Du er her
Nyhed
|
14. mar 2013

Gymnasier har brug for klasseledelse

En gymnasieklasse skal ledes, påpeger Dorte Ågård, der forsker i relationen mellem lærer og elev. En af ledelsesopgaverne er at få løst computerproblemet.
Af: Malene Romme-Mølby

Der skal meget mere fokus på klasseledelse i gymnasiet. Så klart er budskabet fra Dorte Ågård, ph.d.-stipendiat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Hun er i øjeblikket ved at færdiggøre sit ph.d.-projekt, der undersøger, hvilken betydning relationen mellem lærer og elever har for elevers motivation og læringsudbytte.
”Vi har ingen tradition for at beskæftige os med klasseledelse på ungdomsuddannelserne – slet ikke på den fine faglige stx. Vi tror, at klasseledelse er for små børn. Men der tager vi fejl,” sagde Dorte Ågård til undervisere, der var mødt op til en konference om klasseledelse afholdt af Systime.

Vi forstår ikke hinanden
Der er flere grunde til, at det er så påtrængende at have fokus på klasseledelse i gymnasiet, fortalte Dorte Ågård, der selv er tidligere lektor og uddannelsesleder.
Relationerne mellem elever og lærer er under pres, blandt andet fordi elevgruppen har ændret sig, og der er kommet flere elever med gymnasiefremmet baggrund. Det betyder, at koderne og kommunikationen er uklare, fortalte hun.
”Eleverne har svært ved at afkode forventninger og normer i gymnasiet. Omvendt har lærerne svært ved at afkode elevernes baggrund. Vi forstår simpelthen ikke helt hinanden,” sagde hun.

Læreren som rollemodel
En anden grund til et stigende behov for klasseledelse i gymnasiet er ifølge Dorte Ågård, at der er flere psykisk skrøbelige elever. De har svært ved at mestre deres liv og derfor også deres skolearbejde. Hun mener, at mange af de unge ikke har den voksenkontakt derhjemme, som de har brug for.
”Forholdet til læreren er af stigende betydning. På samme måde betyder læreren som rollemodel også mere,” fortalte hun.   

Motivation og læringsudbytte
Både Dorte Ågårds forskning og omfattende international forskning viser, at elevers opfattelse af læreren har afgørende betydning for deres motivation og læringsudbytte.
”Vi taler ikke om feel good, og at det skal være hyggeligt og rart,” understregede Dorte Ågård og fortsatte:
”Når man taler om elevens forhold til læreren, så lægges der stor vægt på elevens oplevelse af lærerens måde at lede klassen på. Det er en vigtig del af deres relation.”

Tal til 30 bokse
Behovet for øget klasseledelse er også kommet efter, at klasserummet har ændret sig, fortalte Dorte Ågård med henvisning til bærbare computere og andet digitalt udstyr:
”Computeren er kommet imellem parterne både fysisk og psykisk. Tidligere var der et fælles fokus i rummet. Nu er rummet opdelt i 30 små individuelle bokse.”
Det betyder, at elever bag en skærm i meget høj grad har opmærksomheden rettet mod skærmen, påpegede hun.
I forbindelse med Dorte Ågårds forskningsprojekt har hun også observeret undervisning og interviewet elever. Eleverne fortæller også om afstanden. Eller som en elev udtrykker det:
”Jeg sidder jo bare i min egen verden.”   

Tag styring over computerne
Desværre har mange lærere ikke fundet en hensigtsmæssig måde at styre computerforbruget i klassen på. Det resulterer ofte i en laissez faire-holdning, hvor eleverne selv skal styre det, fortalte Dorte Ågård.
”Lærerne er blevet overrumplede af alle computerne i klassen. Først gik de til kurser i tænd og sluk. Sidenhen kom de faglige programmer og sociale medier ind over. Men hvilken kolossal betydning computerne har for undervisningens betingelser og samarbejde, det har vi simpelthen ikke været forberedt på,” sagde Dorte Ågård.
Lærernes laissez faire-holdning til computerne kan også skyldes, at eleverne som de digitale indfødte har haft ry for at vide alt om computere.
”Lærerens position er blevet svækket. Lærerne er blevet kyst og har spekuleret på, om de har ret til at forlange noget omkring computerne, når de føler, at de ved mindre om it end eleverne,” sagde Dorte Ågård.
Men lærerne skal tage styring i forhold til computerne.
”Det kan godt være, at læreren ikke ved alt om computere. Men det er læreren, der er pædagogisk ekspert, som ved, hvordan de kan bruges i undervisningen,” siger Dorte Ågård.

