Du er her
Nyhed
|
21. sep 2017

Gymnasielærere: Nedskæringer har forringet studenternes niveau

Både gymnasielærere og rektorer på flere videregående uddannelser er bekymret for kvaliteten af undervisningen i gymnasiet.

Foto: 
Jacob Nielsen (arkiv)
Næsten halvdelen af lærerne mener, at studenterne er dårligere rustet til at læse videre i dag end for to år siden, viser ny undersøgelse. Rektorer på videregående uddannelser er dybt bekymrede.
Af: Tina Rasmussen

Nedskæringerne på landets gymnasier går nu så meget ud over kvaliteten af undervisningen, at det forringer studenternes studiefærdigheder.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

I undersøgelsen svarer 47 procent af lærerne, at studenterne i dag er dårligere rustet til at begynde på en videregående uddannelse i forhold til for to år siden.

Et flertal i Folketinget har gennemført nedskæringer i uddannelsessektoren i 2016 og 2017. Det har også ramt gymnasierne. I finanslovsforslaget lægger regeringen op til, at der på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal være et årligt omprioriteringsbidrag på to procent frem til 2021.

Frygter for fremtiden
Stefan Herman er rektor på professionshøjskolen Metropol og formand for Danske Professionshøjskoler. Han er dybt bekymret over nedskæringerne på gymnasierne.

”Det vidner ikke om stor omtanke, når man igen og igen barberer budgetterne med to procent. Det er ikke illegitimt, men intet tyder på, at det vil betyde bedre undervisning, tværtimod,” siger Stefan Hermann.

Han ved ikke, om studenternes niveau allerede er faldet, men han frygter for fremtiden.

Jeg er bekymret for kvaliteten af dem, vi optager.

Stefan Hermann, rektor
Metropol

”Jeg er bekymret for kvaliteten af dem, vi optager. Om nogle år vil vi kunne mærke nedskæringerne,” siger Stefan Hermann.

At gymnasierne samtidig står med en ny gymnasiereform, der skal implementeres, gør nedskæringerne ekstra hårde, mener han.

Flere elever
I undersøgelsen svarer hele 81 procent af lærerne, at rammerne for at kunne levere kvalitet i deres undervisning er blevet dårligere eller meget dårligere end for to år siden.

Læs: Lærere er ikke i tvivl: Nedskæringer giver dårligere undervisning

Lærerne peger især på to årsager til kvalitetstabet: De har fået flere hold og har mindre tid til forberedelse. Mindre tid til feedback og undervisningsdifferentiering bliver også nævnt af mange.

50 procent af lærerne i undersøgelsen mener dog ikke, at nedskæringerne på nuværende tidspunkt har fået konsekvenser for studenternes niveau. De svarer, at studenterne hverken er dårligere eller bedre rustet til at begynde på en videregående uddannelse end for to år siden.

665 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen.

Brug for dygtigere studenter
Ifølge Stefan Hermann svækker nedskæringerne både det almendannende og studieforberedende i gymnasiet.

”Kravene på vores uddannelser stiger, så vi har brug for, at studenterne bliver dygtigere, mere selvstændige og mere motiverede. Alt tyder på, at det vil gå den modsatte vej. Det skaber en dårligere situation for os, for det gør vores arbejde sværere,” siger Stefan Hermann.

Han mener, at de videregående uddannelser især vil kunne mærke, at lærerne i gymnasiet formentlig har mindre tid til feedback til den enkelte elev.

”Jeg er bange for, at eleverne ikke bliver tilstrækkeligt dygtige. Grundigt pædagogisk og didaktisk arbejde tager tid.”

”Stort problem”
Nedskæringerne på gymnasierne bekymrer også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC).

”Det er et stort problem, at man sparer så meget på gymnasierne og de øvrige uddannelser. Effektiviseringer er blevet et mål i sig selv. Politikerne glemmer, hvilke visioner de egentlig har for uddannelsessystemet,” siger hun.

Hanne Leth Andersen frygter, at nedskæringerne i gymnasiet om få år kan mærkes på de studenter, som RUC og de øvrige videregående uddannelser skal overtage.

Kommer studenterne med dårligere kvalifikationer, når vi jo heller ikke så langt med dem, som vi skulle.

Hanne Leth Andersen, rektor
RUC

”Kommer studenterne med dårligere kvalifikationer, når vi jo heller ikke så langt med dem, som vi skulle,” siger hun.

Mindre studieparate
Hanne Leth Andersen er især nervøs for, at studenterne bliver mindre selvstændige og studieparate.

Når de begynder på universitetet, er det helt afgørende, at de kan arbejde selvstændigt, fastslår hun.

”Jeg har meget stor respekt for arbejdet i den danske gymnasieskole, fordi man netop har uddannet selvstændigt tænkende, studiekompetente unge. Men jeg er nervøs for, at lærerne nu har mindre tid til at arbejde med de ting," siger RUC-rektoren og fortsætter:

”Det er i gymnasiet, eleverne skal blive kritisk-analytisk tænkende og bevidste om, hvad de er dygtige til, og hvilken retning de ønsker at uddanne sig i. Det er en stor pædagogisk øvelse, som kræver nærhed. Derfor er det så vigtigt, at lærerne har tid og overskud til at se den enkelte elev.”

Også erhvervslivet kritiserer politikernes nedskæringer på uddannelsesområdet.

Læs: Erhvervslivet dybt uenig i regeringens spareplaner: ”Uddannelse er en investering”

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv er bekymrede for, at undervisningen i gymnasiet bliver dårligere, og at kvaliteten på de videregående uddannelser dermed også falder. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.