Nyhed

Gymnasielærere gav politikerne klar besked

Der var mere ris end ros, da gymnasielærere på et debatmøde i går gav input til politikerne om regeringens gymnasieudspil.

15. april 2016 af Malene Romme-Mølby

I går var det blevet gymnasielærernes tur til at føre ordet.
Efter en uge med meget politisk fokus på adgangskravet til gymnasiet, tog gymnasielærerne til genmæle og fortalte politikerne, hvad de mener om regeringens udspil til en ny gymnasiereform.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) havde inviteret gymnasielærerne til en direkte dialog med de uddannelsespolitiske ordførere om, hvordan gymnasieuddannelsernes udfordringer bedst løses.

Og der er en del knaster i regeringens udspil, lød det fra GL-formand Annette Nordstrøm Hansen, da hun indledte mødet på Rysensteen Gymnasium i København.

“Regeringens udspil er ikke bare en tilpasning af gymnasiereformen fra 2005, men en helt ny reform,” sagde hun.

Almendannelsen svækkes
Derefter blev bolden givet op til de omkring 70 fremmødte gymnasielærere. I grupper drøftede de gymnasieudspillet for sammen at finde frem til tre vigtige pointer, som politikerne skulle forholde sig til.

Mange af lærerne drøftede dannelse. De var bekymrede over regeringens udspil, som de mener mere lægger op til en afskaffelse af dannelse frem for en modernisering. Som tegn på afskaffelsen nævnte de blandt andet færre studieretninger og fag, sammenlægningen af historie, oldtidskundskab og religion på stx og et meget instrumentalt forhold til dannelse med fokus på, hvad et fag kan bruges til.

Litteratur er dannelse
“Hvorfor skal litteraturen ud af sprogfagene, så sprog reduceres til rene kommunikationsfag? Der ligger meget dannelse i litteraturen,” sagde Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup var helt enig med lærerne i, at almendannelsen stod svækket i regeringens gymnasieudspil.

“Jeg vil ikke have, at dannelsen bliver taget ud af sprogfagene, som regeringen har foreslået. Der skal stadig være litteratur og kulturanalyse,” sagde hun.

Uddannelse er dannelse
SF's undervisningsordfører Jacob Mark var enig i mange af lærernes pointer.

“Vi hører igen og igen, at en uddannelse skal kunne bruges til noget. Men det vil jeg gerne anfægte, for en uddannelse kan man altid bruge til noget. Det, at man har taget en uddannelse med forskellige fag og omgang med andre typer mennesker, er dannende og meget vigtigere end nogle specielle kompetencer inden for it og den globale verden,” sagde Jacob Mark.

Hvorfor fokus på målstyring?
Målstyring blev også kraftigt diskuteret blandt gymnasielærerne. Regeringen ønsker at fastsætte følgende tre nationale mål for de gymnasiale uddannelser:

  1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
  2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
  3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Lærerne pegede på, at det var nogle ret diffuse mål. De havde svært ved at se, hvordan man kan måle, om eleverne er blevet dygtigere, eller at de trives. Samtidig var lærerne interesserede i, hvad målingerne skal bruges til, og hvordan de skal offentliggøres.

“I den tidligere regerings gymnasieudspil var der et fjerde mål, der handlede om skolens sociale løfteevne. Er det ikke længere et mål?” spurgte en gruppe lærere.

Som folkeskolereformen
Desværre var Venstres gymnasieordfører, Anni Matthiesen, blevet forhindret i at komme. Til gengæld var der en del andre politikere, der havde en mening om de nationale mål.

Annette Lind fra Socialdemokraterne understregede, at hun vil kæmpe for at få det fjerde mål med i gymnasiereformen.

“Uanset social baggrund skal man have mulighed for at gå i gymnasiet. Det betyder meget for os socialdemokrater,” sagde Annette LInd.

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten mener, at ønsket om målstyring i gymnasiet ligger i direkte forlængelse af folkeskolereformens tanker.

“Mange af målsætningerne er identiske med folkeskolens, derfor er det indlysende at tro, at regeringen tænker i retning af nationale test og målstyring. Det er vi direkte modstandere af,” sagde Jakob Sølvhøj.

Hf skal give adgang til universitetet
Regeringen har lagt op til mange ændringer af hf - dem drøftede gymnasielærerne naturligvis også. Det mest problematiske ved forslaget er ifølge lærerne, at hf ikke giver direkte adgang til universitetet, men er målrettet professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne.

Også fjernelsen af de praktiske/musiske fag blev kritiseret.

“Det er problematisk, hvis man vil målrette hf til kommende pædagoger, lærere og sygeplejersker. Lærere og pædagoger har jo netop brug for de kunstneriske/musiske fag til for eksempel at lave en sangleg eller en skulptur. Terapeuter og sygeplejerske har jo også brug for almendannelse - at man humaniserer, og det gør man blandt andet via de kreative fag, hvor man udvikler sin personlighed,” sagde Søren Hein, formand for Musiklærerforeningen.

DF: Nyt hf er godt
SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne var enige i kritikken.

Marie Krarup er dog godt tilfreds med regeringens udspil om hf. Hun ser det som et endeligt opgør med, at alle skal gå i gymnasiet eller hf.

“I ved, lige så vel som jeg, at det har resulteret i et niveauskred, så et syvtal fra hf er noget andet end et syvtal fra gymnasiet. Det kan vi ikke være tjent med,” sagde Marie Krarup og tilføjede:

“Derfor er det rigtigt at rette hf-uddannelsen mere mod dem, der ikke vil på universitetet.”

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.