1.skridt til klasseledelse
Lærerne skal hjælpe eleverne til at få digital dannelse. Eleverne har kun været vant til at bruge computeren til afslapning, så de har trukket deres fritidsvaner ind i undervisningen.
I forbindelse med forberedelsen skal lærerne derfor planlægge nøje hjemmefra, hvornår computerne må bruges i undervisningen, og hvornår de ikke må, foreslog Dorte Ågård.
”Computerproblemet er kun en lille del af klasseledelse, men det er presserende, for det har en kolossal betydning,” sagde Dorte Ågård.

 

  

 

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Hans J. Klarskov Mortensen, h@hjkm.dks billede

Dorte Ågård siger: "Lærerne er blevet kyst og har spekuleret på, om de har ret til at forlange noget omkring computerne, når de ved mindre om it end eleverne." Denne opfattelse af elevernes it-viden er blevet gentaget så mange gange, at det næsten er blevet en sandhed. Det er muligvis sandt, at mange elever ved mere om it end mange lærere, men at alle elever ved mere om it end alle lærere er noget vrøvl. Faktisk bliver jeg ofte forbavset hvor uendelig lidt de ved om it. På den ene side er det sandt, at de måske nok ved mere om hvad der rør sig i de små hjørner af cyberspace (for nu at kalde det noget) de bevæger sig i: Skægge clip på youtube, fjæsbog m.v. - men egentlig viden om sagerne har de færreste. Viden om hvordan en stave- og grammatikkontrol virker har de intet af. Viden om hvordan f.eks. fjæsbog laver penge på dem aner de intet om. De allerfleste elever har minimale færdigheder i formulering bare nogenlunde basale søgestrenge. Hvis man sætter dem til at lave et screencast bliver det som oftest nogle ynkelige barnagtigheder, der kommer ud af det. Jeg synes faktisk en bemærkning af denne type er temmelig invaliderende for et forskningsprojekt, fordi den forståelse af, hvad it er, der ligger bag formuleringen, er præcis så unuanceret, som elevernes påståede it-viden/kompetencer. Den forveksler fingerfærdighed med egentlig viden om/forståelse af digitale medier. Der er en verden til forskel på at vide noget om it og være i stand til at navigere i underholdningshjørnerne af "cyberspace". Gennemgående er vores elever elendige til at omgås digital information og ofte er deres betjening af computeren primitiv, ergonomisk uhensigtsmæssig og klodset. Bl.a. betjener de færreste sig af tastaturgenveje. Hver gang de skal flytte curseren bruger de musen eller spasserpladen. Deres brug af højre-klik menuer foregår med hovedet under armen, hvis de da overhovedet bruger den. Bare fordi nogle elever er i stand til at finde ud af en enkelt ting, som nogle lærere ikke umiddelbart kan finde ud af, kan man ikke konkludere, at de ved mere om it end lærerne. Det der virkelig er behov for - og det grundlag vi skal bruge for at "styre" digitale informationskilder i undervisningen -, er en grundlæggende kortlægning af, hvad it-viden og it-kompetencer er. En hierarkisering af viden og færdgheder. En kortlægning af denne type vil også stille læreren meget bedre i kampen for fokus og koncentration i timerne, fordi al benovelsen over elevernes fingerfærdighed vil være væk. Det, jeg har erfaret er, at de fleste af dem i det store og hele er digitale analfabeter også selvom de måske kender en tastekombination til at få undertekster på en film, som jeg ikke kendte. Og jeg må indrømme, at det er trist at se, at én der gør sig til af at vide, hvordan verden ser ud og bør se ud har et så unuanceret billede af eleverne. Det ligner benovelse.

Dorte Ågårds billede

Kære Hans Jørgen. Det er sjovt at diskutere, når man er uenige. Det er vi bare slet ikke! Jeg deler til fulde den opfattelse af gymnasieelevers gennemsnitlige it-kompetencer, som du giver udtryk for i din kommentar. Det var også det, jeg sagde på Systimes konference om klasseledelse den 13.3. I artiklen, som i øvrigt gengiver (en del af) pointerne fra oplægget ganske udmærket, har journalisten udeladt et par væsentlige modifikatorer om elevers TILSYNELADENDE store kompetencer og lærernes FEJLAGTIGE forstillinger. Jeg forsøger at ramme en pæl gennem disse forestillinger, fordi de skaber en uheldig berøringsangst hos mange lærere, og derfor er jeg meget glad for dine konkrete beskrivelser af, hvad elever kan og ikke kan. Dem vil jeg tillade mig at bruge i min ph.d. afhandling som dokumentation. Mange hilsner Dorte Ågård

Annoncer