidigt sætter en ramme for udgifterne.

Kvalitet for pengene
Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen mener, at selvejet har betydet, at gymnasier har brugt deres penge godt, og at man lokalt har sørget for at få mest kvalitet for pengene.

“Vi anerkender dog, at det kan være fornuftigt at få overordnet styr på investeringerne, men der er ikke nogen skole, som laver unødige investeringer,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun mener, at det er uklart, hvad der skal ske, hvis skolerne samlet set vil bygge eller renovere for flere penge, end rammen tillader.

“Vi har brug for mere klare retningslinjer. Det er uklart, hvad der skal ske, hvis flere gymnasier vil bygge, og det overskrider investeringsrammen. Hvis man står med en påtrængende renovering, kan det være svært for en bestyrelse ikke at vide, om man kan gå i gang med planerne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Undervisning frem for byggeri
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen mener, at det kan være problematisk at bryde for meget ind i selvejet. Men hun mener omvendt også, at man nogle steder har brugt for mange penge på byggeri frem for på undervisning.

“De fleste byggerier og renoveringer er fornuftige, men vi har også set med bekymring på, at store investeringer i byggeri er gået ud over midlerne til undervisning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, det er fornuftigt, at det offentlige er med til at styre kapaciteten mellem gymnasierne.

“Det giver ikke mening at bygge stort et sted, hvis det betyder, at et andet gymnasium må lukke, eller hvis man bygger ud i områder, hvor der om få år bliver færre unge. Nogle gange er det ikke for samfundets bedste, når en skole bygger nyt eller udvider,” siger hun.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer