Nyhed

Gymnasier foretrækker simpel tidsregistrering

På flertallet af landets gymnasier skal lærerne blot registrere deres samlede arbejdstid. De skal ikke skrive ned, hvad de præcist har brugt tiden på, viser ny undersøgelse.

17. september 2013 af Tina Rasmussen
Shutterstock

Langt størstedelen af landets gymnasier har valgt den mest enkle metode til registrering af lærernes arbejdstid. På to ud af tre skoler skal lærerne blot registrere deres samlede arbejdstid. De skal ikke notere, hvad de har lavet og hvornår.  

Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt mere end 200 tillidsrepræsentanter.

På 15 procent af gymnasierne skal lærerne dog skrive ned, hvor mange arbejdstimer de henholdsvis har brugt på skolen og derhjemme. 12 procent af skolerne kræver, at lærerne registrerer enkelte opgaver, mens kun 6 procent forlanger, at lærerne pinder arbejdsindsatsen helt ud og registrerer både funktioner, forberedelse, rettetid og andre opgaver.

Så enkelt som muligt
Kravet om tidsregistrering er en del af lærernes nye overenskomst, der trådte i kraft 1. august.

Gymnasierne er forpligtet til at etablere et system til registrering af den enkelte lærers arbejdstid, men det er op til den enkelte skole at indrette det efter lokale ønsker og behov.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen er det dog ikke meningen, at lærerne skal gå i detaljer. I et brev til ledere og rektorer tidligere på året slog Moderniseringsstyrelsen fast, at det ikke er intentionen, at der etableres en så detaljeret tidsregistrering fordelt på de forskellige arbejdsopgaver, at det får karakter af timetælleri.

GL’s formand Gorm Leschly er glad for, at man langt de fleste steder har valgt en simpel model.

”Tidsregistreringen er lærerens værn mod det grænseløse arbejde. Derfor er det nødvendigt at registrere det samlede tidsforbrug. Men det skal jo ikke være en bureaukratisk belastning. Tværtimod er det vigtigt, at systemet er så enkelt som muligt,” siger Gorm Leschly.  

Det bliver også påpeget i det informationsmateriale om tidsregistrering, som GL har sendt ud til tillidsrepræsentanterne på skolerne, tilføjer han.   

”Proceduren, når man skal rette fejl, må heller ikke være for besværlig,” siger Gorm Leschly.

Ingen fælles guidelines
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, glæder sig også over det billede, undersøgelsen tegner.

”Jo mindre besværligt, jo bedre. Det er helt klart mit synspunkt,” siger han.

At rektorer på enkelte skoler kræver, at lærerne registrerer deres opgaver i detaljer, vil han ikke blande sig i.

”Det er den enkelte rektor eller skolens bestyrelse, der ligger rammerne for det. I rektorforeningen vil vi ikke lave fælles guidelines til rektorerne,” siger Jens Boe Nielsen og tilføjer:

”Men når vi har kæmpet for en ny overenskomst, var det jo netop for at komme væk fra timetælleriet.”

Læs tema om tidsregistrering i det nye nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i morgen.

Tidsregistrering ifølge GL

• Tidsregistrering kan bruges af den enkelte lærer til løbende at holde styr på arbejdstiden. Det er også et nødvendigt redskab til at opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og dermed eventuelt kunne påvise en for stor arbejdsbelastning.  
• Arbejdstiden, der skal registreres, er den tid, læreren er til stede på arbejdspladsen. Hvis der er indgået aftale om hjemmearbejde (forberedelse, opgaveretning eller lignende), eller hvis arbejdet udføres andre steder end på skolen (for eksempel studierejser, efteruddannelse og mundtlig censur), skal denne arbejdstid også registreres. 
• Tiden registreres fra mødetidspunkt til arbejdets ophør – dog er der særlige regler ved tjenesterejser. I forhold til arbejdet på skolen betyder det, at mellemtimer, elevernes pauser, spisepauser og andre af ledelsens indlagte pauser indgår i den arbejdstid, den enkelte lærer skal registrere. 
• Lovligt fravær som for eksempel ferie, særlige feriedage, sygdom, omsorgsdage og søgnehelligdage skal også registreres.

Læs mere i GL’s OK 13-håndbog på gl.org.

Kommentarer

tir, 17/09/2013 - 19:28
Michael Jørgensen
Lektor, matematik og fysik
Midtsjællands Gymnasium

På vores skole er det frivilligt, om man vil registrere detaljeret eller ej, dog med opfordring fra ledelsen om, at der er ca. lige mange i hver gruppe.

Personligt har jeg valgt at registrere detaljeret, og det fungerer nemt for mig. På en given dag registrerer jeg antal timer til undervisning (fra skemaet i lectio), og antal timer til rette-arbejde. Resten er så forberedelse. Specielle opgaver registreres særskilt, f.eks. forberedelse af studietur.

Vi benytter vort eget internt udviklet system (web-baseret). Der er fuld åbenhed, dvs. alle lærere kan se, hvad hinanden registrerer af tid. Det er et kollektivt valg, og jeg ser det som en stor fordel, at lærerne kan se de samme oplysninger som ledelsen. Så er der ikke noget, som er hemmeligt.

Der er selvfølgelig delte meninger om tidsregistrering, og mange lærere forbander det langt væk. Det er meget forståeligt.

Jeg foretrækker personligt en mere detaljeret registrering, fordi så kan tidsregistreringen også bruges aktivt af lærerne som et værktøj: Bl.a. som dokumentation overfor ledelsen af, hvor lang tid der reelt bruges på konkrete funktioner, f.eks. forberedelse af studietur. Fordelene ved tidsregistrering skal ikke negligeres, når nu vi ikke kan slippe for det :-)

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.